kHm!
£**4ai
fc^>',' t -V m.
^Si^^i
(SWKWl
1 v3P$!2P- t ' t i29
W^*$ii
£&&¥&
M'»'
WMxM
.
*
cm
2 3
9 10 11 12 13 14
cm
2 3 4 5 6 7
9 10 11 12
"1
MM
cm
llll|llll|llll|llll|llll|llll
2 3
I
5 6 7 8 9 10 11 12 13
W?m5m®MEm!@MMi^MM^%M
m&m.
m®m®Mmm&3m
"1
- ' S
: ** M
H
"1
•'J
1
4 'I
'*&RR*&fa&s&ti& zmtmrnv
M
M
m
p
EM
OS
is
y
uiuivuyy«ra
mi nil
cm
llll Illl Illl Illl Illl Illl
2 3 4 5
Illl Nil Illl Illl III! l!!l Illl III! III! Illl Nil II!! Illl HI! Illl Illl I ! I ! ! I ! i I ! I M M
9 10 11 12 13
cm
B1BLI0THEQUE
SAINTE |
GENEVIEVE
9 10 11 12 13
jc. n. /m
V 5*
I ^VENTYRLAND
54,382
i . wqMu»»rnflP>-»«9ai
BIBLIOTHEQUE
SAINTE |
GENEVIEV1
W&tSI
*\ ***\** \
AF KNUT HAMSUN
mi'*
B .'
ft
I
Bj
iv
BB
B>* '
SULT
Amerikas Aandsliv
Mysterier
REDAKT0R Lynge
Pan
Ny Jord
Siesta
Ved Rigets Port
Livets Spil
aftenr0de
Victoria
MUNKEN Vf.NDT
Je r*j^c4 sot/ri^
KNUT HAMSUN
I iEVENTYRLAND
OPLEVET OG DR0MT I KAUKASIEN
K0BENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F.HEGEL & S0N)
TryKT HOS J, JORGBNSEN & Co. (M. A. HANNOVER)
1903
T*a
= I— 1
= CO
= i— 1
= r-
"v^fl
= i— 1
= VD
•v '^W
= 1— 1
= LO
,-■
= I— 1
= ^r
= i— 1
ii
= en
">\M
= 1— 1
= CM
= 1— 1
= 1— 1
= 1— 1
_ 1 A
=
jgij
= 1— 1
-" 1
= — 0^
'*•■■«
= — CO
= — r-
= — VD
■''•■
v : l
^— LO
vj
— — ' ^
m
= — co
'i**^M
• ?5'^B
= — Cxi
V
*^l
= '
=
^^<^3^S^£Si^S!£ttSg|^^Sigg^£S^i<
cm
2 3 4 5 6 7
9 10 11 12
V,
' i befinder os forst i September i St. Peters-
bor g- Jeg skal med Statsstipendium gore en
Rejse til Kaukasien, til Orienten, Persien, Tyrkiet.
Vi kommer fra Finland hvor vi bar boet et
Aar
Paa nitten sumpige 0er anlagde Peter den
Store en By for nojagtigt to Hundrede Aar
siden. Neva gennemhuller Byen overalt, den
er forunderlig oprevet, stykkevis, og den er for-
underlig blandet: vesteuropa;iske Pragtkaserner
vrimler sammen med byzantinske Kuppelbyg-
ninger og henrivende Lerhuse. De tunge Museer
og Kunstgallerier staar hvor de staar, men
Kioskene, Skurene, de utrolige Menneskeboliger
staar aldeles stolte i Solen de ogsaa og optar
sin gode Plads. Man har talt om at flytte Byen
til et torrere Sted,
tale
om
man kunde lige saa gasrne
at flytte Rusland. Der er Tine i St.
mm®mm>
lSa3ii
es&aiejB
>?•-«.'-> ■-*->'»^
-7»*«i 'M^^H
1
i
S
1
§2
■
Ktr
s
m
I
Petersborg som ikke kan l0ltes: Vinterpaladset,
Peter-Pauls Fasstning, Eremitagen, Kristi Op-
standelses Kirke, Isakskirken. Men St. Peters-
borg flyttes som Rusland flyttes: det udvider
sig, blir st0rre, st0rre ....
Vort Ophold i St. Petersborg var kort. Der
var raat og koligt Vejr, bare ti Grader, Haver
og Parker i Afblomstring. Nu skulde jeg for
forste Gang i mit Liv ha Pas, og jeg korer op
til "de forenede Rigers Legation. Jeg kommer i
Utide, Kontoret er lukket. Der staar en ung v
vakker Herre udenfor Legationen og laeser et
Brev. Han har Krone paa sin guldknappede
Stok. Han ser ikke russisk ud, og jeg letter
paa Hatten og tiltaler ham paa Norsk. Han
svarer paa Svensk og kan oplyse mig ora
Legationens Kontortid.
Jeg m0der op til fastsat Tid. Nu ser jeg
den unge Herre igen. Det er Kaptejn Berling,
han er Militasrattache her; hans Navn blev
senere ofte nasvnt i Aviserne under hans Sag
med Oberst Bjornstjarna.
Da jeg ikke itide havde tasnkt paa at faa
Passet i Orden fik Legationen meget Bryderi
for min Skyld. Men Baron Falkenberg var
mig en god Mand. Han skrev mig ud et
stort Pas med Krone og Hermelinskaabe paa
(\
og k0rte siden omkring til de asiatiske Lega-
tioner og fik de vidunderligste Kroger og Teg ft
og Stempler paafort dette Papir. Uden Baronens
Hjelp vilde vi ialfald ikke ha kommet afsted
den Dag, og ]eg er ham meget taknemmelfe
tor hans Hjaslpsomhed.
Hyor Verden er lidenl jeg tracer pludselig
en Bekendt i St. Petersborgs Gader.
Om Aftenen er vi i god Tid paa Nicolai
ser jeg nu for forste
Jsrnbanestation. Her
Gang de braendende Lamper foran Helgen-
billederne. Naar Dorene i Baggrunden gaar
op larmer Lokomotiverne og de rullende Hjul
derude; men midt i denne Larm bnender de
evige Lamper Dag og Nat, Dag og Nat foran
Helgenbillederne. De er som smaa Altere, der
er to Trin op til dem fra Gulvet og de lyser
i al Stilhed.
Og Russerne korser sig foran dem naar de
kommer og gaar. De korser sig og nejer og
bukker og korser sig igen; de g r alt dette
med Fasrdighed og under megen Hast. Jeg
horer at Russerne aldrig begir sig ud paa en
Rejse for denne Ceremoni er foretat; JVfodre
skyver sine Born frem til Helgenen og gamle
dekorerede Offkerer tar Luen af og beder med
m)^iswmsa/s^sL!^s^sss^iiT-
mange Buk og Korsinger om Lykke paa sin
Rejse.
Men udenfor larmer Lokomotiverne og Hju-
lene, det br0lende Amerika.
Og der kommer Nationalgardister ind; de
bar hvid Lue med r0dt Baand om. National-
gardisterne er Adelsmaend fra alle Kanter af
Rusland, Folk sora under sit Ophold i St.
Petersborg har fire Hester paa Stalden og en
Mamgde Lakejer i sit Hus. De aftjener sin
Vsernepligt paa denne Maade og undgaar der-
ved at blande sig med gemene Officerer. En
ung Nationalgardist kommer ind, han har tre
ens klasdte Lakejer til at baere sit Toj ned til
Stationen. Den ene af Lakejerne er ;eldet i
sin Tjeneste og plager den unge Herre med
sin store Omhu og kalder ham med Kaele-
navne. Og Herren svarer ham liver Gang og
smiler overbaerende til den Gamle, han sparer
ham ogsaa for alt Bryderi og sender de to
andre afsted i alle Retninger. Han tar blot en
af sine Lakejer med sig paa Rejsen.
Vi tagger Mterke til en ung Skonhed med
en Msngde Brillantringe paa venstre Haand.
Hun har tre og hie Ringe paa liver Finger,
det ser underligt ud, Ringene darker hele
Leddet. Hun er aabenbart en fornem Person,
cm
2 3
9 10 11 12
5
hun tar kasrlig Afsked med to asldre Damer
hvis Ekvipage holder udenfor. Vort Tog skal
gaa; Damen tiltrasder Rejsen ledsaget af to
Tjenere.
Saa kom vi lykkelig og vel fra Stationen i
St. Petersborg. Min Kone glemte ikke noget
andet efter sig end sin Kaabe.
Vort Folge paa Rejsen er det bedste og
elskvasrdigste i Verden, en finsk Ingenior, der
er ansat ved Nobels Forretning i Baku og har
vaeret i Rusland i mange Aar, og bans Hustru,
en Dame fra Baku hvis Morsmaal er Russisk.
Deres lille Datter er ogsaa med.
Hver Kupe i Toget er Sovekupe. Vi er en
hel IVfangde Passagerer, mit Folge spredes
rundt omkring i Toget og seJv stikkes jeg
ind i en trang Kupe hvor der er tre Herrer
for, blandt dem en Tysker der er godt
drukken.
Der er Gennemgang i Toget, men Gangen
er saa smal at det er med N0d at to kan
passere hinanden.
Nu stasvner vi ind i det store Rusland.
m
ifc?JiirESSs&:
^3reSfibp.*i'
**iv65%.j
H
r
Jeg vaagner desvasrre om Natten og den
drukne Mands Snorken hindrer mig fra at
sovne igen. Jeg rejser mig op og hoster hen-
imod ham, han vender sig dorsk omkring
uden at vaagne og snorker videre. Jeg staar
op og jeg kommer unodigt nasr den sovende
Mand forat vnskke ham; hans Snorken holder
pludselig op, og jeg gaar tilsengs igen. Saa'
begynder han at snorke paany.
Jeg ligger vaagen i uendelig lang Tid, jeg
ved ikke hvor laenge, for jeg kan ikke uden
meget Besvaer faa fat paa mit Ur under Hoved-
puden. Saa sovner jeg.
Og vaagner. Toget staar. Det er ikke
linger m0rkt ude; Varmen i Kupeen trykkcr
mig og jeg slaar Vinduet nogle Tommer ned.
Da horer jeg en vidunderlig Lyd udenfor. Der
glider med en Gang en blod Lykkefolelse gen-
nem mig ved denne Lyd, jeg kinder mig paa
og farer ud. Det er Starrer som pluddrer
herude. Jeg forstaar ikke at her er Starrer
paa denne Aarstid; er de komne hid og ikke
kenger paa Tilbagevejen?
Det duskregner, men Vejret er varmt og
bebageligt. Toget gaar atter, Folk vaagner og
staar op i Bondehusene som vi passerer, jeg
ser Masnd staa i Skjorteaermerne paa Dorhellen
cm 12 3
I
9 10 11 12 13
ligesom hjemme. Klokken syv gaar jeg ind
paa en Station og faar Kaffe; kjoleklasdte
Tjenere med hvidt Slips og i hvide Bomulds-
hansker serverer. Jeg bar lasrt at sp0rge:
Hvormeget?, men jeg skonner ikke Svaret
godt, jeg lader dog som ingenting og leverer
en Mynt som maa veksles. Naar jeg faar til-
bage teller jeg grundig efter om jeg har faat
nok, sk0nt jeg naesten ikke begriber et Muk af
Pengene, jeg laegger da tyve Kopek tilbage
paa Brasttet som Drikkepenge, som jeg ser
andre g0re, og stiger atter ind i Toget. Jo,
taenker jeg ved mig selv, du er dog en ren
Brand til at rejse i Rusland. Traf jeg nogen
hjemmefra nu og de vilde drikke Kaffe, saa
skulde jeg tilbyde at vise dem hvorledes de
skulde gaa frem i den Sag, og jeg skulde
here dem at sp0rge Hvormeget? og i det hele
taget vasre dem behjaelpelig.
Brede Kristensen var slig en Kar til mig i
Paris. Han skulde laere mig Fransk. Og naar
du har lasrt Fransk, sa han, saa er det nogen-
lunde let at lasre Italiensk og Spansk, sa han.
Det er allerede tre bra Sprog, tsenkte jeg. Og
derfra og til Portugisisk er der heller ingen
Uoverkommelighed, sa han videre, kortsagt
han stilled
endog i Udsigt lidt Baskisk
<>:"^r-i
~-.rr '■*. ?.''.
n =
3 iE
)?£*li^&S2ii&*iS£&t
^^si^^z;smi>mm^s^^^^^^^^^^^^^^^^^
L ■ •
H > — =
PO — =
to — =
8
.h*.
forat hidse mig. Men jeg lasrte aldrig Fransk
og saa faldt de 0vrige Sprog bort af sig selv.
tn^^
m '•
Og sk0nt Brede Kristensen kanske ikke sled
Halvdelen saa tungt som jeg saa er han nu
CT-, — =
H> _
Professor i iEgyptologi i Leyden. Men i Rus-
land vilde han vist staa aldeles hJ£elpel0s, der
-J — =
maatte jeg til.
Mit Rejsef0lge er endnu ikke staat op. Vi
farer over flade Marker, gennemskasrer Kser,
CO — EE
^»f'!i*i
Rugfelter. Her er L0vskog iblandt udover
Sletterne, Birk og Older ligesom hjemme, og
ID — =
*U
her er Smaafugl i Trseerne. I et Grnstag
arbejder Mamd og Kvinder med Hakke og
I— 1 =
o =
1 '»
Spade. Det er Slaver, tasnker jeg, jeg ser
ikke at de basrer sig anderledes ad end Ger-
I— 1 =
1 — 1 =
manner. De er klaedt som vi er og er lige
Bts-.'
flittige, de ser blot efter Toget med blaa 0jne,
I— 1 =
K'A
saa arbejder de videre. Vi passerer et Tegl-
[V) zz
vasrk, Stenen lasgges ud paa Jorden til Sol-
I— 1 =
^K^v
t0rring. Arbejderne strasver lige ufortr0dent
co =
^B'
her ogsaa, og jeg ser ingen Opsynsmand med
1 — 1 ==
^v *,
Knut i Haanden.
J^ =
^K&
Hele Landet ligger vidt og aabent. Til-
venstre er en Skog, en Sti skasrer ind i Skogen
1 — 1
Cn =
B^IL
og her gaar en Mand. Der er noget saa hjem-
ligt ved dette Billede, jeg har va^ret hjemme-
H > =
en =
I— 1 =
-J =
I— 1 =
CO —
H > =
ID =
1
I'
fra saa laenge og ser det nu med Ghede. Stien
cm _
2 3
L
\ 5 6 7 8 9 10 11 12 1
3
er halvt igengroet og Manden som gaar der
baerer en Saek paa Ryggen. Hvor skal han
hen saa tidligt paa Morgenen? taenker jeg; han
bar vel noget at foreta sig paa den anden Side
af Skogen. Han pusler saa smaat og jasvnt
fremad, saa ser jeg ham ikke mere.
Der blir igen en vid Slette, her graesser en
Buskap. Hyrden st0tter sig mod sin lange
Stav og ser e titer os, han er klaedt i Faare-
skinds Pels skont det duskregner. Det er en
gammel Mand, jeg ser ham lige i Ansigtet og
jeg vifter til ham fra Platformen, men han
svarer ikke. Han er kanske lige saa lykkelig
som vi andre, han trasnger lidt Mad, nogle
Klaeder og et Helgenbillede; men den lille
Stemmeret i Landsbyen er ham maaske ikke
det kasreste i Verden. Gad vide om han senere
husker den Rejsende som engang vifted til ham
fra Toget, som jeg sidder her og husker ham nu.
Efter femten Timers Rejse fra St. Petersborg
staar endelig mit Rejsef0lge op. Vi er i Moskva.
i-v- '*••?•;
jm^sm&m
ii
J.
leg har saavidt vaeret i fire af de fern
Verdensdele. Jeg har naturligvis ikke vseret
meget omkring i dem og i Australien har jeg
slet ikke vasret, men jeg har dog staat med
min Fod noksaa vidt omkring i Verden og set
lidt; men Magen til Moskvas Kreml har jeg
aldrig set. Jeg har set skonne Byer, og jeg
synes at Prag og Buda-Pest er skonne; men
Moskva den er aeventyrlig. Forresten h0rte
jeg Russerne selv kalde Byen Maskvaa. Hvad
enten det nu er ret eller ej.
Ved Spaskiporten vender Kusken sig om-
kring paa Sasdet, tar Flatten af og betyder os
at g0re det samme. Tsar Alexis paab0d denne
Ceremoni. Vi blotter vore Hoveder, vi ser
ogsaa alle andre Korende og Gaaende passere
Porten barhodet; Kusken korer til — og vi er
i Kreml.
II
Der er halvfemte Hundrede Kirker og Kapel-
ler i Moskva og naar Klokkerne ringer fra
alle Taarne skaelver Luften over Millionstaden.
Fra Hojden paa Kreml ser man udover et
Hav af Herlighed. Jeg havde ikke taenkt mig
en slig By paa Jorden : gr0nne, r0de og gyldne
Kupler og Spir i alle Retninger. Dette Guld
og denne Blaanen fordunkler alt jeg bar dromt.
Vi staar ved Alexandermonumentet og holder
os fast i Raekvasrket og ser udover, og her er
ikke Tid og Stund til at sige nogen Ting,
men vore 0jne dugges.
Ved vor hojre Side, foran Arsenalet, ligger
Tsar-pusjka, »Kanonernes Konge«. Den minder
mig om den runde Krop paa et Lokomotiv,
den er blot saa utrolig stor. Mundingen er
akkurat en Meter vid tvasrsover og dens Kugler
vejer to Tusind Kilo. Jeg har lasst om at den
har vajret brugt, men jeg kender ikke dens
rette Historic; den bserer Aarstallet 1586. Mo-
skovitten har ofte kriget og ofte forsvaret sin
hellige Stad. Ved en uhyre Klokke som ligger
paa Jorden et andet Sted findes Hundreder
erobrede Kanoner. Klokken, Tsar-kolokol, er
otte Meter i Hojden og kan rumme tyve
Mand.
'&&&M, w&mm*?ms»,n^?m.
mi^m$mjMmm?k&
12
I Kreml staar Uspenski Katedral oppe paa
H0j'den. Kirken er ikke videre stor, men det
er den mest sedelstenbeslagne Kirke i Verden.
Her krones Tsarerne. Guld, Solv, Juveler
overalt, Ornamenter, Mosaiker fra Gulvet til
det 0verste af Hvadvet, Hundreder af Helgen-
billeder, Patriarkbilleder, Kristusfigurer, m0rke
Malerier. Der er et Sted i Kirken hvor der
endnu er en liden bar Plet: der hvor hver ny
Tsar saetter ind en voldsom iEdelsten til Kir-
kens Eje. Der var en liden bar Plet som
venter paa nye Tsarers Stene. Og her stod de
nu paaVasggen Brillanten, Smaragden, Safiren,
Rubinen.
Der er ogsaa nogle Snurrepiberier som fore-
vises af en kirkelig Embedsmand. Mens andseg-
tige Moskovitter staar foran de forskellige Altere
og hellige Billeder og forretter sin Bon for-
klarer Embedsmanden med ikke altfor daempet
Stemme at dette er en Flig af Kristi Kjortel,
dette rare under Glaslaaget en Nagle af hans
Kors, dette i Skrinet med Laas for en Lap af
Jomfru Marias Kjole. Vi sksenker med Glsede
lidt baade til Embedsmanden og til Betlerne
ved Doren og gaar ud aldeles fortumlede af
/Eventyret.
Jeg har ingen F0lelse af at jeg overdriver.
Der er kanske kommet Fejl ind i min Erindring
fra Kirken, for jeg kunde ikke notere paa
Stedet naar jeg var der og jeg blev raadvild
og 0jned ingen Gang nogen Udvej i disse
uh0rte Kostbarheder; men jeg er sikker paa at
der endda er meget, meget mere som jeg
ikke har nsvnt og som jeg ikke engang saa
Der gl ded allevegne fra Krogene og Lyset
var paa sine Steder dunkelt, saa mangen Detalj
gik tabt for mig. Men Kirken er et eneste
stort Smykke. Voldsomheden i Udsmykningen
var dog ikke altid tiltalende, specielt husker
jeg at Tsarernes svasre, hensynsfose Stene
borte paa Vajggen forekom mig dumme og
smagl0se. Da jeg senere saa Persere med en
eneste Juvel paa Luen forekom dette mig at
vasre vakkrere.
Og vi saa Pusjkinmonumentet, besogte flere
Kirker, et Par Paladser, Skatkammeret, Museer,
Galleri Tretjakov. Og vi besteg Ivan Veliki
Taarnet halvfemte Hundrede frappetrin til-
vejrs og saa Moskva. Det er her man faar et
Overblik over Moskvas Storhed og Mage-
foshed.
Men hvor dog Verden er liden. Jeg be-
»
TJ*.>--^'.;£"j:
*sl-
\ 5
6 7
> Y?/^j^^^;^y.>^ r v^;£i^:»^tri^A
cm '.
2 3
L
8 9 10 11 12 13
-M£&£KflMM>N
licsllis&issia
14
^^•Str,-
I'
ffl.
m
Br*'
1
finder mig midt i Rusland og trasffer en Dag
Kaptejn Tawaststjiirna igen paa Gaden ....
Afrejsens Stund er bestemt. Det nytter ikke
at tigge sig til en ny Dag nu mere; men her
er saa meget igen at se. Selv Moltke forvir-
redes lidt i denne By, han skriver at Moskva
er en By »som man kan forestille sig i Tanken,
men som man aldrig faar se i Virkeligheden«.
Og da havde han netop staat i Ivan Veliki
Taarnet og set paa den ....
Jeg staar i Porten til vort Hotel og ser paa
at en Knap i min gronne Troje er 10s. Det
er den vigtigste Knap, tasnker jeg og pr0ver at
trsekke den tilrette, men g0r den bare vasrre.
Nu havde jeg rigtignok et Systel med; men i
hvilken af Kufferterne er det? Det er Sp0rgs-
maalet. Kortsagt jeg gaar ud i den Stad
Moskva forat finde en Skrasdder.
Jeg gaar og jeg gaar. Jeg ved ikke hvad
Skrasdder hedder paa Russisk, men paa Finsk
hedte det Riiatiili, saa i Finland klarte jeg mig
godt i et helt Aar, men her ved jeg det ikke.
Jeg gaar et Kvarters Tid gennem Gaderne og
ser indad Vinduerne efter nogen som sidder
og syr; men jeg har intet Held med mig.
Der staar en aeldre Kone i en Port. Jeg vil
gaa forbi Konen og intet ha med hende at
m
15
skaffe, men hun siger noget til mig og nejer
og peger paa min dinglende Knap. Jeg nikker:
Jet er netop Sagen at Knappen er 10s og at
jeg er paa Jagt efter en Skraedder. Og jeg
g0r Mine til hende om Skraedderen. Da nejer
Konen igen og begynder at gaa foran mig og
pege. Vi gaar i flere Minutter og Konen
stanser ved en Port. Her viser hun h0Jt til-
vejrs opad Huset og vil forlade mig, hun nejer
aldeles tilfreds med det hele. Jeg faar op en
Solvmynt og viser Konen den og vil ha hende
opad Trappen. Dette forstaar hun ikke —
eller kanske hun misforstaar det: hun vil ikke.
Jeg ^ beslutter mig til at gaa foran selv og
muligens lokke hende med mig, jeg forstaar
at det er mig en Umulighed at finde Skrad-
deren i dette store Hus uden hendes Hjselp.
Jeg viser hende Skillingen og vinker paa hende
og stiger opad Trappen. Da ler hun med en
masrkelig Latter og gaar med mig alligevel,
skont det sker hovedrystende. Det eamle
Skind!
Ved den f0rste D0r stanser jeg og peger
paa Knappen i min Tr0je og peger paa D0ren
og ser sporgende paa hende. Da faar hun den
lyse Ide at jeg virkelig S 0ger Skraadderen,
hendes Latter stanser, men hun er tilfreds med
aaRLS*;.
llll|llll|llll|llll|llll|llll
2 3
5 6 7 8 9 10 11 12 13
x6
denne Vending af Sagen ogsaa, og nn tar hun
Ledelsen og iler foran opad Trappen. Hun
flyver lige tiltops og banker paa en Dor der
har nogle forunderlige Bogstaver paa en Pap-
plade. En Mand lukker op. Konen afleverer
mig leende og med en lang Tale; under dette
staar Manden indenfor Doren og Konen og
jeg udenfor. Da Manden endelig forstaar at
det er mit Alvor og faste Forsast at faa en
Knap syet fast fordi jeg ikke lean komme til
mit eget Systel, slaar han Doren helt op. Jeg
betaler Konen, hun ser paa Pengen og nejer
og kalder mig General og Knjassj, Fyrste.
Hun nejer endnu engang og gaar nedad
Trappen.
Skrasdderens Rum er mobleret med et Bord,
et Par Stole, en Sofa og et Helgenbillede, der
er ogsaa nogle religiose Skilderier paa Vaeggene.
Paa Gulvet leger to Born. Skrasdderkonen var
nok borte, der var bare Far og Born hjemme.
Jeg stryger Bornene paa Haaret og de ser paa
mig med morke, dunkle 0jne. Mens Skraed-
deren syr Knappen i blir Bornene og jeg
Venner, de taler med mig og viser mig en
istykkerslaat Kop som de leger med. feg
slaar Haenderne sammen og synes at Koppen
er pen. De bringer mig flere Sager som de
17
finder frem og tilslut begynder vi at bygge et
Hus paa Gulvet.
Da Knappen var syet i spurgte jeg: Hvor-
meget?
Skrcedderen svarte noget som jeg ikke for-
stod.
Der er en Ting med de Skneddere jeg for
bar kendt at sp0r man dem hvormeget de
skal ha naar de har syet i en Knap, saa svarer
de: Det er ikke noget at ha noget for. Eller:
Det faar De passe selv. Dette er et Kneb.
Skal jeg passe det selv saa blir det mig en
dyr Knap. Man skal jo efter fattig /Evne
vaere Greve og gi meget. Skraedderen kunde
jo asrligt og redeligt forlange fern og tyve
0re og faa det; skal jeg passe det selv blir
det femti. Nu stod endog denne russiske
Skradder og kendte Knebet og sa noget som
ligned dette at jeg kunde passe det selv. Hvor-
■dan kunde jeg kende Priserne paa de forskel-
lige Ting i Rusland? Det betasnkte han ikke.
Jeg pegte paa mig selv og sa: Inastranets,
Udkending.
Han smilte og nikked og svarte.
Jeg gentog det.
Han svarte endda mere; men Ordet Kopek
nxvnte han ikke.
fi^i:**.:
•iVte*
mtt' 'v&i^^p
w
Saa maatte jeg vaere Greve igen. Man kan
mangen Gang pr0ve at rejse som en ringe
borgerlig Mand og det nytter ikke.
Nede paa Gaden bestemte jeg mig til at ta
Sporvognen tilbage til Hotellet. Da jeg har
k0rt en Stund kommer Konduktoren og siger
noget til mig. Han sp0r formodentlig hvor
langt jeg skal, tsenkte jeg, og jeg opgav Navnet
paa mit Hotel. Da ser hele Sporvognen paa
mig og begynder at gi sit Besyv med, og
Konduktoren peger bagud, langt bagud, at jeg
korer den stik modsatte Vej, Hotellet er der.
Saa maa jeg hoppe af.
Jeg logger Afcke til mens jeg vandrer nedad
Gaden at en hel Del Mennesker gaar ind i et
Hus og opad Trappen til anden Etage. Der
kunde kanske va;re noget at se, og jeg gik
efter. En Mand taler til mig i Trappen. Jeg
smiler -og ler og tar Hatten af. Da smiler
Manden ogsaa og gaar ved Siden af mig, han
aabner en D0r og lar mig traede ind.
Her er stor Forsamling, et Vasrtshus. Nu
begynder min Mand at forevise mig, han siger
noget til de Omkringstaaende og jeg forstaar
at han forklarer hvorledes han fandt mig i
Trappen. Jeg hilser til alle Mennesker og tar
mit store Pas op. Ingen forstaar det. Jeg
19
peger paa mit Navn at der staar det og at jeg
er den og den. De forstaar intet, men de
klapper mig og finder at jeg er i Ordert. Saa
er der en som gaar hen til Disken og for-
langer Musik. Og straks begynder et Orke-
strion at gaa. Dette er til ^Ere for dig ! taenker
jeg, og jeg rejser mig og hilser i alle Ret-
ninger. Som ved et Trylleri begynder jeg at
bli meget glad, jeg forlanger Vin og vi blir
rigtig mange til at drikke. Det rygtes i Salen
at jeg er kommet til Moskva, en Mand blir
hentet som kan Fransk; men jeg syntes det
gik bra paa Russisk ogsaa og jeg kan desuden
ikke stort Fransk, saa Manden er mig uvel-
kommen. Men vi skajnker ham ogsaa og Lat-
ham sastte sig ved Siden af os.
Her er et broget Liv og mange underlige
Dragter, fine og simple om hinanden. Der
staar en asldre Kvinde og en .ung Pige inden-
for Disken. En Herre passer sit Snit og siger
noget til den unge Pige og det slaar mig at
det er f0rste Gang der blir sagt noget til
hende af den Sort. Hun staar et 0jeblik og
ikke forstaar det, saa blir hun red. Den som
endnu kunde redme som f0rste Gang! Der er
intet i Livet som den forste Gang. Senere
radmer man bare af Skam
•mr-.: vt&qt ■-&)** #e..y
-m&nS?*xrf<?mgg'
' * '■ •'« -V^ £$>
20
Da jeg gik iled to Opvartere nedad Trappen
og holdt Gaded0ren aaben for mig og kaldte
mig Excellence.
Jeg driver igen i Gaderne, men jeg ved
ikke hvor jeg er og jeg ved ikke Retningen
hjem. Det er en magel0s Folelse, jeg er paa
Vildstraa; ingen ved hvor det smager som
ikke har erfaret det. Jeg har paa egen Haand
benyttet min lovlige Ret til at gaa mig bort.
Jeg kommer til en Restaurant og jeg beslutter
mig til at gaa ind der og spise noget, for
ogsaa i denne Henseende at g0re akkurat som
jeg vil. Men da her ser stort ud og da der
desuden kommer en lyshaaret Opvarter i Kjole
imod mig synes jeg bedre om et andet Sted
som jeg just har gaat forbi, og jeg gaar tilbage
igen til dette f0rste Sted. Her saetter jeg mig.
Det er en stor Restaurant dette ogsaa, men
den ser ikke europasisk ud, Gassterne er under-
ligere klaedt og de to Tjenere er i Tr0Je. I
Baggrunden fortaber Salen sig i en Have med
Tra;er.
Jeg er tilfreds og fri. Det er som jeg er
kommet i Skjul og at det ikke haster med at
vasre hjemme paa laenge. Jeg har lasrt at sige
Sjtsji. Der er ikke mange som lasrer det, men
jeg har laert det. Og jeg kan skrive det uden
21
tysk ch. Sjtsji er K0dsuppe. Men det er ikke
en almindelig K0dsuppe som ikke gaar an,
men en herlig russisk Ret fold af K0dsorter
og JEg og Fl0de og Gr0nt. Nu forlanger jeg
Sjtsji og faar den. Men Tjeneren vil bj«lpe
mig end ydermere og bringer ogsaa forskellige
andre Sager. Til dette forlanger jeg af mig
selv Kaviar, enten det ei: rigtigt eller ej. Je«
forlanger ogsaa Piva, 01.
En langhaaret Praest staar pludselig midt i
den aabne Dor og korser og velsigner os, og
da dette er gjort gaar han videre nedad Gaden.
Jeg blir lykkelig over at jeg har fundet dette
Sted; der sidder nogle gode, gamle Folk et
Stykke borte og smaaprater og spiser, og de
er ikke meget stygge og hasrjede i Ansigtet .
som gamle Folk i Regelen er, men tvsertimod
aabne og stasrke i Ansigtet, og de har alt deres
tykke Haar. Slaver! tasnker jeg og ser paa
dem, Fremtidens Folk, Verdens Sejrberrer efter
Germannerne! I et sligt Folk kan en Litteratur
som den russiske vaelde op, grasnselost, himmel-
stormende, i otte tykke varme V;dd fra deres
otte Digtergiganter. Vi andre bar nok med i
lang Tid at prove at faa 0je paa dem og at
naerme os dem. Men Teaterbevasrtningen lar
de heist andre Digtere besorge.
22
Folk gaar og kommer. Et Selskab af Tyskere
stiger ind og slaar sig ned i Nasrheden af mit
Bord og bierprater og verdamter og famoser
med h0] Stemme. Jeg forstaar af Maden og
Drikken som bringes dem at de agter at sidde
lasnge og jeg g0r da Tegn til Tjeneren om at
flytte min Opdaekning ind i Baggrunden af
Salen, henimod Haven og Traserne; men ban
forstaar det ikke. Da er det at en af Tyskerne
meget elskvasrdig spor hvad jeg 0nsker, og jeg
er n0dt til at benytte mig af ham. Jeg blir
flyttet, men jeg glemmer at takke Tyskeren,
og jeg maa gaa tilbage igen gennem hele
Salen og g0re det.
Tjeneren bringer mig K0d. Det er mig
noksaa umuligt at spise mere efter den maeg-
tige Sjtsji, men Tjeneren g0r ialfald ret, han
gaar ud fra at en Mand skal kunne spise meget,
men derpaa ogsaa holde ud en lang Stund;
det er sunde Folks Opfatning af den Sag.
Jeg vil roge og drikke Kaffe, og jeg faar
baade Cigaretter og Kaffe uden at g0re Miner
mere end en Gang.
Ved et af Bordene sidder et Selskab som
ser ud til at vasre en Familje af Far, Mor, to
S0nner og en Datter. Den unge Pige har et
dunkelt m0rkt Blik, det er tungt og dybt, en
2 3
Verden. Hendes Hinder er store og hinge.
Jcg sidder og ser paa hende og leder efter et
Ord som kunde omfatte hele hendes Udseende
og Vtesen : det er 0mhed. Naar hun sidder
stille og naar hun tener sig til Siden og naar
hun ser paa nogen er hun 0m i alt. Hun
har et Blik saa godt og inderligt som en ung
Hoppe der har Fol. Jeg har test om at
Slaverne skal ha udstaaende Kindben, det har
disse ogsaa, og de store Kindben gjorde dem
som Hester i Ansigtet; men de var interes-
sante at se paa. Saa betaler Familjens Over-
hoved og Selskabet gaar.
Jeg sidder tilbage der med det fulde Bord,
og Tjeneren tar ingenting bort. Det er godt
ogsaa saaledes, skulde jeg nemlig ville nyde
en Bid K0d tilsidst blir det mig ingenlunde
forment. Jeg begynder virkelig ogsaa at se
paa Maden; hvem har befalet at Kaffe og
Tobak ikke er godt midt i Maaltidet? Kort-
sagt her er det jeg som kan fatte en hvilken-
somhelst Beslutning. Jeg spiser udmasrket af
Kodet.
Jeg sidder og er hjemme her, det vil sige
borte, altsaa i mit Ms. Det er den behage-
"igste Restaurant jeg har siddet i. Og bedst
som det er rejser je
mig og gaar hen til
stsssa&iw
iii|in
cm
lll|lllllllll|lllllllll|lll
2 3 -J
III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l
5 6 7 8 9 10 11 12 13
n =
3 .=
Syl'13iftfc^%58f * jfflf^lWJKgAj
IT
H
M — =
B|
to — =
Hi 24
1 1***
ftjg- Helgenbilledet og bojer mig og korser mig jeg
MM ogsaa som jeg har set andre g0re. Hverken
MM Tjeneren eller nogen af Gaesterne tar Notis
deraf, og jeg har ingen F0lelse af Forlegenhed
Cn^^
MM naar jeg gaar tilbage igen til min Plads.
en — =
HP GL-cden over at v;rre i dette store Land som
H| jeg har lasst saa meget om blir min eneste
-J — =
Ega Folelse, den gir sig Udslag i en indre Ustyr-
W% lighed som jeg i 0jeblikket ikke bryder mig
CO — =
ft^j om at t0 )' le - Saaledes begynder jeg at nynne
Kji uden at det sker forat fornasrme nogen, men
Kp forat gkvde mig selv. Jeg sidder og ser paa
ID — =
Wm at Sm0rret paa Bordet er haandteret med
Bffj Fingrene, der er et Par gode Aftryk paa det.
■|| Hvad gor det? tinker jeg, inde i Kaukasien
1 — 1
o =
Wt£j, klir det nok vasrre endda, Smor er en omtaalig
I— 1 =
I— 1 =
■|| Vare. Jeg passer mit Suit og dytter flere
ft|| Gange til Smorret med en Gaffel og gor det
I— 1 =
■fejj ukendeligt. Saa griber jeg mig i at dette er
mm psykologisk urigtigt af mig, og jeg gir ikke
I— 1 =
ftp efter for flere Indskydelser.
co =
WSi Jeg kunde ha vedblevet at sidde i Restau-
H > =
ranten meget laenger, men Tyskeren kommer
J^ =
ftfc og driver mig bort. Han skal til et Aflukke i
I— 1 =
Cn =
Haven og paa Vejen did tiltaler han mig, til-
Ill b y der -it hjaelpe mig mere hvis jeg trasnger
H > =
en =
det. Han er overordentlig elskva;rdig og jeg
I— 1 =
-J =
r-
I— 1 =
CO —
I— 1 =
ID =
LlX^jyi^^J^^^^^^^^^^^^U^^i^yjgiUJHuyuH^w^^^^^^^.^^^^^^^^^ Bj^k
cm _
2 3 i
1 5 6 7 8 9 10 11 12 1
3
25
skylder denne Maud storTak; men han bryder
mig saa ned og jaevner mig raed Jorden. Saa-
snart han er borte betaler jeg og siger et Ord
som jeg har lasrt allerede i Finland: Isvostsjik.
Og Tjeneren skaffer Excellencen en Droske.
Til Kusken sa jeg: Vaksal. Men der er fern
Jiernbanestationer i Moskva og Knsken sp0r:
hvilken? Jeg lader som jeg taenker over. Da
dette tar Tid begynder Kusken at gaette, og da
han kommer til Rjaesaner Vaksal slaar jeg til
og siger at den er det. Og Kusken korer mig
did og korser sig ved hver Kirke som vi
passerer og ved hver Port som har et Helgen-
billede.
Jeg havde en vag Forestilling om at det
virkelig var Rjassaner Station jeg skulde til,
og det viste sig ogsaa at vasre rigtigt. Da jeg
var kommet did fandt jeg uden Moje hjem til
Hotellet.
m
JW«Kwewi e *^xT^^^*^-^^^ ..,,.^--.«-^5;
iii|iii
cm
iii|iiiiiiiii|iiimiii|iii
2 3 -J
III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l
5 6 7 8 9 10 11 12 13
Ill
D<
'et blev forsent den Dag at rejse og vi
rejste den naeste Dag. Gid jeg endnu engang
kunde se Moskva!
Paa Stationen traf vi til vor Forundring atter
sammen med Damen med de mange Brillant-
ringe paa Fingrene. Hun skulde med samme
Tog. Dette underlige Trasf skulde faa et Slags
Forklaring langt inde i de donske Kosakkers
Land. Den unge Nationalgardist er ogsaa med,
han har slaat sig sammen med Damen, de
taler sammen og ser paa hinanden med hen-
rykte 0jne. Han har St. Georgskorset paa
Brystet. Jeg logger Masrke til at hans Cigaret-
etui der er af Guld har Vaaben og Krone.
Jeg kan ikke forstaa at disse to Mennesker er
blevne uadskillelige, de har endog sin egen
lille Kupe sammen som ingen Fremmed be-
traeder. De maatte vel vtere Mand og Kone,
27
Nygifte, som liar ligget over i Moskva for
Lysts Skyld. Men paa Jasrnbanestationen i
St. Petersborg syntes de ikke at kende hin-
anden. Og deres Tjenere kom ikke i samme
F0lge til Stationen.
Vi passerer Moskvas Sommervillaby. Husene
er utallige, moderne schveitziske, kedelige. Men
efter tre Timers Fart fra Moskva er vi ude
paa de endefose Rug- og Hvedefelter, Ruslands
sorte Jord.
H0stpl0jningen er begyndt. Her pfojes i
Gaasegang, to og tre Heste gaar efter hinanden
med hver sin lille Trteplog, bagefter kommer
en Hest med Harv. Jeg husker hvorledes vi
pfojed i Amerika paa de uendelige Prserier i
Red River Dalen, med ti Ploge, i Dage og
Uger. Og vi sad paa Plogen som i en Stol,
der var Hjul under den, og vi sad og sang og
k0rte.
Der bevaager sig Mennesker hist og her paa
Sletten, de arbejder med Jorden, Kvinder og
M«nd; Kvinderne har r0de Bluser, men
Masndene er i hvide og graa Vadmels Skjorte-
xermer, enkelte har Faareskindspels. Hele Vejen
er der Landsbyer med straataskte Hytter.
Gennem vort Rejsefolge Ingeniorens rygtes
det linger ind i Kupeen at vi er to Mennesker
iB^JJMUffllBtfllWfffrgg '
iii|iiiiiiiii|iiimiii|iii
2 3 -J
III llllllll llllllll llllllll llllllll llllllll llllllll llllllll llllllll mill
5 6 7 8 9 10 11 12 13
%%mm&te
?$*&&■&**&!.. imm'
!'"'*?
In
H ,
El
n
28
som skal over Kaukasus og ikke kan tale, —
Ingeniorens skal nemlig ta Ruten over Derbent
og med Dampskib over det Kaspiske Hav til
Baku, mens vi skal over Bjasrgene og Tiflis.
En Officer staar i Naerheden da Kondukt0ren
maerker vore Billetter og horer at vi skal til
Vladikaukas, han gaar bort og bringer med sig
tilbage en anden Officer som taler til mig og
fortaeller at han gasrne vil vasre os behja^lpelig
over Bjaergene. Han skal samme Vej, siger
han, kun vil han f0rst g0re en Afstikker ud
til Pjatjgorsk, en By med Svovlkilder og Bad
og High life. Han blir borte en Uge, i hvilken
Tid vi blot betwver at vente paa ham i Vladi-
kaukas. Jeg takker Officeren. Han er en tyk,
lidt asldre Mand, men med underlig lapsede
Manerer; han taler mange Sprog l]0Jt og dri-
stigt, men med Fejl. Hans Ansigt er ubehage-
ligt, jodisk.
Ingenioren som kan alt og ved alt i dette
Land, foreslaar at vi bestikker Konduktoren
med et Par Rubel forat faa vor egen Kupe vi
ogsaa. Og vi bestak ham og blev flyttet. Senere
kommer Ingeni0ren i Tanke om at vi maa be-
stikke ham engang til forat faa ham til at ta -
vore Billetter. Ellers vilde vi om Natten bli
vaskket ved hvert Konduktorskifte. Og vi be-
2 9
stak ham atter engang efter Formue. Alt blev
ordnet i en Fart. Det er et letvindt og prak-
tisk System Bestikkelsessystemet. Man stanser
en saadan Kondukt0r under hans hastige Em-
bedsgang gennem Toget og lar et Ord falde
om en egen Kupe. Dette Ord blir ikke ilde
optat, Kondukt0ren gaar, men ban kommer
tilbage om en Stund og har da Kupeen fasrdig.
Han belsesser sig selv med St0rstedelen af
Baggagen og gaar foran og vi folger i Gaase-
gang bagefter og befinder os straks efter i en
liden Stue som vi ejer alene. Nu er det at
vi simpelthen logger vore Par Rubel i Kon-
dukt0rens Haand. Vi ser paa ham allesammen
og han ser paa os tilbage og takker os, og
begge Parter er tilfredse. Nu er det rigtignok
saa at man ogsaa maa affinde sig lidt med
aver senere Kondukt0r som kommer, men
disse kan man uden Undseelse byde en langt
ringere Bestikkelse, bare som en Venskabs-
skasnk.
Natten falder paa, det blir m0rkere og
morkere. Kupeen oplyses af to Stearinlys i
Glaslygter, men det er et daarligt Lys og vi
har intet andet at g0re end at lasgge os og
sove.
Jeg h0rer nu og da gennem S0vnen Lokomo-
m
iiii|iin iiii|iin iiii|iin
2 3 -J
inn mi|iii iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|in iiii|in iiii|in mil
5 6 7 8 9 10 11 12 13
ywam:;s*i?«vff«5,«#¥. I
wzmnmz
wtamm
tivets Pibe. Det er ikke en almindelig Pibe
som paa Lokomotiverne andre Steder i Verden,
den lyder derimod som en Dampskibsflojte.
Her paa Ruslands Vidder er jo ogsaa Jsern-
banen det eneste Skib.
Ud paa Natten vaagner jeg af Heden i
Kupeen. Jeg pr0ver at rejse mig op og aabne
Ventilen i Taget, men jeg raskker den ikke.
Saa falder jeg tilbage og sovner igen.
Blank Morgen, S0ndag, Klokken er seks.
Vi holder udenfor Stationen i Byen Voronesj.
Her er Alexej Vasilievitsj Kolzov fodt, her ude
paa Markerne gik han og skrev. Han skal
aldrig ha lasrt at skrive fejlfrit sit Sprog, men
Digter var han og havde allerede seksten Aar
gammel et Bind Lyrik nedtegnet. Hans Far
som bare var Kvasghandler havde ikke Lov til
at holde Livegne, men han havde Raad til
det, og han baade kobte og havde i Pant Liv-
egne. Der var nu blandt dem Dunjasja, den
unge Pige, som Digteren Kolzov elsked og
blev elsket af. Til hende skal han ha skrevet
skonne Digte. Han gik og gasted Farns Kva?g
ude paa Engene og skrev dem der, mange i
3i
Tal, hede og laengselsfulde. Men engang ban
blev sendt ind i Landet paa Kvaegindkob tog
Farn og solgte Dunjasja til en Godsejer langt
nede ved Don. Saa kom den unge Kolzov
hjem og fik h0re det og blev syg til D0den
og kom sig igen og glemte aldrig sin Dunjasja
og skrev nu bedre Digte end nogensinde for.
Saa blev han »opdaget« af Adelsmanden Stan-
kevitj og kom til Moskva og St. Petersborg
og blev fordaervet og blev Drukkenbolt og gik
i sin Grav fire og tredive Aar gammel.
For sin Kaerligheds Skyld.
I Voronesj staar hans Monument ....
Nationalgardisten og Damen med Brillant-
ringene har aabnet deres Dor for Varmen.
Jeg ser dem inde i Kupeen, de er allerede
oppe og fuldt ferdige, men begges Ansigter er
sargmodige. En liden Knude paa Traaden,
tnenker jeg. Men lidt efter tinker jeg heller
ikke det lasnger, de hvisker til hinanden paa
Fransk og basrer sig 0mt ad lige for vore 0jne.
Da Officeren vil gaa ud holder Damen ham
pludselig tilbage et 0jeblik og traskker hans
Hode bagover og kysser ham. Og de smiler
begge til hinanden og er bare de to i hele
Toget. Forholdet kunde ikke vasre bedre.
Man kunde se at de var Nygifte.
T-' 1
3 2
Det viser sig at Lyset i Kupeen har dryp-
pet Stearin nedad min Troje i hele Nat. Jeg
opdager det nu, men forsent, jeg er betydelig
spoleret i mit Udseende og jeg graver paa
Stearinen baade med Kniv og Negle. Det
skulde have trostet mig om Stearinen ogsaa
havde 0delagt andre end mig, men Ingeni0ren
den Ska;lm havde naturligvis ikke hsengt sin
Troje ved den anden Glaslygte. Jeg faar fat
paa en Mand af Togpersonalet og forsikrer
ham i forskellige Sprog at der b0r g0res noget
ved mig, og Manden nikker hajftigt tilbage at
ban er enig heri. Efter dette lar jeg ham
gaa. Jeg tror selvf0lgelig at han vil komme
tilbage om et 0jeblik og g0re sin Gaarning
med mig. Jeg ser ham i Aanden ha med sig
forskellige Vajsker og varme Strygejasrn og
Uldklude og Trajkpapir og Gloder og B0rste.
For jeg er overmaade spraglet.
Der staar en tsjerkessisk Officer ved Siden
at mig og saaledes ser han ud: han har lake-
rede Skaftest0vler udenpaa de vide Bukser og
brun folderig Burnus med Laederbaslte. Foran
i Basket staar en lang Dolk paa Skraa over
Maven, Skaftet er cicelleret og forgyldt. Tvasrs
over Brystet staar Toppene af atten runde
Metaltingester, et Slags Fingerb0ller med Gra-
33
&
natbund. Det er imiterede Patroner. Paa
Hodet har han en Astrakans Lue.
Armeniske J0der gaar forbi. Det er Handels-
■maend, Rigfolk, hvem ingen jordisk N0d synes
at trykke. De gaar i Kaftaner af sort Silke-
atlask og har s0lv- og guldbeslaat Baslte. Et
Par af J0derne er meget vakkre, men en ung
Gut som de f0rer med har en Gildings Ansigt
og laskede Krop. Det gor et ublandet mod-
bydeligt Indtryk at se hans Rejsefaeller be-
handle ham som en Dame. Der farer til
Stadighed af disse handlende J0der mellem
Rusland og Kaukasien. De f0rer med sig
Varer fra de store Byer ind mellem Bjaergene,
derfra tar de Bjaergfolkenes T0j'er og Taepper
tilbage til de store Byer.
Toget gaar. Vi gor en vasldig Bue, endnu
efter tyve Minutter ligger den store Stad Voro-
nesj paa Siden af os med sine Tusinder af
Huse, Kupler og Spir. Saa passerer vi store
Felter med Vandmeloner og Solsikker, begge
saaet om hinanden i samme Ager. Melonerne
ligger som store gule Snebolde paa Jorden
mens Solsikkerne dnver ovenover dem som en
ildgul Skog udover Vidden. Solsikken dyrkes
i Syd- og Mellemrusland for Oljens Skyld.
Blomsterbladene syltes og blir en Laekkerhed
3
:>tVSC
34
af h0] Rang. Men her ser man ogsaa overalt
Folk som gaar og tygger Solsikkekasrner og
blasser Skallene ud. Det er Folks morsomme
og renslige Skraatobak. Kondukt0ren staar og
mumser godmodigt mens han masrker vore
Billetter, Kusken paa Bukken, Butiksfolk ved
Disken mumser ligesaa og Postbudene i Byerne
gaar fra D0r til D0r med sine Breve og tygger
Solsikkekasrner og blasser Skallene ud.
Ude i Synsranden ser vi en stor m0rk Flask
lidt oppe fra Jorden. Det ser ud som en
Ballon som staar stille derude paa Vidden og
ikke stiger h0Jere. Vi oplyses om at det er
et stort Tree hvis Krone vi ser. Det hedder i
Miles Omkreds »Tra;et«.
Vi er inde i Don.
Utallige Halm- og H0stakker staar som Bi-
kuber paa Sletten, hist og her staar en Vind-
m0lle d0d og stille, Kvasghjorde grosser nsesten
ubevasgelige. Jeg^ fors0ger nu og da at tselle
Dyrene, at g0re et hastigt Overslag, og det
g0r jeg paa f0lgen.de Maade: f0rst teller jeg
nogenlunde nojagtigt femti Stykker og ser
hvor stort Rum de indtar paa Sletten, saa
lukker jeg det ene 0je og sigter op et lignende
Rum som jeg laegger sammen med det forste,
det blir et Hundrede Dyr. Fra nu af teller
35
jeg blot med Rum paa et Hundrede Dyr, idet
jeg efter Skon maa lasgge til eller traskke fra
hvor Dyrene gaar tast eller spredt. Paa denne
Maade finder jeg ud at der er Buskaper paa
indtil og over et Tusind Okser, K0r og Kalve.
To eller tre Hyrder vogter B0lingen med en
lang Stav i Haanden; de gaar i Faareskinds
Pelse i den stasrke Sol og lever vist lade Dage
saaledes sk0nt de ingen Hunde har. Jeg maa
tienke paa Livet paa de store Havnegange i
Texas hvor Hyrderne er tilhest og ret som det
er maa bruge Revolveren paa Naboens Hyrder
der stjaeler Kvaeg. Jeg har ikke selv erfaret
dette, jeg forsogte et Par Gange at faa Plads
som Cowboy, men blev kasseret af forskellige
Grunde. A propos om Nasrsynthed: jeg ser
iasnger nu end jeg gjorde for ti Aar siden.
Men nu er det at det om Nastterne naar jeg
sidder med Lampe begynder ganske, ganske
smaat at knibe nasrved. Og saa blir det vel
at gaa over til Konveksen. Hvorpaa det Wh-
at gaa over til Stangbrillerne og Salmebogen.
Stationen Kolodjesjnaja. Her m0der spraglet
klasdte Kvinder op, de har saa meget R0dt og
Blaat paa sig at de ligner fra Toget en Ager
Valmuer som duver og bevasger sig. De sad-
ger Frugt og vi begynder at kobe Druer. Jeg
10 11 12 13
36
vil k0be en utrolig Maengde Druer forat ha
Forsyning; men Ingenioren fraraader mig dette,
det er netop Vinh0st.es Tide nu og der blir
bedre Druer siden efterhvert som vi njermer
os Kaukasien. Kvinderne forstaar at Ingenioren
haemmer mig i min Handel og Vandel med
dem, men de forfolger ham ikke med sit Had
af den Grund, de taler venskabeligt med denne
Mand som kan deres Sprog, og de fortasller
ham mangt og meget. Det er stzerke og sunde
Bondekvinder, deres Ansigter er brune, med
sort Haar og opadbojede Nasser. Deres 0jne
er brune. De har r0de og blaa Torklseder paa
Hode og Hals fordi det er Sondag idag, og de
har r0de og blaa Skorter. De fleste har Faare-
skinds Sarafaner med Ulden ind, men nogle
har Tojsarafaner med Skindkant. Men alt
dette Skind som de bruger hindrer dem ikke
fra at gaa barbenede. Deres Fodder er vakkre.
Steppen begynder, men endnu er der Klynger
af Pil eller Lindetraser ved Landsbyerne. Flokke
af Gas gaar og bider Grass udover Steppen,
jeg taller indtil omkring fire Hundrede i en
stor Flok. De naermeste vender sig mod
Toget og bider efter os idet vi passerer. Alt
er fredeligt og stille fordi det er Sondag, Vind-
mollerne staar, nu og da horer vi Klokkeklemt.
37
Vi ser ofte vandrende Klynger af Mennesker,
det er vel Kirkefolk som gaar og prater om
sine Ting ligesom Folk paa Kirkevejene hjemme.
Naar vi farer forbi Landsbyerne vifter B0rnene
til os og H0nsene raender for bare Livet forat
komme i Skjul.
Jeg hilser paa Officeren som vilde vasre vort
Rejsefolge over Kaukasus, men han svarer for-
nemt og fremmed. Saa kender han mig plud-
selig og raekker mig begge Haender
Kendte mig ikke, jo naturligvis nu kendte han
mig 0jeblikkelig Hvorledes havde jeg
sovet? Elendig Befordring i Rusland
Altsaa bare en Uge i Vladikaukas, saa skulde
han komme. Pjatjgorsk kunde han ikke und-
vaere, der var Damerl
Hans Jodesnude er ikke til at holde ud og
han hjjelper mig selv til at undvige. Da jeg
flytter mig bort fra ham og er taus maerker
han det ojeblikkelig, g0r Gengaeld, tiltaler
andre og overser mig, Gudskelov.
Nu koges der Te i alle Kupeer og r0ges
overalt; flere Darner roger ogsaa. Der hentes
koghedtVand paa Stationerne og Samovar har
Passagererne selv med; fra nu af holdes Te-
drikningen gaaende til den sene Kvaeld.
SW«r5 1 ft JRfci*^* 'U- a M .;■ : (PBk'-;« -tn
Nil Nil
cm
llll|llll |[||||||] llll|llll
2 3 -J
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
38
Klokken er elleve, Solen begynder at bli
slem i Kupeen. Vi har aabnet Ventilen i
Taget og faeldt vort Vindu halvt ned. Men
saa er det St0vet!
Klokken tolv er vi ved en liden Station
som hedder Podrognoje. Her ser vi paa Sand-
vejen Forridere, Soldater, en torn Vogn med
Blomsterguirlander paa og forspasndt med fire
Heste, derpaa en ridende Kosakeskorte. Ved
Siden af alt dette gaar tilfods en General og
en ung Officer, begge i Uniform. Ved Stationen
stilles Vogn, Eskorte og Soldater op just idet
Toget stanser.
Nu h0rer jeg Hulken og franske Udrop
fra de Nygiftes Kupe, Damen med Brillant-
ringene kommer ud, bleg, forgraedt, forstyrret,
hun vender om og omfavner Nationalgardisten
i D0ren, slipper ham og styrter pludselig ud
af Toget. Manden blir tilbage forstyrret og
bevasget han ogsaa, han kaster sig ind til
Vindusruden og ser ud.
Da Damen betraadte Jorden blev der presen-
teret Gevasr. Hun kaster sig ind til Generalens
Bryst, der h0res glade Hilsener og Velkomst-
ord paa Fransk; hun forlader Generalen og
kaster sig ind til den unge Officer, og disse
tre Mennesker omfavner og kysser hinanden i
39
den stserkeste Sindsbevsgelse. Var det Far,
Datter og Bror? Det var saa underlige Ud-
rop Brorn brugte. Graed nu ikke' mere 1 siger
Herrerne og beroliger hende og klapper hende.
Men Damen grander alligevel og smiler blot
nu og da. Hun fortasller at hun har ligget
syg i Moskva og ikke villet telegrafere for
netop i det 0jeblik hun var bleven frisk igen
og kunde rejse. Den unge Mand kalder hende
sin Elskede og er henrykt over hendes helte-
modige Sygdom og Taushed og Storartethed
i alle Maader. Ingeni0ren faar vide af en af
Eskorten at det er Fyrst ***, hans Datter og
Datterens Forlovede, de to Unge skal gifte sig
idag, nu; Bruden blev frisk igen og kom hjem
just i sidste 0jeblik, Gud velsigne hende!
Og Damen stiger op i den blomsterkransede
Vogn og Farn og Brudgommen paa liver sin
sadlede Hest og rider ved Siden af hende og
taler hele Tiden b0Jet ned til hende. Men da
Vognen og Rytterne og Eskorten er kommet
ned paa Sandvejen igen vifter Damen bagud
Vognen — ikke som om hun vifter, men
som om hun ryster sit Lommet0rklasde lidt,
f0r hun skal bruge det.
Saa piber vort Lokomotiv, og vi glider bort
fra Stationen.
;v>a^.^ 3 ^-i-^^*. A<h; \ -y -i^w-i^x 'WtiSOi '- ZX&&3k
Nil Nil
cm
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3 -J
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
: :V&
aSiii
.H^Sil:*,-*;
40
Men Nationalgardisten ligger med Ansigtet
ind til Ruden saalasnge han kan ojne den
blomstersmykkede Vogn. Saa stsnger han sin
Kuped0r og forblir i flere Timer i Ensomhed
i det hede Rum.
Naar vi aabner vor Kuped0r kommer vi ud
i Gangen. Her bar en Armenier slaat sig ned.
Han har redt op et Leje af Puder. Under
sig har han en broderet gul Silkemadras og
ovenpaa sig et redt og brunt Silketasppe. I
denne dyre Stas ligger han selv udstrakt for
nedslaat Vindu og i en Sky af Stov. Han
har trukket St0vlerne af sig og Bomuldsstrom-
perne paa hans Ben er dygtig hullede, Tseerne
staar ud. Under Hodet har han to Puder,
Pudevaarene er meget urene, men af gennem-
stukket Arbejde, gennem Aabningerne ses de
egentlige Puder der er af Silke og Guldtraad.
Der kommer nye Mennesker til og slaar sig
ned i Gangen hos Armenieren. Det er kau-
kasiske Tatarer. Deres Kvinder er tilsl0rede,
klaedte i ensfarvet r0dt Bomuldst0j og sidder
stille og umaelende paa sine Puder. Mamdene
er morkhudede, store Folk med en graa Kappe
41
over sin Burnus og med flerfarvet Silkeskasrf
om Livet. I Skasrfet basrer de en Dolk i
Skede. De har lange S0lvkaeder i sine Lora-
in eure.
Vort Lokomotiv fyrer nu med raa Nafta
fra Baku, og Lugten fra dette Bramdsel er
i den store Hede meget ubehageligere end
Stenkulos.
Vi stanser pludselig ved en bitte liden Sta-
tion ude paa Steppen. Vi skal ni0de Toget
fra Vladikaukas. Mens vi venter gaar vi ud
og straekker os. Det er hed Sol og Stille, og
en stor Svserm af Passagerer vrimler om hin-
anden i Passiar og Sang. Og der er National-
gardisten igen. Han sorger ikke mere, de en-
somme Timer i hans lukkede Kupe har rettet
ham op igen; Gud ved, kanske har han havt
en styrkende Sovn i disse Timer. Han pro-
menerer nu med en ung Dame som r0ger
Cigaretter. Hun har ingen Hat paa, men lar
Solen braende paa sit svaere Haar. De taler
Fransk og blir ikke hinanden Svaret skyldig,
deres Latter klinger. Men Fyrstedatteren, Damen
med Brillantringene, staar kanske nu i dette
0jeblik ved Alteret med en anden.
En Mand hopper ud af Toget med en Bylt
i Haanden. Han er aldeles gulbrun i Ansigtet
vrV.c.^*.-.:^CK-;^'^.^*3^"*^.*. HMHB?y^RW*5ai '--■• .' .;■■.--- *-;«-<rt.
Ill Nil
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3 -J
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
■^^p^-^^
42
og har blaeksort, glinsende Haar og Skseg. Det
er en Perser. Han s ger sig en liden Plads
paa Jorden, l ser sin Bylt op og breder to
Duge ud paa Marken. Saa tar han sine Sko
af. Jeg begynder at forstaa at det er en Mand
som skal g re Kunster med Knive og Kugler;
men der forstaar jeg fejl : Perseren skal forrette
sin Andagt. Han tar nogle smaa Stene ud fra
sit Kaftanbryst og lasgger dem ovenpaa Dugene,
saa vender han sig mod Solen og begynder
Ceremonierne. F0rst staar han ret op og ned.
Han ser fra nu af ikke et Menneske af hele
den Svaerm som omgiver ham, han stirrer blot
paa de to Stene og er fravasrende i B0n. Saa
kaster han sig paa Knas og bojer Overkroppen
flere Gange mod Jorden; herunder lar han
Smaastenene skifte Plads paa Dugen, den som
far var hengst borte rykker han njermere og
tilvenstre. Han rejser sig, breder Haenderne
fladt ud foran sig og bevajger Laeberne. Nu
bruser Toget fra Vladikaukas forbi os og vort
eget Lokomotiv signaliserer ; men Perseren lar
sig ikke forstyrre. Toget gaar nok ikke f 0r
han er fasrdig, og gaar det saa var det Allahs
Vilje det ogsaa. Han kaster sig atter til Jorden
og lar Smaastenene skifte Plads, i det hele taget
blander han dem nu saa uforsvarligt sammen
43
at jeg ikke kan holde Rede paa dem laenger.
Nu er han alene ude paa Marken, alle Passa-
gerer har besteget Toget. Skynd Dem, Mand!
tinker jeg. Men Perseren tar sig endnu Tid
til at g0re nogle Buk og brede Hasnderne godt
ud foran sig. Toget begynder at gaa, Per-
seren staar et sidste 0jeblik ret op og ned
mod Solen, — saa samler han sine Duge,
Stene og Sko sammen og stiger op paa Toget.
Og der var ikke Spor af Hast i hans Be-
vaegelser. Nogle af Tilskuerne paa Platformen
mumled et Slags Bravo til ham, men den
urokkelige Muhammedaner aenser intet Ord fra
de »vantro Hunde«, han gaar gravitetisk ind i
Toget til sin Plads.
Ved en Station hvor vi staar stille og indtar
Vand faar jeg endelig 0je paa Togbetjenten
som skulde ta Stearinen af min Tr0Je. Han
staar ude paa Marken et Par Vogne borte fra
mig. Jeg hilser til ham og smiler for ikke at
skraemme ham bort, for jeg agter at fange
ham, og da jeg er kommet helt hen til ham
smiler jeg lidt dr0jere endda og er godmodig.
Han nikker han ogsaa og smiler og da han
ser Stearinen som en hvid Vej nedad min
Tr0Je slaar han ud med begge Haander og
siger noget, hvorpaa han stormer ind i sit
m
n!MX3^3BQU'?^BRM«B9<r*)^
Nil Nil
cm
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3 -J
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
• l - ..:.•»■»! ■-~-."-!!^WSBfiW
44
Kabinet i Toget. Nu springer han efter Vse-
skerne og de varme Strygejaern, taenker jeg.
Hvad han sa forstod jeg ikke, men det var vel
at han skulde vasre tilbage om et 0jeblik,
Hr. Greve! Og jeg vented. Lokomotivet drak,
peb og begyndte at gaa, — saa kunde jeg ikke
vente laenger
Jeg har flere Gange m0dt Officeren fra igaar,
vor vordende Rejsefaslle over Bjajrgene. Han
kender mig slet ikke mere, jeg har st0dt ham,
Gudskelov. Paa en Station hvor vi spiste til-
aftens sad han lige ved min Side. Han la sin
tykke Portemonnae godt frem i Lyset. Det var
vel ikke forat friste mig til at stjaale Portemon-
naeen, men forat vise mig at der stod en Krone
i Solv paa den. Men Gud ved om Kronen
var af S0IV og om han havde Ret til at ha
Krone. Da jeg betake sa han ikke et Ord
og greb ikke ind; men en Herre paa min
anden Side g0r mig opmasrksom paa at jeg
har faat forlidet Penge tilbage. Han retter
Fejlen til Opvarteren, og jeg faar mine Penge
0jeblikkelig. Jeg rejser mig og bukker taknem- .
melig for Herren.
Vi har besluttet ikke at ha Officeren til
Rejsef0lge, men at undgaa ham i Vladikaukas.
45
Klokken ni om Aftenen er det aldeles kul-
m0rkt. Der skinner Lys i Landsbyerne ude
paa Steppen, ellers ser vi intet. Nu og da
passerer vi bare et eneste lidet Lys, det er fra
en enlig straataskt Hytte hvor vel forfasrdelig
fattige Mennesker bor.
Aftenen er mild og mork, lumraer og m0rk.
Jeg staar i Gangen ved et aabent Vindu og
holder dertil D0ren ud til Platformen paa
Klem, men det er alligevel saa varmt at jeg
maa ha Lommetorklaedet i Haanden og t0rre
mig hele Tiden. Der lyder Sang fra de arme-
niske Jgder laenger ind i Vognen, det er en
rigtig fed gammel J0de og den fede Gilding
som synger et Slags Vekselsang. Uva;senet
varer uendelig lasnge, i to Timer; nu og da
ler de begge to af det de har sunget og be-
gynder saa paany sin ensformige Sang. Gil-
dingens Stemme er mere en Fugls end et
Menneskes.
Om Natten passerer vi den store Stad Rostov
hvor naesten intet er at se paa Grand af M0rket.
Mange af vore Passagerer gaar af her.
Paa Perronen traf jeg til at se en Flok Kir-
gisere. Hvorledes de har forvildet sig hid fra
0stens Stepper ved jeg ikke ; men jeg h.0rte at
de blev kaldt Kirgisere. For mine 0jne skilte
i
BBMfiHIBiiiff^^" ^^^iwffT^^iry^^^Y^T^CTnirfiiiiiaTTiiHHrTy^^
lll|lll
cm
lll|lllllllll|lllllllll|lll
2 3 -J
III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l
5 6 7 8 9 10 11 12 13
■^^mam^mj/^i
SiSisS
« .-.h"*'
B- ■'
K
■ •
It*
if
46
de sig ikke meget ud fra Tatarer. Folket er
Nomader og driver sine Faar og K"0r foran sig
fra Sted til Sted og lar dem afgrassse Steppen.
Faaret er deres Myntfod, de har ingen anden:
for sin Kone betaler de fire Faar, men for en
Ko otte Faar. For en Hest gir de fire K0r og
for et Gevasr tre Heste. Dette har jeg l^st et
Sted. Jeg ser paa de m0rkegule lidt skev0j'ede
Mennesker og nikker til dem; de nikker til-
bage og smiler. Jeg gir dem nogle Nikkel-
penge, og de blir glade herfor og takker mig.
Vi er nu to Europaeere som staar og ser paa
dem, og den anden Europaser kan tale lidt
med dem. Vakkre er de ikke, efter vore Be-
greber, men deres Blik er barnsligt og deres
Hasnder overmaade smaa og ligesom hjaslpe-
]0se. Maendene er klasdt i Faareskind og granne
og r0de Skaftest0vler; de har Dolk og Lanse
som Vaaben. Kvinderne er i spraglede Bom-
uldskjoler; en af Kvinderne har en Straahat
der er kahtet med Raeveskind. De har ingen
Smykker paa og ser ud til at vaere meget fat-
tige. Europseeren ved min Side gir dem en
Rubel, og da de faar den takker de atter og
knytter den ind i et T0rklaede.
47
Skon, klar Morgen over Steppen; Grassset
staar h0Jt og brunstegt og hvisler lidt i Vinden,
Vidden er umaadelig til alle Sider.
Der er tre Slags Stepper: Grassstepper, Sand-
stepper og Saltstepper; men her er blot Grass-
steppe. Det er bare i den tidlige Vaar at
Grassset her er til Kreaturfode, allerede i Juli
Maaned er det blet stivt, traset og kan ikke
asdes mere. Saa nasrmer H0sten sig, som nu,
der kan da regne voldsomt iblandt og Solen er
mindre braendende, da spirer der hastigt op
igen under det torre, hvislende Steppegrass et
mygt og fint og gr0nt Grass og en Masngde
skonne Blomster. Og Insekter og Dyr og
Fugle vaagner op igen og er til, langt ude fra
Steppen lyder Traskfuglenes forskellige Triller
og Flojt og Sommerfugle tumler sig paany op
og ned og frem og tilbage i Luften. Men
lasgger man ikke n0j'e Masrke til det vil man
intet andet se end det h0Je gulsvedne Grass i
Mile omkring; paa denne Aarstid ligner Step-
pen derfor ikke et Hav, den er i Slasgt med
den gule 0rken.
Af alle Steppeboeres Poesier er vel Kosak-
kens inderligst folt og sk0nnest sungne. Hver-
ken om Kalmukens eller om Kirgisens eller
om Tatarens Stepper er der sagt saa sk0nne
n
CTewSwaNNHBi Wfcf3{B>r<BWww- -^ ■
Nil Nil
cm
Nil Nil Nil Nil Nil Nil
2
3
4
INI INI Nil INI Mil llll llll llll INI INI INI III! INI INI III] INI INI INI INI II
5
7
9 10 11 12 13
48
og kaere Ord som om Kosakkens. Og dog er
Steppen saa nogenlunde ens for alle disse Folk
paa Ruslands vide Jord. Men Kosakken er for-
skellig fra de 0vrige Steppeboere. For det
f0rste er han Stedets Urbeboer, mens de andre
er Indvandrere, nogle Levninger af den »gyldne«,
andre af den »blaa« Horde. Dernasst er han
Kriger, mens de andre er Hyrder og Jord-
dyrkere. Han har aldrig vasret Tras] under en
Khan, en Pan eller Bojar, det har de andre.
»Kasak« skal betyde »fri Mand«, har jeg Isest.
Kosakkerne bebor sit eget Land. De ejer en
stor Masngde yderst frugtbar Jord. De er fritat
for Skatter til Kejserriget, men maa i Krigstid
selv bekoste sin Udrustning. I Fredstid bryder
ogsaa de Ager og dyrker Majs og Hvede og
Vin og jager Dyr i Steppen, men i Krigstid er
de den asventyrtappre Kontingent midt i den
tappre russiske Hasr.
Nu korer vi gennem Kosakkens Land
Herude, langt fra alle Stationer og langt fra
alle Byer moder vi en Telega med en Officer
med rod Rand om Luen. Han har Kosak-
eskorte. Han stjevner ud over Steppen i skraa
Retning fra os. Kanske skal han til en By,
der ligger kanske en Stanitsa, en Kosakby, et
eller andet Sted ude i Steppen, men vi kan
49
intet se af den fordi Jordkloden er en Kugle.
Efter en Stund k0rer vi forbi en tatarisk Aul.
Dens Telte er som H0stakker. Tatarerne findes
overalt i Sydrusland, ogsaa her i Kosakkens
Land. De er vaesentlig Hyrder, det er flinke,
h0jt begavede Mennesker, de kan alle uden
Undtagelse Isese og skrive, men jeg har kest
om at det kan ikke alle Kosakker.
En af de armeniske j0der siger noget til
mig hvoraf jeg forstaar Navnet Petrovsk. Njet,
svarer jeg paa godt Russisk, njet Vladikaukas,
Tiflis. Han nikker og forstaar hvert Ord. Jeg
kan altsaa begynde at fore en Samtale paa
Russisk; nu skulde nogen derhjemme ha hort
mig! Da jeg tinker mig at Joden kunde ville
se efter Officeren i Telegaen tide paa Steppen
rakker jeg ham min Kikkert. Han ryster paa
Hodet og modtar den ikke. Derimod loser han
af sig sit Solvur i lang Solvkasde, holder det
frem mod mig og siger: Vosjemdjesjatj Rublj!
Jeg slaar efter i min Talliste og ser at det er
otti Rubel han forlanger. Jeg ser for Moro
Skyld paa Uret, det er stort og tykt og ligner
de gammeldagse Spindelure, jeg lytter til det:
det staar. Da tar jeg mit eget Guldur op af
Lommen og vil knuse Joden ved dette Syn.
Men han viser intet Tegn til Bestyrtelse, det
4
•JHBUWSHKfeMfiWf^ilwK*. *««r5*?Sf " jTmS****
Nil Nil
cm
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3 -J
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
te-tlll &vUSJS»* ; -yisas
B ■."■■
H
B
■TV
50
var som om han havde faat Nys om at jeg
har dette Ur for i Nodstilfaelde at pantsastte
det. Jeg tanker: hvad vilde jeg faa paa hans
Ur? Kanske ti Kroner. Men paa mit eget
havde jeg drevet det til at faa firti. Det taalte
ingen Sammenligning. Njet! siger jeg bestemt
og viser hans Ur tilbage. Men J0den holder
det frem for sig og dvasler ved det og logger
Hodet paa Siden. Kortsagt jeg faar det endnu
engang i Haanden og viser ham hvor det er
gammelt og tarveligt, og jeg larger det til
0ret og horer ikke en Lyd fra det. Staju!
siger jeg kortfattet, for jeg vil ikke ha nogen
Passiar med ham. Da smiler j0den og tar Uret
tilbage. Han lar mig forstaa at nu vil han gore
noget. Han aabner Bagkassen og lar mig se
ind. Uret er morsomt derinde, gennemstukket
og cicelleret; men det er ikke overdreven maerke-
ligt. Men Joden beder mig om at holde 0je
med hvad der nu vil komme. Han aabner
ogsaa det cicellerede Laag og lar mig nu se
ind. Der er et yderst obsc0nt Billede derinde.
Billedet lader til at more ham, han ler og
laegger Hodet paa Siden og ser paa det.
Og stadig opfordrer han mig til at holde godt
0je med det. Da stikker han en N0gle til
og vinder rundt en halv Gang, — Uret gaar.
5 1
Men det er ikke bare Uret som gaar, Billedet
gaar med, Billedet er i Virksomhed.
Jeg er da i samme 0jeblik paa det rene
med at Uret har st0rre Pengevaardi end mit.
Der vilde vistnok findes den: som vilde betale
meget for det og saette det li0Jt.
Da ser j0den paa mig og siger: Pjatj Tyisjatsja!
Fern Tusind! skriger jeg forfserdet og forstaar
ingenting. Men j0den lukker Uret og stikker
det i Lommen og gaar sin Vej. Det gamle
Dyrl Ti Tusind Kroner for et usaideligt Ur
Havde han nu truffet en mindre fast Mand
saa vilde Handelen vaere sket. Saa du hvor
han nassten ikke havde Raad til at traskke Uret
op, men drejed N0glen bare en halv Gang
forat spare den kostelige Mekanik
Klokken er bare ni, men Solen er lige saa
hed som da Klokken var elleve igaar, vi holder
os i Skyggen. Her paa Steppen ser vi nogle
kendte Blomster, Stokroser, Sm0rblomster, Blaa-
klokker. Landskabet er for0vrigt som igaar,
med Flader, bare Flader, Rngfelter, Majsfelter,
Hjorde; nu og da er der Ho- og Halmstakker,
nu og da ogsaa en Landsby med Pileklynger
omkring. Lidt Tracer maa ogsaa Steppeboen
ha, ved de st0rre Stanitsaer med Kirke staar
der endog Akacier. Mennesker og Heste er i
4*
m
m
yJ
.T-iwwjay^t*. awj*,!'^
Ill|lll
cm
lll|lllllllll|lllllllll|lll
2 3 -J
lllll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l
5 6 7 8 9 10 11 12 13
■
52
Arbejde overalt i Agrene; ovenover en Faare-
hjord langt ude svinger sagte frem og tilbage
en 0rn.
. Vi gaar med et ganske sagte og jeg kunde
med 0velse fra niin Kondukt0rtid i Amerika
hoppe af Toget og gribe den sidste Vogn og
hoppe paa igen. Vi passerer en Straskning af
Banen som er under Reparation, det er derfor
vi gaar saa sagte. Det er Spisetid nu og alle
Arbejderne er i Teltet forat ha Skygge, men
der stikker ud afTeltdoren baade mandlige og
kvindelige Hoder. En Hund sidder udenfor og
gor mod os.
Stationen Tihoretskaja. Vor Rejsefelle Inge-
nioren blev frastjaalet sine Penge her ifjor.
Han stod ved Buffeten med en Pivaflaske; just
idet han fik Glasset til Munden kendte han et
Nap, men han drak Glasset ud. Saa folte han
efter i sin Brystlomme og Bogen var borte.
Men Tyven var forsvunden. Han var for grisk,
han vilde stjasle mere med det samme, ud-
straekke sin Virksomhed ogsaa til Toget; men
her blev han kneben just idet han vilde traskke
afsted med en Officers Haandkuffert. Gendar-
mer blev tilkaldt, Tyven ransagedes og Ingeni-
oren fik paa Stedet sin Pengebog tilbage. Det
53
vilde kanske ikke ha gaat saa hurtigt med en-
hver anden, men Ingenioren grejed det.
Vi kommer til Stationen Kaukaskaja hvor vi
har femten Minntter for Frokost. Her er Be-
gyndelsen til Kaukasien. Vi ser store Majsfelter
og store Vidder med Solsikker, vi ser ogsaa
nu store Vinhaver. Tilvenstre ligge r en fyrstelig
Residens. Jeg ser gennem Kikkert Slottet med
Fl0Je og Kupler, Taget skinner haeftigt gront.
Rundt omkring Slottet er mange andre Byg-
ninger med r0de og gyldne Tag. Bagenfor
ligger en Skog, det er vel Parken. Altsammen
rejser sig her i den sorte Muld midt ude paa
Steppen. I den dirrende Sol synes det at
hsenge lidt op fra Jorden og at svaeve udad
mod Horisonten, mere udad. Soria Moria
I Toget blir fserre Mennesker jo mere vi
nasrmer os Bjaergene. Armenieren med Silke-
madraserne har fundet sig et andet Sasde med
Sol, og jeg tar hans fordi der er Skygge. Men
forst b0rster jeg det lasnge og vel for alle Til-
faeldes Skyld. Den gode Armenier havde ligget
noget urolig i sin Stas.
Timer gaar.
Ved Byen og Stationen Armavirov k0ber vi
atter Paarer og Druer. Druerne er de herligste
jeg endnu har smagt i mit Liv og jeg skam-
*a
. *
: r-« i
Ni|iii
cm
lll|lllllllll|lllllllll|lll
2 3 -J
III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l
5 6 7 8 9 10 11 12 13
54
mer mig lidt over at jeg for i Tiden havde
spist sligt noget som europaeiske Druer med
Velbehag. I Sammenligning med disse er fran-
ske, tyske, ungarske, grseske Druer som Skog-
bsev. De smaelter i Munden. Og Skallet
smarter sammen med Kodet i Mundfulde af
Vin. De har intet Skal, der er nsesten ingen
Hinde paa dem. Saaledes er de kaukasiske
Druer. Af Farve er de som andre Landes
Druer, brune, gronne og blaa, men de er kan-
ske lidt storre.
Paa Perronen her paa Stationen gaar blandt
mange andre en ung tsjerkessisk Officer. Han
er saaledes klaedt: han har lakerede Skafte-
st0vler med gyldne Spasnder opad Ydersiden
af La;ggen. Hans brune Klasdes Tsjerkeska der
raskker ham nassten til Anklerne sammenholdes
om Livet af et forgyldt Baslte hvori der staar
en guldbeslaat Dolk paaskraa over Maven.
Over Brystet staar Toppene af atten forgyldte
Patronhylser. Han har lang, steal Sabel ved
Siden, Sabelen slasber, Hasftet er indlagt med
Turkiser. Han har en Skjorte eller Underkjole
af hvid Raasilke; Tsjerkeskaen er aaben nedad
Brystet, og dette hvide Raasilkebryst ser ud i
Solen som Sol v. Han har sort Haar som glin-
ser og en aldeles snehvid Lue af langhaaret
55
Tibetskind hvis Uld haenger ham lidt ned i
Panden. Hans Paaklaedning g0r et lapset Ind-
tryk, men ikke hans Ansigt. Man forklarer
mig at vel er hans Uniform reglementeret,
men hvad andre har af Lin har han af Silke
og hvad andre har af Messing har han af
Guld. Han er Fyrstes0n. Alle hilser ham paa
Stationen og han svarer dem alle; nogle taler
han ogsaa til og horer roligtpaa lange Svar.
Det er som om han sp0r dem hvorledes de
lever og hvordan det gaar og hvorledes Konen
lever og om B0rnene er friske. Noget ube-
behageligt synes han ialfald ikke at sige, for
alle takker ham og ser tilfredse ud. To Musjiker,
Bonder, i Bluse og med Lasderbaslte om Livet
gaar frem til ham og hilser, de tar Luerne af
og stikker dem under Armen og bukker 'sig og
siger noget. Og ogsaa dem h0rer den unge
Officer paa og gir dem et Svar hvormed de
synes tilfredse. Men saa begynder de at tale
mere, de forklarer noget og falder herunder
hinanden i Talen. Officeren afbryder dem
med et kort Ord og Musjikerne saetter sine
Luer paa. De blev vel befalet dertil for Hedens
Skyld. Og efterpaa vedblev de at snakke videre ;
men da ler Officeren og ryster paa Hodet til
Afslag og siger Njet, Njet, hvorpaa han gaar'
m
£££
Si
!V**fi»B*Btf*»X&» *WnS^^R*W»4e : '£**
lllllllll
cm
llll|llll |[||]|]|] llll|llll
2 3 -J
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|l
5 6 7 8 9 10 11 12 13
m^h®. r *j&mm
56
sin Vej. Men Musjikerne f0lger efter. Pludselig
vender Officeren sig om, peger paa dem og
siger: Stajatj ! Og Musjikerne staar. Men de
klynker endnu og vedblir at tale. Andre ler af
deres Klynken og siger dem tilrette, men de
gir sig ingenlunde over; jeg li0rer deres sut-
trende Stemmer endnu efterat Toget er begyndt
at gaa.
Jeg blir staaende at taenke paa denne Officer
og Musjikerne. Han var vel deres Herre, han
ejed kanske den By vi var i og kanske ejed
han ogsaa det Soria Moria Slot vi saa imorges
og de Alverdens mange Mile af sort Jord som
vi siden har passeret. Staal havde han sagt til
Musjikerne, og de stod. Da Nicolai den F0rste
engang i St. Petersborg blev forfulgt i Gaderne
af en truende Folkehob, vendte han sig blot
om, pegte og ropte med sin svasre R.0st: Paa
Kna;! Og Masngden faldt paa Knas.
Man adlyder en Mand som kan befale. Man
adl0d Napoleon med Henrykkelse. Det er en
Nydelse at adlyde. Og det russiske Folk kan
det endnu.
Waliszevski fortasller i sit Vasrk om Peter
den Store: da Bergholz i 1722 var i Moskva
overvar han en tredobbelt Henrettelse med
Stejle. Den asldste af Forbryderne d0de efter
57
seks Timers Pinsel, de to andre overleved ham.
Da den ene af disse under store Lidelser havde
faat l0ftet sin sonderbrudte Arm lidt forat t0rre
sig i Ansigtet marked han at han havde spildt
nogle Blodsdraaber paa Hjulet hvorpaa han
laa. Han brugte da den lemliestede Arm engang
til og torred Blodet af saa godt han kunde.
Med slige Mennesker kan man komme langt.
Men gadder det at overvinde deres naturlige
Instinkter, deres Forestillinger og deres For-
domme skal man nasppe komme langt med
Mildhed. Da er det at Befalingen udretter
Underet, Tsarordet, Knutten. Staa! havde Offi-
seren sagt. Og Musjikerne stod
En Herre siger noget til mig der jeg staar.
Jeg sk0nner ikke Ordene, men da han sam-
tidig peger paa min Traje forstaar jeg at det
er Stearinen han taler om. Jeg forklarer ham
med gode gamle norske Ord at jeg blot venter
paa en Mand som skal komme med alskens
Vassker og med Strygejasrn forat ta Stearinen
af. Men da faar han et medlidende Udtryk i
Ansigtet som om han ikke har videre Tro paa
at den Mand vil komme. Og han begynder
uden videre at gnide minTr0Je med sitiErme.
Han bruger Lorgnet og Lorgnetten falder af
ham, men han tenser ingenting og gnider
llll|llll
cm
llll|llll |[||]|]|] llll|llll
2 3 -J
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
n =
3 JE
^»^^im»«?3^^
Tj^K"
H > — =
m
PO — =
i
to — =
fe ss
.h*.
■p videre. Om lidt begynder Stearinen at for-
MM svinde. [eg ser til min Forundring at det er
MM en Fagmand jeg bar for mig og at den hvide
Cn^^
Wm Vej paa min Troje tilslut er aldeles forsvunden.
MM Da spekulerer jeg paa hvad jeg skal gi Manden,
CT-, — =
mm mit Kort, en Cigar eller en Rubel. Jeg be-
Ef| stemmer mig for Kortet som det eleganteste;
-J — =
Kk* men da jeg leder efter mine Kort kan jeg ikke
m-Zt flnde dem paa mig, jeg har dem vel et eller
CO — =
andet Sted i Baggagen. Jeg indskrasnker mig
Mtm da til at takke Herren, jeg taler alle mine Sprog
» og takker ham, og Manden smiler og nikker
ID — =
w&t af alle Krasfter tilbage. Men nu er det som
1 — 1 =
■J| om vort Venskab er sluttet for Livet, Manden
Mm* indleder en Konversation med mig paa Rus-
o =
H| sisk. Jeg forstaar ikke alt, det er mig en
I— 1 =
I— 1 =
Hp Umulighed, men at det er Stearin ban taler
Bp om forstaar jeg deraf at han nasvner Ordet
I— 1 =
fo —
Bffi Stearin flere Gauge. Jeg bar altsaa Rede paa
Hovedtemaet i bans Tale, men jeg kan intet
I— 1 =
MM svare ham, ban synes ikke at forstaa noget af
CO zz
Mm mine Sprog. Han kalder flere andre til og faar
I— 1 =
ogsaa dem til at blande sig i Sagen, tilslut er
J^ =
vi ti Maud om mig. Jeg kan ikke staa der
I— 1 =
umaslende, jeg begynder at tale Norsk igen
Cn =
111 hele Tiden, og jeg taler ikke mindst. Dette
1— > =
c^ =
H> =
-j =
H > =
CO —
H > =
ID =
gaar over Forventning, de nikker og er enige
ftP
Mm$:
Mm
HP
cm :
2 3 i
\ 5 6 7 8 9 10 11 1
2
13
mm.
5.9
naar jeg har sagt noget med I10J R0st og over-
dovet dem. Blandt mine Tilh0rere er nu ogsaa
den Togbetjent som flere Gange har lovet mig
at ta Stearinen af, og da jeg viser ham rain
Tr0Je at Flaskken er borte yttrer han noget og
nikker tilfreds med Tingen han ogsaa.
Men mit Rejsef0lge derinde i Kupeen stikker
Hodet ud af Doren og kan ikke begribe hvad
det er for Nordmaend jeg har faat fat paa.
Snart begynder de at le hojt og udannet der-
inde, og denne Latter faar mine Tilh0rere til
at studse, hvorpaa den ene efter den anden
blir taus og gaar sin Vej.
Ved en liden Stanitsa hvor vi stopper taerskes
der Korn paa den lerstampede Steppe. En
Maengde Hvedebaand laegges vidt udover Jorden.
Saa k0rer man med Heste og Okser omkring
paa Hvedebaandene indtil Aksene er traadt
istykker. Dette er Tasrskningen. Det forundrer
mig ikke lasnger at der er Sand og Smaasten
i det russiske Korn. Jeg husked fra min Barn-
dom i Nordland at Finmarksflskerne havde
med sig arkangelske Kornvarer hjem og at
min Fars lille Kvasrn sled haardt med disse
Varer. Ja det haendte endog at jeg saa Gnister
fra Kvaernen naar den make russisk Br0dkorn.
Og det forekom mig maerkeligt. Jeg havde
l
6o
I
H
■ •
^K * *
1
I
ikke set alle Slags Tasrskemetoder da. Men nu
har jeg set dem. Lige til Metoden paa Hvede-
prarierne i Amerika hvor vi drev det vjeldige
Taerskespil med Damp og hvor Avner og Jord
og Straa wg som Skyer udover Pr<-erien. Men
den morsommeste Metode var denne vi saa
her, hvor unge Kosakpiger tasked med Stude.
De holdt en lang Sv0be op med begge Hinder
og ropte opmuntrende til Dyrene. Og naar de
smasldte med Sv0ben beskrev den en sk0n
Figur i Luften. Og selv var jo Kosakpigerne
heller ikke tykke og fede og rigeligt paakladte,
nej tvaertimod.
Sletten b0lger mere nu, den er ikke linger
saa jasvn, langt, langt ude tilvenstre 0Jner vi
endog en sammenhjengende Aasryg modHimlen,
det er Begyndelsen af Kaukasusbjsergene. Her
i Egnen er det meget frugtbart, Byerne paa
Sletten blir hyppigere og opad Aasryggen lig-
ger Landsbyer. Her er store Vinfelter og Frugt-
haver, men fremdeles ingen Skog; kun omkring
Byerne er smaa Skogklynger af Akacier. Heden
tiltar; vi er inde i Kupeen efter Tur og kheder
os i det tyndeste Undert0J vi har.
Telegrafstolperne der hele Tiden har fulgt
os har stundom flere, stundom fserre Traade-
her er de nitraadede.
6i
Heden blir vasrre og vasrre, og denne store
Hede forundrer mig noget, jeg har dog vasret
langt laenger Syd i Verden for. Vel nok er vi
langt 0st, men vi befinder os paa Serbiens,
Norditaliens og Sydfrankriges Breddegrad. Og
heller ikke er det saa stille at det er lummert,
vi har alle Vindner og Dore aabne paa begge
Sider af Vognen, her blaeser en Storm saa vi
maa holde paa vore Hatte. Men Vinden er
hed, vi kan naeppe puste i den. Vi ser ud
som m0rke Pioner i Ansigtet og Damerne
vables op og faar morsomme store Naeser til
Spot og Spe for alle. De har naturligvis vasket
sig imorges Damerne. Men den Slags For-
faengelighed haevner sig paa en lang Jasrnbane-
rejse.
Vi m0der Petroleums- og Naftatog fra Baku.
Og Lugten af disse Oljevogne forpester oven-
ikobet den hede Luft.
Pjatjgorsk ligger ude tilvenstre; vi stanser
ved en liden Station og saetter Kurgaester af.
Gudskelov, her forlader ogsaa den jodiske Officer
Toget; han kender mig absolut ikke mere; vi
skal rigtig se at komme vaek fra Vladikaukas
f0r han vinder efter did !
Pjatjgorsk, de Fem Bjaerge, har Kursteder,
Bad. Bjaergene staar hver for sig med sine
e^T
'jWAwaaT^-jp**.
:'^^^^>
VfMKw •«'i3i
lll|lll
cm
lll|lllllllll|lllllllll|lll
2 3 -J
III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l
5 6 7 8 9 10 11 12 13
62
Tinder. Der er varme Kilder, indtil firti Grader
varme, og der er Kilder saa svovlholdige at
logger man en Vindrueklase i dette Vand i
nogle Timer krystaliseres Svovlet paa den og
danner stive Grene og Druer af Svovl. Man
falbyder disse Rariteter paa Stationerne.
Vi ser Snefjasldene langt borte, de gaar
naesten i et med de hvide Skyer paa Himlen.
Det er som et ^Eventyr at se disse vasldige
Fjasldmasser stige op fra Steppen og ligge der
og skinne i Solen.
Klokken syv ud paa Aftenen er Heden aftat,
Kaukasusbjaergene ligger tilvenstre hele Tiden,
vi kommer dem nasrmere og det blir svalere
og svalere. Vi begynder at lukke D0re i Toget.
Om et Par Timer til blir det koldt og vi
lukker endog Vinduerne. Da er det at Stearin-
flaekken paa min Tr0je kommer igen, Kulden
g0r den atter synlig. Min Fagmand var altsaa
alligevel eri Fusker, en 0jenforblaEnder.
Solen er forlasngst dukket under Synsranden,
Fjasldene er blet hvidlig granne, de ser ud i
sin Fjaernhed og i sin Vaslde som en Verden
for sig selv. Der er Tinder og Sadler og Taarn
og Minaretter, alt i Sne. Og vi Fremmede kan
forstaa hvad Pusjkin, Lermontov ogTolstoj har
63
skrevet om det f0rste Syn af denne mystiske
Herlighed.
Det m0rkner hastigt. Vi nsermer os Stationen
Beslan hvor Ingeniorens skal ta et andet Tog
og rejse direkte til Baku. Fra mi af skal vi
fortssette alene. Maanen er oppe, den er blot
halv, men en Masngde Stjserner er ogsaa taendte.
Fjseldmasserne ruger hele Tiden ved vor Side.
Efter et Par Timer skyer det over, Maanen og
Stjsrnerne blir borte og Kulm0rket indtrseder.
Vi ser midt i dette M0rke to svaere Baal ude
paa Steppen, det er Kalkbrasnderier under aaben
Himmel. Gnisterne sprutter nu og da h0Jt til-
vejrs, Skikkelser bevaeger sig ved Ilden, Hunde
gor.
Ved Stationen er det temmelig m0rkt, en
Lygte hist og her gir blot et sparsomt Lys og
vi kan knapt se at byde vort Rejsef0lge Farvel.
Endnu lasnge efterat Toget til Petrovsk og
Derbent er rejst afsted med Ingeni0rens van-
drer vi omkring paa Beslan Station i Market.
Hvad staar vi her for? Ja den som vidste det!
Men hvem kunde vi sp0rge? Og hvem kunde
svare? I over to Timer gaar vi paa Stationen
og blir mere og mere vant til M0rket og ser
tilslut ganske bra. En drukken Bonde er falden
overende henne ved en Vasg. Han sover eller
is
Pl!ll*in1 w B jr^Kb^gatfy^iwX^- 5>WjW'JH' v t5Jp^fflB
III Nil
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3 -J
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
itSA!"
-%^--i'ili:
6 4
er bevidstl0s og viser intet Tegn til Liv. En
Herre med Uniform paa og Baand om Luen
beordrer Bonden bortbragt og to Jaernbanefolk
traskker ham efter Armene langs Perronen og
i Skjul. Han havde ingen Sadler paa, Ben-
klasder og Vest skilles ad over hans Mave, og
da saa vi at han heller ingen Skjorte havde
paa. Og han blev slaebt bort som et Dyr, som
en D0d. Men om vi havde kunnet hjaelpe
ham lidt saa var der nu ikke linger Tid der-
til. Et Tog bruser forbi og vor Linje blir
endelig klar, der pibes og vi haster ind i vor
Kupe og kender at vi ruller ud i Natten.
Om halvanden Time er vi i Vladikaukas.
Klokken er nu halv tolv. Vi er tre Timer for-
sinket.
cm
2 3 4 5 6 7
9 10 11 12 13
IV
\4
'ladikaukas.
Nasiltsjik! roper vi nogle Gange. Vor Ud-
tale af Ordet blir tilslut forstaat, der kommer
en Bserer. Han bringer vort T0J hen til en
Isvostsjik, som er en Hyrekusk. Og Isvostsjiken
k0rer os til Gasstgiverhuset.
Klokken er et om Natten, men Gasstgiver-
huset er oplyst endnu. To Portierer med Guld-
rand om Luen m0der op udenfor Indgangen.
Taler De Fransk?
Njet.
Tysk ?
Njet.
Engelsk?
Njet. Kun Russisk, Tatarisk, Georgisk, Ar-
menisk og Persisk.
»Kun«.
i
I
MWrlW - W> ¥&> l&aflF is»T*S6MW!>c*- %vsa •
Nil Nil
cm
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3 -J
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
66
Vi stiger af alligevel, betaler Kusken og
kommer op paa Numer 3 med os ogvortToj.
Her er bare en Seng. Vi forlanger ved Tegn
en Seng til og der nikkes til Svar at det skal
vi faa. Det er sent og vi er sultne, det gaslder
at faa noget Mad straks for Kokken gaar til
Ro. Min Rejsekammerat begynder at tale om
en god Vask forst. Jeg kender min Pligt og
slaar lidt i Bordet at Mad forst og Tant og
Stas og Forfengelighed siden. Og jeg trumfer
min Vilje igennem.
Nedenunder i Madstuen faar vi stegt Faare-
kod, Pirogger og Sjtsji. Opvarteren kan Rus-
sisk, han kan ogsaa Beer og Meat paa Engelsk,
men det samme kan vi paa Russisk, saa det
er os ikke til nogen Nytte. Men alt gaar
morsomt og godt. Med Undtagelse af at Maden
er masrkelig dyr.
Efter Maden gaar vi ud. Klokken er nu to,
men paa den anden Side af Gaden ser vi
endnu mange Frugt- og Tobaksboder aabne.
Vi gaar over og kober Druer.
Da vi kommer hjem staar der vistnok en
Seng til i Vserelset, men den
Vi ringer. En Pige kommer. Hu
er ikke opredt.
n gaar bar-
benet og er ogsaa ellers meget let klasdt for
Varmens Skyld. Vi g0r hende begribeligt at-
-
67
nu maa der toretages noget med den anden
Seng, og hun nikker bg gaar. Hun sa ikke et
Ord saa vi kunde ikke afg0re hvad Sprog hun
var masgtig, men hun saa os ud til at kunne
Tatarisk. Vi gaar atter ud og k0ber Frugt mens
vi venter, to Poser, saa vi kan ha store Maengder.
Vi gir os til derude og gaar omkring i den
varme Nat.
Det er kulmorkt, men der haanger Lamper
ved hvert af de aabne Skur hvor der saslges
Frugt og Tobak og varme Pirogger. En Lesghier
eller Kister, hvad det nu er, staar i hvert Skur
stasrkt bevasbnet og saslger fredelige Druer og
Cigaretter, han har baade Sabel, Dolk og Pistol
i Basket. Der gaar mange Folk frem og tilbage
mellem Akacietraserne, en og anden k0ber lidt,
men de fleste gaar og nynner eller dremmer
tause; nogle er stanset under Traserne og der
staar de. Jo lamger man kommer mod 0sten
des mindre taler Menneskene. De gamle Folke-
slag har overvundet Pratets og Skrattets Stand-
punkt, de tier og smiler. Det er maaske det
bedste slig. Koranen har skabt en Livsbetragt-
ning som der ikke kan holdes M0der om og
debatteres om, dens Mening er en : Lykken
er at holde Livet ud, siden blir det bedre.
Fatalismen.
5*
at
=
1
it
8^-
*»*
f«
1
■***"
ggj
—
'» x <
=
wl
*1
rfPt
•.. i.'kUAl. ,,.., ,v..,.;lsl,-.JA,J. 1 - 1 ,^
68
Udenfor et af Skurene sidder en Mand og
klimprer paa Balalajkaens Strasnge, vagt, enkelt,
en Musik fra det fossile Liv. Vi tinker: Gud-
skelov at han sidder der og klimprer hele
Tiden. Det er en liden god Glasde han be-
reder os alle dermed, og selv holder han ikke op,
saa han glaeder vel sig selv ogsaa dermed. Dette
underlige Folk i dette underlige Land! De har
Tid til at spille og ^Evne til at holde Kasften
sin. Gud velsigne slige Lande fordi de er til
midtiVerden! Og de kan ikke ha bedre Nabo
end Slaven, for Slaven har selv en Straeng i
Brystet. Da Graekerne omkring Aar 500 -kriged
med Araberne tog de engang en Afdeling af
sin Fjende tilfange. Blandt Fangerne var der
tre Slaver. Disse Slaver gik med Gusler,
Straengeinstrumenter, i Hasnderne. Det var
deres Vaaben.
Nu begynder Musikanten at synge sagte til
sin Klimpren. Vi forstaar ikke et Ord, men
denne vuggende, halvhsese Inderlighed i Nyn-
net virker paa os. Og vi husker Drachmanns
»Sakuntala« som ikke er nogen Ting, ikke
Spor, — bare en Guldfiod. Der gaar en og
anden kristen russisk Officer forbi som ligger
i Garnison her. Han maa passere al denne
Muhammedanisme. Men han g0r det uden
6 9
Uvilje fordi han er Slave. Han kommer kanske
fra sin Klub og skal hjem og i Seng. Men
Lesghieren gaar ikke hjem, han musicerer
videre i Natten. Det er kommet vidt med os
Europsere, vi glaeder os i at ligge, og vor
Seng er fold af Tapper. Vi er endog gaat
over til at lasnges mod Vinteren naar vi bar
havt Sommer i nogle Uger, vi fbler Tilfredshed
ved Sne, ved den stive D0d. Ingen knuges
ned af at Sommeren er forbi, ingen har det
ondt da og s0rger. Det synes at vaere saa
bagvendt, og det er ikke til at forstaa. »Den
vasrste Dom over Livet er at ingen S0rger
over dets D0d«. Og naar vi atter bar opnaat
vort Hjrertes 0nske og faat Vinteren igen da
gaar vi ikke forsagte i Hi, som vilde vasre det
naturlige, vi arbejder, stiver, sprasller i Sneen.
Og i de lange Aftener naar intet Levende kan
fasrdes ude for Frost da brasnder vi i Ovnene
og laeser. Lasser Romaner og Aviser. Men de
gamle Folkeslag lasser ikke, de er ude i Natten
og klimprer Sange. Der sidder nu denne Mand
under Akacien, vi ser og li0rer ham spille, i
et sligt Land er vi. Da en Barbarkejser blev
europa;iseret begyndte han at bruge Kaukasien
til — Forvisningssted. Og hid forviste han
fortrinsvis Digtere.
wi; .*. i.-c . i-*Ml^y^^^^^^^^^^i^!^r2^^i!s^^»T'
70
Natten den lider, men slig er det her at
Menneskene gaar alligevel ikke til Ro. Livet
er dem kasrere end Sovnen aldenstund Natten
er varm og stjaernefuld. Koranen har ikke for-
budt Folk Alverdens Ting, Folk kan gaerne
gotte sig med Druer, Folk kan gasrne synge
under Stjasrnerne. De Vaaben i Baslterne her
betyder noget, de betyder Krig og Herlighed
og Sejer og Trommer. Men Balalajkaen be-
tyder ogsaa noget ved Siden af, den betyder
Elskov og b0lgende Steppe og Susen i Akacie-
l0vet. Da den sidste Krig mellem Graskerne
og Tyrkerne br0d ud sa en tyrkisk Officer
saa selvf0lgeligt hvem der maatte tabe. Og
han sa videre: Aa der vil flyde Blod i Elvene
og der vil komme Blod paa Blomsterne, slig
vil Graekerne falde! Jeg laaste engang dette et
Sted og det traf mig ved sit Sprog og sin
maerkelige Forestilling. Blod paa Blomsterne!
I Herrer preussiske Officerer, naar talte I
slig?
Da vi kommer hjem er vistnok Sengene
opredte paa sit Vis, men der mangier os Vaske-
vand, Haandklseder og Taendstikker. Og Sen-
gene er i Grunden slet ikke opredte, der lig-
ger blot et Par Lagener skaevt udbredt paa
hver af dem. Min Rejsefaalle begynder at
7i
straekke og glatte Lagenerne, vistnok ikke for
den store Nytte hum selv kunde ha deraf, men
forat lsere Pigen den gode Kunst, altsaa af
Ka;rlighed til Sagen. De to gaar hinanden til-
haande og da de begge efterligner hinandens
Sprog er det de storste Underligheder jeg faar
h0re. Vi foreslaar at faa Taspper til Sengene,
for der er bare Lagener, — Pigen gaar ud og
kommer tilbage med et Taeppe. Vi beder om
et Tasppe til, altsaa et til liver Seng, og Pigen
bringer et Taeppe til. Saa er det om vi kan
faa Vand. Pigen forstaar da ikke et Muk. Vi
forklarer det af alle Krasfter og tilsidst gaar
det op for hende at det er Vand vi vil ha.
Men her var det vi som var dumme. Pigen
setter bare sin nogne Fod paa en Pedal paa
Vaskeservanten og Vandet staar ned i Kummen
som en Straale. Slig er Servanterne indrettede
her; i Rusland vasker man sig altid i rindende
Vand, og det burde vi ha husket fra Moskva.
I Fremmede vasker Jaer jo i Jaers eget Smuds,
siger Russeren. Men saa var det til allersidst
Haandklaeder, om vi kunde faa Haandklaeder ?
Pigen gaar og kommer tilbage med et Haand-
ktaede. Om vi maatte faa et til? Pigen bringer
et til. Taendstikker har jeg selv i Lommen,
foit-ai^'aw*.!:-; '.. * . ,-: /i.';^;,; *;[■*•&?&& >ii%%&tti^^&&l'*£Hi
72
saa nu hilser vi og nikker Godnat til Pigen og
lukker hende ud forat bli kvit hende.
Den lange Jaernbanerejse har rystet sammen
alle de forskellige Dele i vore Hoder, der
danser mange l0se Ting omkring derinde, vi
k0rer endnu; selv har jeg desuden et lidet
Tiling af Mathed, af Ubehag, Feber. Det der
maa nok kureres med en bitte liden Dram,
siger jeg. Og saa ser jeg mig Lejlighed til at
hadde Cognac i et 01glas.
Efter en Times S0vn vaagner jeg af den
store Hede i Rummet og forstaar nu at jeg
aldrig i Verden burde ha forlangt Tepperne.
Jeg sovner atter ind, dennegang med bare
Lagenet over mig. Henved Klokken fem vaag-
ner jeg ved at jeg fryser, og jeg forstaar nu at
jeg aldrig i Verden burde ha kastet Tappet.
Kortsagt jeg havde faat Begyndelsen til den
kaukasiske Feber og maatte tilbringe en urolig
Nat.
Ak jeg maatte tilbringe mange slige Naetter.
V
o,
'm Morgenen forh0rer vi os om Befor-
dring over Bjasrgene; vi meddeler os gennem
en tysk- og fransktalende Herre som vi er saa
heldige at trasffe i Hotellet. Der er ingen
offentlige Heste og K0regrejer at opdrive, et
kommende Selskab af 64 Franskmsend har
telegrafisk optat al Skyds. Der stod vi. Vi
blir vist over til Poststationen i Anledning af
Sagen; her meffer vi en Embedsmand som
taler Tysk. Han forklarer os at alle Statens
Heste er optagne for seks Dage fremover.
Seks Dage i Vladikaukas! Inde i Bjaergene
kunde vi ha givet os lidt god Tid hvis det
gjordes nodvendigt, men ikke her paa Fladen,
i Steppebyen. Og var vi her i seks Dage vilde
desuden OfKceren fra Pjatjgorsk indhente os og
kanske ikke vjere til at undgaa.
yi-i%%\£.'&i?±
74
Postembedsmanden foreslaar at vi lejer privat
Ekvipage med fire Heste for. Det vilde koste
lidt mere, men. Endvidere raader ban os til
at faa en Molokaner, en Maelkedrikker, til Kusk.
Disse Folk er religiose Sekterister og smager
aldrig Alkohol i nogen Form.
Postembedsmandens to Forslag lod fornuf-
tige, med Undtagelse af det ene. Forslaget om
de fire Heste had ikke fornuftigt. Med Hensyn
til Sp0rgsmaalet om vi var grevelige Personer
saa benasgted jeg intet desangaaende, da han
ikke udtrykkelig spurgte mig; men hvadenten
det var en Kaprice eller det var af Nodven-
dighed, — nu 0nsked vi at rejse som jasvne
borgerlige Folk, og dette lader jeg ham for-
staa. Han forklarer da at fire Heste er n0dven-
dige paa den bratte Vej hvis vi var to Per-
soner og havde Baggage; ogsaa han selv havde
rejst over Bjaergene med fire Heste for. Det
var en anden Sag; begge hans Forslag var
fornuftige. Denne Mand syntes aldrig at ha
flottet sig til Urimelighed, han saa tvjertimod
ud som om den Rejse i sin Tid med de fire
Heste havde tat hans sidste Skilling, slig saa
han ud. En forslidt, afmagret Embedsmand
med pjusket Haar og lang tynd N«se. Jeg
takker ham hjaertelig for hans Elskvserdighed
75
mod os og vil gaa. Da foreslaar min Rejse-
fielle at gi Manden et Par Rubel. Jeg faar det
pruttet ned til en og raskker ham Solvmynten
paa en diskret Maade. Han skulde ingenting
ha Tak, det kosted intet. Nejvel, men vi vilde
vise vor Erkendtlighed. Da modtog Manden
Mynten og la den fra sig paa Pulten. Hvor-
paa han begyndte at arbejde med sine Papirer
igen. Men min Rejsefaelle sa: Der kan du
selv se, han vilde ha blet meget gladere for to
Rubel.
Fra Hotellet faar vi budsendt en Molokaner
paa fire Heste og Ekvipage; den fransk- og
tysktalende Herre er os atter behjaelpelig. Denne
hjaslpsomme Mand er civil, i almindelig euro-
paeisk Dragt, moderne, elegant, men han g0r
et militasrt Indtryk, vi takserer ham til Oberst.
Han er noget graanet.
Molokaneren kommer.
Er De Molokaner? lod jeg sporge. Det var
forresten forste Gang i mit Liv jeg har forli0rt
mig om en Kusks religi0se Standpunkt f0r jeg
tog ham.
Ja han var Molokaner.
Kusken forlanger 57 Rubel forat kore os
over Bjaergene til Tiflis. Men han vil natur-
«.*i- _• '■^.•tiA^'jf, «V.ft*fti T*^'."i--*iJj^ii>3i
'«••-. .' i»"\*.-»>i
7-6
ligvis ikke for de samme Penge skaffe os
Kosakeskorte.
Kosakeskorte? Hvad skulde vi med den?
Turde han ikke k0re uden?
Kusken sp0r paa sin Side om vi turde ]<0re
uden.
Vi ser paa hinanden.
Da afg 0r vor Tolk, Obersten, Sporgsmaalet
og siger at vi ingen Eskorte taenger; vi er af
dem som sastter vor Sag i Guds Haand. Hvad
skulde R0vere og Mordere ville os? Vi ejed
ikke Penge paa denne Jord, vi var Missionjerer,
vi skulde ind i Persien og Kina, og i vore
Kufferter var bare Bibler. Saa vi havde ingen
Eskorte behov.
Og Molokaneren paa sin Side kunde ikke
vasre mindre. Hvad skulde vi med de syv
Mand Kosakeskorte foran og bag os? Kortsagt
der var ingen Fare, han havde rejst Vejen for
og kendte den.
Vi er enige. Vi gir Kusken ti Rubel i For-
skud og modtar hans Isvostsjikskilt med Numer
paa i Pant. Undervejs skal han ha fern Rubel
at leve af for sig og Hestene-og naar vi kom-
mer frem til Tiflis betaler vi ham Resten
med to og firti Rubel. Rejsen skal vare tre
//
D0gn. Imorgen tidlig Klokken fern skal den
begynde.
Men ved D0ren vender Molokaneren om og
vil udtrykkelig ha fastslaat at hvis vi begynder
at skeje ud oppe i Bjasrgene og foreta Udflugter
til Auler og Folkeslag i Nabobjasrgene saa vilde
ban ha femten Rubel om Dag i Ventepenge.
Vi faar det pruttet ned til tolv og er enige.
Alt er i Orden.
Vi vandrer ud forat bese Byen. Vladikaukas,
»Kaukasus' Herre«, har 45.000 Indbyggere, er
halveuropasisk, harTeater, Parker og beplantede
Boulevarder. Der er ikke meget interessant at se,
kun at Haandvserkerne sidder tide paa Gaden
og arbejder ligesom i Sydeuropa, men med den
Forskel at disse Haandvaerkere er vakkre Majnd
som alle Kaukasere, brune Skonheder af Araber-
typen. Vi gaar hen til en Bsenk livor tre IVkend
sidder og arbejder i Metal. De cicellerer og
driver Beslag til Dolke og Sabler, Sirater til
Baxter, Kvindesmykker. Jeg k0ber en Stok
som den ene af Kunstnerne netop sidder og
blir fkrdig med, den er damasceret med Metal
og indlagt med fire gronne Stene. Den er
meget billig, otte Rubel; dens Tegning er
byzantinsk. Jeg har slaat over at der er nser
-»"■**» */i-v».i'.i^Siv idix
WSfesS:,
9000 Stifter og Splinter af Metal stukket ind i
Haandtaget paa Stokken.
Det var ikke Manden magtpaaliggende at af-
haende sine Varer. Han rejste sig da vi kom
hen til hans Bord, men han sa ikke et Ord
og blev blot staaende. Jeg gennemsogte alle
hans Stokke og tog mig god Tid; naar jeg
spurgte om Prisen gav han sit lille korte Svar
paa Russisk og taug saa. Da jeg betake ham
takked han ikke paa Russisk, men sa et Ord i
et andet Sprog og nikked. Han blev staaende
hele Tiden og fieirst da vi var gaaet saa vi at
han satte sig igen.
Vi skal kobe Plaids. For det blir vel koldt
oppe i Bjaergene og vi liar nassten intet Over-
toj med. Vor fransk- og tysktalende Oberst
gaar med os. Vi finder snart en Butik med
Plaids; sk0nt ogsaa Obersten er fremmed i
Byen er det ham en smal Sag at ane sig frem
til det rette Sted.
Der lasgges frem for os kedelige europseiske
Plaids af mange Sorter, og vi vrager dem alle.
Vi faar derimod fat paa nogle bl0de, langhaa-
rede Uldta;pper som er det peneste vi har set.
Hvad koster de?
En blaa0Jet Mand i sort Silketreje staar
79
indenfor Disken, han ser paa Prislappen o«-
svarer atten Rubel.
Altsaa for to, siger Obersten forklarende til
os. Atten Rubel for begge Taspper.
Men den blaaojede Mand forstaar Tysk, han
er kanske Tysker og han svarer: Nej atten
Rubel for Stykket.
Dette havde Obersten vistnok sk0nt fra Be-
gyndelsen, men han lader ialfald nu hojst for-
bauset. Han tar sin Lorgnet op, ssetter den
paa Naesen, ser paa Taeppeme, ser derfra op
paa Kobmanden og kan slet ikke komme sig,
han siger ikke et Ord. Kobmanden ser paa
Obersten tilbage, og saaledes staar de begge en
Stnnd.
K0bmanden maa forst vige, han siger: Jo
atten Rubel Stykket. Og han slaar Tajpperne
vidt ud og begynder at forklare Farven, Uld-
sorten, Kvaliteten. Her var ikke Tale om almin-
delige Taapper, vi maatte vel forstaa
Men Obersten puffer taus til Tsepperne og
belaver sig paa at gaa. Vi f0lger ham. Da
vender Obersten sig om og siger: Skal jeg
sige Dem en Ting — hvad vil De ha for
Taspperne?
K0bmanden svarer seks og tredive Rubel og
gir sig til at forklare Taepperne paany.
K-Ki^i*.*-; Kj'w-Ativ.jVSJ.i'i.'Hi.'j ^~'*^^''- ^'h%^'tfii' : ^iFiw&l'*"-Zi$
80
Da siger Obersten til os paa Fransk at det
vist ikke er muligt at faa dem billigere.
Nej det er umuligt at saslge dem billigere,
siger den Pokkers Tysker som kanske endog
er Franskmand.
Obersten strider med ham endnu en Tid,
men til ingen Nytte ; Taspperne blir indpakket,
og jeg skal betale. Mens jeg taaller op mine
Papirrubel og er kommet til fire og tredive
varsler Obersten pludselig Stop. Og han
raskker Kobmanden Pengene og siger at han
faar ikke en Kopek mere. Kobmanden vrider
sig og modtar ikke Pengene.
Saa tag Taepperne tilbage, behold dem, siger
Obersten. Men samtidig stikker han den store
Pakke indunder min Arm og viser til D0ren.
Hvorpaa han kasted Sedlerne paa Disken og
kom efter os ud paa Gaden.
En halvvejs sovnkts Nat paa Grand af kau-
kasisk Feber og kaukasiske Vaeggelus.
Jeg vaagner Klokken halv fire og staar op.
Det er nwrkt, men Frugt- og Tobaksboderne
paa den anden Side af Gaden er som saadvan-
lig oplyste. Jeg b.0rer at det ringer et Sted i
8i
Huset. Det er altsaa ikke fortidlig at ringe,
tinker jeg og traekker i Strasngen. Der kom-
mer ingen. Jeg ringer igen og logger mig i
det aabne Vindu og ser ud og venter. Der
kommer ingen. Saa ringer jeg igen.
Vi ringte seks Gange forat faa vore Sko og
lidt Frokost.
Vi lasgger Masrke til fra vore Vinduer at
vor Molokaner ganske rigtig holder udenfor
Hotellet Klokken halv fern. Han taler et 0je-
blik med Portieren og k0rer bort igen. Vi
gaar ned og faar fat paa Portieren, men vi kan
ikke tale med ham i noget Sprog og forstaar
ikke et Ord af hvad han forklarer. Nu er
Klokken fem.
Molokaneren ruller atter op foran Hotellet ;
men da jeg begynder at lasmpe vor Baggage
ad paa Vognen blir den blidelig Mtet af igen
og bragt ind i Hotellet paany. Vi forstaar ikke
denne Besynderlighed og vi forstaar ikke hvad
Portieren og Kusken prater om. Vi blir da
enige om at Hotellet holder Baggagen fast
fordi vi ikke har betalt vor Regning endda.
Da straskker jeg mig op og er en stor Mand
til dem og fremsiger paa Norsk en tyk Tale,
en fed Tale, Velstandsord. Jeg glemmer at vi
er Missionasrer og tar min Lommebog op og
6
82
slaar paa den og bruger Ordet Million, som
er nassten det samme paa Russisk, saa de kan
faa et lidet Indtryk af os. Da dette ikke
hjaelper taler jeg meget h0]'ere og skriger paa
Regningen — kom bare med den lille Reg-
ning !
Men da Hotellets Folk skonner at de intet
iaar forklaret os gaar de i sin N0d hen og
vaekker vor Tolk fra igaar, Obersten. Han
kommer ned, noget let paaklaadt, hilsende,
bedende om Undskyldning for sit Toilette. Og
nu kommer det for en Dag at det er Politiet
som hindrer vor Afrejse. Der gaar en Heste-
epidemi i Egnen, vore fire Dyr skal forfares,
Politiet har sendt vor Kusk Indkaldelse sent
igaaraftes.
Der stod vi igen.
Naar kunde vi saa rejse?
Ud paa Formiddagen engang.
Men da kunde vi ikke komme til den be-
stemte Bjaergstation til Natten.
Nu lsegger Obersten sit Hode ibl0d og for-
handler en stiv Stund med Portier og Kusk.
Og der blir bestemt at vi skal k0re til Politi-
mesterens Bolig og henvende os til ham privat.
Jeg skal sende ind til ham vort Pas og mit
Kort og en Opvarter fra Hotellet skal f0lge
83
med og paavirke ham med sin Gnranti for
Hestene.
Saa gaslder det at finde mine Kort. Vi ran-
sager vore Kufferter og det blir desvaerre
aabenbart for alle Folk at det ikke er Bibler
de indeholder. Men vi finder ikke mine Kort.
Hvor var de da herme? Jeg havde en hel
Mske af dem, jeg har altid en hel JEske af
dem, eftersom jeg aldrig faar Brug for nogen.
De maa vasre stukket ind blandt de Sager vi
har tilbage i Helsingfors. Istedetfor mine egne
finder vi tilfaddigvis Musikeren Sibelius' Kort,
Albert Edelfelts Kort, Wentzel Hagelstams Kort
og Fru Mascha Hagelstams Kort; Obersten
vaslger Wentzel Hagelstams Kort og siger at
det gaar an. Vi frygter for at Kortets Navn
passer for daarligt til Passets, men Obersten
svarer at der ikke vil bli sammenlignet saa
tidlig paa Morgenen.
Saa k0rer vi.
Men Politimesteren er ikke oppe.
Vi k0rer tilbage igen til Hotellet. Obersten
maa atter frem. Han telefonerer nu til Politi-
mesteren paa Sengen og faar udvirket at en
skriftlig Tilladelse til at rejse kan afhentes paa
Poststationen.
Saa var alt i Orden.
6*
I
-= $
~
'«►
c
—
Sri
EE
i
~i==
r. ; *
I
v
I
■= I
84
Vi laesser vor Baggage paa Vognen og be-
taler i Hotellet. Vaerelset var i og for sig bil-
ligt, fem Rubel, men paa Regningen var opfort
Benyttelse af to Hodepuder en Rubel, to Haand-
klaeder femti Kopek, samt andre Underligheder.
Men vi betaler uden Indsigelse, takker for sidste
Gang vor magelose Oberst og ruller bort fra
Gaestgivergaarden. Klokken var nu halv syv.
Paa Poststationen leverer jeg Hagelstams Kort.
Den venlige Embedsmand fra igaar tar det, ser
paa Navnet og finder Politimesterens skriftlige
Tilladelse frem. Saa er vi faerdige i Vladikaukas.
Lykkelig Rejse! hilser Postembedsmanden.
cm
= C?l
'J
= CO
= P-
t' 'S
= i— 1
* \
m
= ID
r ^Imm
= LO
m
— i— 1
= ^r
Wm
= i— i
VI
m
= co
JJet er sval Morgen, der er Skyer over
£9
= i— i
ijg^H
= C\l
Fjsldene og ingen Sol endnu. Vi k0rer igen-
'Ti^H
= i— i
nem en Alle af Pyramidepopler, vi m0der en
-».^H
Masngde Frugtvogne som skal ind til Byen og
zm
vi k0ber nogle Poser Druer for nassten ingen-
K
ting. Saa k0rer vi langs Floden Terek og
izSs
= O
kommer til et Vandingssted; det slaar os at
WM
denne Plet er fuldkommen norsk i sin Karakter
= — CTi
og vi stiger af Vognen og blir her lidt linger
«r-'^^H
end n0dvendigt. Skyerne letter, mere og mere
Mil
= — CO
af Fjasldene blir synligt for os, men ikke Top-
«j|JM
pene. Vi kommer til en Bom hvor Vejpenge
19
forlanges, og da vi maa vente lasnge paa Kvitte-
H
— — r
ringen for de to Rubel stiger vi atter ud og
11
taler med Hestene og med Kusken. Vor Molo-
= — ID
kaner hedder Karnej Gregorevitsj, er Russer,
&
halvhnndrede Aar, med m0rkt langt Haar og
tffl
^— LT)
Skasg og lyseblaa Kuskekaftan. Han sp0r om
H
11
— — ^F
% m
= — CO
= — CM
agg&ts^j
= u
2 3 i
\ 5 6 7 8 9 10 11
12 13
86
vi er Franskmaend, men da vi forklarer ham
hvor vi er fra forstaar han ingenting og be-
tragter os haabl0st. Havde vi vasret Fransk-
maand vilde han med en Gang ha vidst at vi
var fra Frankrige; Navnet Frankrige er tnengt
ind i Kaukasien just nu siden Tsarens og
Felix Faures Alliance i Kronstadt. Karnej
Gregorevitsj nasvner endog Alliancen og smaa-
ler stolt af sin Kyndighed.
Saa kommer Kvitteringen, Bommen gaar op
og vi ruller igennem.
Der er ingen naevnevasrdig Stigning i Vejen.
Vi k0rer igennem en dyb Dal der synes ufrem-
kommelig trang, med vaeldige Bjaerge paa begge
Sider; vi horer saavidt Tereks lille Sus der-
nede i Dybden. Terek er ikke stor paa denne
Aarstid, men den er meget strid fordi den
kommer helt oppe fra Bja;rget Kasbek og har
saa hojt Fald. Vi k0rer gennem Kalkbjjerge,
Vejen er skaaret ind i Bjasrgets Side, den har
Tag, den mangier blot den ene Vseg ud til
Terek forat vaere en Tunnel. Her er et frygte-
ligt Kalkst0v, St0vet staar stille og grumser
Luften, det logger sig over Briller og Kikkert.
Den Bjasrgside vi har Udsigt til er bevokset
med L0vkrat og Ener og smaa Naalemeer
nassten helt op.
87
Efter et Par Timer traekker Taagen bort fira
Fjaeldtoppene; Solen skinner. Det blir varmere
og varmere, Karnej spasnder sit Lasderbaelte af,
trnekker Kaftanen af, lajgger den sammen i n0j-
agtige Dele, som den Ordensmand han er, og
setter sig paa den. Vi spasnder Paraplyerne
op for Solen.
Vi kommer til f0rste Station i Bjasrgene,
Balta, som vi passerer. Jeg vidste af alle
Beskrivelser jeg havde lasst at her ved Balta
begynder Bjasrgene. Som om vi ikke havde
havt Bjasrge f0r! Landskabet forandres, vi ser
gennem en vaeldig Khaft, hvis Sider gaar til
Himmels, Snetoppe i det Fjasrne, men baade
paa hojre og venstre Side af os er Bjasrgene
gronne; de har ingen Traser, ingen Busk, blot
Grassrod. Og ovenover Toppene kredser 0rne.
Vi har allerede set mange 0rne idag.
Naar vi har passeret disse n0gne -Bjasrge
kommer vi til andre der er lodne af Busk-
vjekster. Dette er en Ejendommelighed i Kau-
kasien. Mens det ene Bjaarg er gr0nt tiltops,
renset, foruden en Busk, er Nabobjaerget over-
klaadt med den frodigste Vegetation. Det er
ingen Skog, men Krat, tildels hxajt Krat af
L0vtra;er. Her er i forskellig H0]de Eg,
Kastanje, B0g, lidt Gran, mest Birk. Vor kasre
iHi '•:■■ I- '2i?u-iF5i ItSSffifvie ■
88
nordiske Birk gir sig ikke over, men gaar helt
til Toppen, mens alle andre Traeer fryser og
stanser.
Fra nu af stiger Vejen stasrkt, vi korer med
smaa Mellemrum i Skridt. Vi kommer forbi
Stationen Lars der er omgiven af over etTu-
sind Meter h0je Ejaelde. Vejen gaar nu i Zig-
zag, al Udsigt er stasngt, vi kan intet se frem-
over og intet bagover, vi ser blot Karnejs Ryg
og Hode. Hist og her langs Vejkanten ligger
Mamd og sover; det er vel Arbejdere som skal
gruse og reparere Vejen, men som tar sig lade
Dage. De er klaedt paa tsjerkessisk Vis, men
har haegtet Vaabenerne af Basket. Det viser
sig at alle Maand langs Vejen over Bjaergene
er klasdte i tsjerkessisk Dragt uden at vaere
Tsjerkessere, selv Tataren, ja selv Russen
kinder sig saa. Men af Tsjerkessere er her
ingen ; de fleste af dem vandred ud til Tyrkiet
da Russerne overvandt dem, de som er tilbage
bor oppe i Cirkaukasien, omkring Floden
Kuban, og en Stamme, Kabarderne, bor nord
for Vladikaukas. Dette Folk som engang var
det uforsonligste og som endog afslog at trade
ind i Schamuils Ffer bare forat bekasmpe Rus-
serne saa meget kraftigere paa egen Haand,
det bor nu naermere Rusland end noget andet
89
kaukasisk Folk som tidligere leved i Bjasrgene.
Slaven overvandt det, og det blev hans Nabo.
Vejen er saa stasngt at den ligesom blot vil
La os komme frem Fod for Fod. Saa aabner
den sig lidt og vi korer over Terek paa en
Jaernbro. Her er meget trangt i Bunden, Elven
bruser staerkt, Vandet er gulgraat af Kalk, det
er som Suppe. Ved Broen staar en og anden
braendt Lovtand. Vi stiger af og t0rrer Kalk-
st0vet bort af nogle af dem forat pr0ve at
hjaelpe dem til at aande igen, vi henter ogsaa
Vand til dem fra Terek i Karnejs Zinkb0tte.
Karnej selv staar og ser paa os og begynder
at bli utaalmodig. Vi foretog os heller ikke
slige Taabeligheder til Stadighed, men denne-
gang var der udbrudt Strid i Vognen om hvor-
vidt disse s0rgelige Lovtandsvaskster var levende
eller d0de og det var dette Sporgsmaal vi vilde
bringe paa det rene. Karnej slaar sig tilsidst
til Ro og opgir os, han stiger af han ogsaa og
setter sig paa Vejkanten og ser paa os. Han
forestiller sig kanske at det er et Slags Religions-
0velse vi driver der foran L0vtanden siden vi
er Missionaerer.
Men d0de var Planterne ikke. Da vi fik den
gode Ide at skaere en af dem af viste det sig
at den havde godt med Saft i sig.
•SSKWMtftiK
Hir'
I'"'
t
K
90
Og Karnej korer os videre.
Vi slaar Paraplyerne ned, for nu er al Sol
staengt ude. Vi passerer en Flok Fragtmsend
som hgger og sover paa begge Sider af Vejen.
Der er seks Stykker af dem, og alle har Vaa-
ben paa Maven. De har vel valgt denne Hvile-
plads fordi her er Skygge. Hestene har de
spaendt fra og bundet og git dem Majs; men
den ene Hest har inter feat eller den har aedt
tomt, og vi stanser da og gir den lidt fra de
andre Heste. Herunder vaagner Maandene og
de ligger def paa Albuen og ser paa os og
taler sig imellem. Da de ser hvad vi foretar
os nikker de og ler, og de rejste sig og kom
hen til os og gav den forfordelte Hest mere
Majs de ogsaa. Da vi korte vor Vej la de sig
igen.
Saa kommer vi til Darjalfortet med dets
runde Fl je og Kanoner og Skiltvagter udenfor
Jeg har test om at allerede Plinius har beskre-
vet Darjalpasset og den staerke Fsstning Cuma-
ma som laa her og hindred utallige Folkeslag
Gennemgangen. Nogle fea Soldater kunde
stanse en hel User ved dette trange Hul.
Stigningen i Vejen ger, Fjaaldene slutter
sig tajttere og taattere omkring os, det synes
som om alt Haab er ude, blot lidt Himmel er
9i
synlig ret over vore Hoder. Det virker beklem-
mende paa os, vi overvaeldes og tier. Pludselig
ved en skarp Drejning af Vejen aabner der
sig et svasrt Gab tilh0Jre og vi ser aldeles nxr
os Istinden Kasbek med sine Braser der hvid-
gnistrer i Solen. Den staar os klods ind paa
Livet, stille og h0J, stum. Der rykker en sjel-
som F0lelse gennem os, Bjasrget staar der som
opsvoren af de andre Bjaerge, det er som et
Vajsen fra en anden Verden som staar og ser
paa os.
Jeg tumler ud af Vognen og'kommer mig
bag Calechen og holder mig fast der og ser.
I dette 0jeblik omfavnes jeg af en Hvirvel-
f0lelse, jeg l0ftes op fra Vejen, ud af Haengs-
lerne, det er som jeg staar Ansigt til Ansigt
med en Gud. Det er klinkende stille, jeg ruarer
blot Vejrets Sus deroppe om Tinden, Skyerne
driver over Midten paa den, men kommer ikke
op til dens Top. Jeg har vasret i Fjjelde fe>r,
jeg har vasret paa Hardangervidden og i Jotun-
hejmen og lidt op i de bayerske Alper og i
Colorado og mange andre Steder, men jeg har
ikke far f0lt mig saa uden Fodfeste paa Jorden ;
men her staar jeg og holder mig fast. Saa
hylles Tinden ind i en Sky som skjuler den. Synet
■--..■
¥
1
1
1
B
%
l
1
n
''***»-"■'- ■ ■« -*-'■' -•-'.'.;;"':..; .. y-.'"&?*.-&'yfiV&[^%J2?^£^{w.&',''J-^
92
er borte. Blot Fjseldet vedblir at suse deroppe
i Skyen.
Saa kalder det fra Vognen og jeg tumler op
igen.
Jeg husker fra min Barndom i Nordland en
saslsom Nat, det var en stille Sommernat i Sol.
Jeg kom roende i en Baad, men jeg rodde
ikke, jeg hamled og sad altsaa med Ansigtet
vendt fremover i Baaden. Hver Sj fugl taug
og der var intet Levende at se paa Lank. Da
dukker der op af det blanke Vand et Hode,
Vandet siled af det. Det var vel en Kobbe!
men den var som et Vaesen fra en anden
Verden, den laa og saa paa mig med aabne
0jne og grunded. Dens Blik var som et
Menneskes
Vi passerer atter Terek paa en Jjernbro. Her
aabner Vejen sig dygtigt saa vi ser en halv
Verst frem. Vi stiger stserkt, Vejen ligger nu
omtrent midt oppe i Fjaeldsiden, og langs hele
Vejen er der Fsrdsel af Mennesker, Heste,
Okser, jEsler, Ryttere med Gev^er over Skill'
deren. Af menneskelige Boliger ser vi ingen.
Eh stor Faarehjord staar lige ved Vejen, der
er fire Hyrder med lange Stave med den
Hyrderne har uhyrlige Skindluer paa Hodet,
men er ellers let kltedte og temmelig fillede.'
Faarene er allesammen hvide, den hele Hjord
staar d0rgende stille i Fjaeldet, Dyrene synes
at vsere Stene blandt andre Stene. De staar
kanske slig og danner en Stenur for 0rnenes
Skyld.
En rum Tid efter og vi ser Stationen Kasbek
foran os, en hel liden By af Huse. S0nder-
revne Fjaslde rejser sig her i Vaslde rundt om-
kring, men opad Siderne er der gr0nt og helt
op til Toppene er der slaat H0 som staar i
smaa Saater. Faar graesser i Fjaeldene helt til-
tops, vi ser dem oppe paa det 0verste, mod
Himlen, det er hvide Prikker som flytter sig.
Paa Toppen af et af Fjaeldene staar et Kloster
med h0Je Taarne i Sneen. Nede omkring Sta-
tionen er en Masngde smaa Agerlapper rundt
Husene; i Terek bader nogle Masnd sine
Heste.
Vi k0rer ind til Stationen.
Ved Ankomsten omringes vi af vindskibelige
B0rn som falbyder Bjaergkrystaller og Stene i
mange Farver. Vi har k0rt i et Traek 43 Verst
og skal nu raste i tre Timer, Karnej spender
Hestene fra. Da jeg sp0r ham om vort T0J
- -•"•*->. **»>>«*>*4
jjggggggBgg,'. <■&?•_*;, *'~i?&'4.y7&s±\g£\cr-<t\ -',:'^j-'
94
lean bli liggende paa Vognen under Hvilen
forekommer det mig at han g r en usikker
Gestus; jeg finder det da tryggest at ta de
mindste af Sagerne med ind.
Her faar vi Middag, udmasrket stegt Faare-
kod og udmasrket Suppe, bagefter faar vi endog
delikate Pirogger. Men Rensligheden er meget
modem. Tjeneren gaar i en brun Kaftan og
er herlig bevasbnet; han g 0r sin Flid forat
tsekkes Fyrsteparret, han har endog en Bord-
opsats^ af Plet at saatte frem. Men Glasproppene
i ^Fdike- og Oljeflaskerne er borte og den
gode Tjener har forsynet dem med nye Proppe
af Avispapir. Men hans statelige Holdning da
han satte Herligheden frem paa Border dam-
ped al Kritik.
Han peger ud af Vinduet og fremviser j0klen,
som for0vrigt nu er noget skjult af Taage!
Kasbekl siger han. Til dette nikker vi og ved
det allerede, men da vi spor ham om Klostret
som vi ser deroppe i Sneen svarer han noget
hvoraf vi bare forstaar at det er et russisk
Kloster. Ingen af de kaukasiske Folk regner
sig for Russere. Og der er endnu saa lang Tid
efter Erobringen naivt stridbare Kaukasere som
siger at kun hvis Russen opf0rer sig pent skal
han faa Optrasde i deres Land, ellers ikke.
95
Karnej liar sagt at vi skal hvile til Klokken
fire. Vi forstaar nogle af hans Ord og han er
ogsaa ganske flink til at anskueligg0re. Naar
vi holder vore Ure frem til ham forstaar han
Talskiven soni ingenting, han tar da gasrne en
Kvist eller et Straa op fra Marken og peger
praecis paa det Klokkeslaet han vil indprente
os, samtidig med at han naevner og atter naav-
lier Tallet.
Pludselig begynder Tordenen at rulle. Lidt
efter begynder store Regndraaber at falde, men
Solen skinner. Jeg l0ber ud og vil redde
Resten af vort T0J ind; men en Mand i en
blaa Laerredsskjorte der raekker ham til Knae-
erne ser op mod Himlen og forklarer mig at
Regnen straks vil oph0re ; han peger ogsaa
paa sig selv og betyder mig at han vil ta Vare
paa T0]'et. Han gaar ind i Stalden og kommer
tilbage med sin Kaftan som han breder ud over
den mest udsatte Kuffert.
Regnen blir voldsom, den gaar over til Hagl-
vejr. Haglene er meget store og hopper hajt
op fra Marken naar de slaar ned. Det minder
mig om de haarde Haglbyger midt i den hede
Sommer paa de amerikanske Praarier. Vi maatte
da iblandt kaste vore Trajer eller hvad vi
fandt over Hesteryggene og selv krybe ind
.'--.«-• •■:■ ;t -•■„,-»;» *,i.-?.c .♦, s*3 icta .'•:.,:'. .\ ^JUrt^ff 'v, ,'
9 6
under Vognene for ikke at bli saaret af Hag-
lene. Og Hestene der kendte Fsenomenet fra
F0I af luded blot med Hoderne forat bjajrge
0jnene og holdt Rappene ud.
Jeg springer i Skjul i Stalden. Derinde staar
en Ko med Kalv, et Kamelf0l og andre Dyr,
alle synes at ha det godt med Undtagelse af et
fedthalet Faar som ligger i en Baas. Faaret
er sygt og oppustet, det st0nner tnngt og
lukker 0jnene. Det ligger der formodentlig til
Slagt. Jeg kommer ned i min Kuffert efter
Cognac og hadder i et 01glas, jeg spejder
omkring mig, og da jeg finder mig alene
render jeg i Faaret flere gode Sharker. Jeg
straver lasnge med dette da Dyret er genstridigC
men da jeg tilslut faar fat paa dets Tunge
svalger det godt. Tungen var blaa.
Efter Drikken pruster Faaret og ryster paa
Hodet og ligger saa stille. Jeg haabed at det
vilde komme i Sved.
Haglbygen gaar over og Solen steger atter
uforstyrret. Jeg gaar ud af Stalden og st ver
omkring; det ryger varmt af Jorden. Vi be-
finder os nu 1727 Meter over Havet og har
paa de 43 Verst steget nasr et Tusind Meter
siden imorges. Her omkring Kasbek skal
Osseterne bo, dette Folk hvis Afstamning
97
og Navn ingen kan udgruble, Folket kalder
sig selv Iron. Jeg vilde gaerne udrette noget
for Videnskaben mens jeg er paa denne Rejse,
det laa da naer at foreta nogle Undersogelser
blandt Osseterne. Jeg kunde blot klattre opad
Bjaergene i nogle Timer og saa komme til
Osseterne og udgrunde dem. Jeg havde nogen-
lunde bra Forudsaetninger dertil, jeg havde laest
mange Boger i Tidens Lob om Kaukasien.
Her er Menneskehedens Vngge, her var Prome-
theus laenket til Klippen, her er den evige lid
ude ved Baku, hid kom en hel Maengde Joder
og bosatte sig efter det babyloniske Fangenskab
og her i Naerheden ligger Bjaerget Ararat som
rigtignok ligger i Armenien, men det er syn-
ligt ogsaa herfra. Jeg burde blot ha god Tid
paa mig og ikke bare et Par usle Timer. Jeg
har laest om at Osseterne skal ha en hel
Masngde Redskaber som ellers ikke er kendte
af andre Stammer i Kaukasien, baade Ildtaenger
og Dejgtrug og Smordritler og 01krus og Ho-
river og meget andet; dette har forundret alle
tidligere Forskere og sat dem Bet. Men slap
nu blot jeg over til dem saa vilde jeg sporge
dem bent ud hvor Satan de havde disse Instru-
menter fra, om de havde kobt dem eller om
de var dem medfodte. Der kunde muligens
7
«~ .• •~J : .**:».*>*J*Vi
9 8
komme uanede Ting for Dagen, jeg blev
kanske endog n0dt til at opfinde en helt ny
Lasre om Folkevandringerne, gendrive mine
Forgsengere i Faget, baade Erckert og Brosset
og Opfert og Nestor og Bodenstedt og Reclus,
og komme til selvstaendige Resultater. Det
vilde kanske ikke bli uden Betydning for mig
selv heller, der vilde flages for mig naar jeg
kom hjem, jeg vilde faa Anmodning om at
holde Foredrag i Den geografiske Forening,
jeg vilde faa en stor St. Olaf. Jeg saa det alt
i Aanden.
Saa kommer Karnej hen til mig der jeg
staar langt borte under et Bjserg og maelder at
nu skal vi afsted.
Afsted? Det er ikke Aftalen. Og jeg tar
Uret op og viser Karnej hvor han havde pegt
med Straaet at det er en hel Time fortidlig.
Men Karnej lader sig ikke omst0de, han finder
sig et Straa han ogsaa og peger paa Kortviseren
og bestemmer at der hvor den staar netop nu
skal vi afsted. Vi staar der med hvert vort
Straa og Uret imellem os og forhandler under
Bjserget; tilslut maa jeg gi efter og folge ham.
Min f0rste Tanke galdt Faaret i Stalden og
jeg mekker vor Afrejse i Langdrag for dets
Skyld. Desvasrre havde det vel faat sin Be-
9 9
komst; da vi rejste havde det vseltet sig om
paa Siden og syntes ikke at ha lasnge igen.
Idet vi forlader Stationen m0der vi en vjel-
dig Faarehjord midt i Vejen. Den stanser vore
Heste, pakker sig taet om os og holder os fast.
De fire Hyrder har lang Stav, Dolk over
Maven og Gevasr paa Skulderen, desuden har
de Hunde. Hundene er gulgraa, de er lidet
hundeagtige, de ligner mest lsb]0rne.
Saa er vi endelig fri og ruller. bort.
Vejen gaar over en Flade, den begynder
endog at haelde nedad; slig gaar det mange
Verst og vi kommer hurtigt frem. Saa stiger
Vejen igen, stiger vasrre end nogensinde og vi
ktfrer fra nu af i Skridt lange Stunder. Vi
passerer en grusisk Musjikby med Kirke; der
er i det hele taget mere bebygget her og de
nasrmeste Fjaslde er ikke saa stejle. Dalbunden
er videre og grannere og Gud selv har rejst
de fineste Mure omkring Agerlapperne og By-
erne. Her er ogsaa K01- og Okser, de er smaa,
men lubne og faste, og her er Faarehjorde
paa Tusinder Dyr. Nogle Kvinder staar i en
Ager og skasrer Byg.
Nye grusiske Landsbyer. Hele en slig By er
ofte et eneste sammenhaengende Kompleks af
Boliger, den ene over den anden paaskraa opad
J
•'♦■I
■
, • 1
•.•*>*,•.•
100
Fjaeldet. De er ikke adskilte ved Gader eller
Veje, men vel ved Trappetrin, de ligger som
Hylder ovenover og ved Siden af hinanden
hulet ind i Fjasldsiden. Husene har ingen Vin-
duer og ingen andre Aabninger end D0raab-
ningen samt et Hul i Taget over Ildstedet.
Taget er fladt, enten afTorv eller af Stenheller.
Heroppe holder Kvinderne til paa sine Puder,
her danses og leges ogsaa, og hverken Nat
eller Dag forlader Familjen Taget hvis Vejret
saa tillader. Disse grusiske Landsbyer ser alle-
saramen ud som ran de har vteret ude for en
Storm, som om overste Halvpart er bluest bort
af alle Huse.
^ By efter By. Ved hver By omringes vi af
tiggende Unger. De smaa Vaesener tigger med
en Paatramgenhed som vi kun fandt Magen til
da vi paa Tilbagevejen kom ind i Tyrkiet.
Ved en ny Ager staar atter Kvinder og ska;rer
Korn. De ajldre luder sky mod Jorden og
fortsastter Arbejdet, men en ung Pi ge rejser
sig ret op og ser paa os og ler. Hun er i
blaa Sarafan og har knyttet et r0dt T0rkla;de
bagud om Haaret, hendes hvide Tender skin-
ner, hun har morke 0jne. Da hun ikke linger
gidder se paa os indstiller. hun sin Latter, g r
et ligeglad Kast med Hodet og vender sig
101
bort. Der undslipper os i Vognen et lidet
Udraab, dette Kast med Hodet var magel0st.
By efter By. Vejen gaar i Zigzag for Stig-
ningens Skyld og Karnej som vil spare sine
Heste k0rer dem smaat og vander dem ofte.
Ved et Vandingssted indhentes vi af en frem-
med Ekvipage som Karnej ganske rolig lader
slippe forbi, saa St0vet blir uudholdeligt for os
som kommer bagefter. Vi beordrer ham til at
stanse en Stund forat gi St0vet Tid til at
tnekke bort, og vi er ham i det hele taget
ikke taknemmelig for hans dvaske Koremaade.
Karnej. synes vist derimod at det gaar godt nu,
han sidder og nynner.
Det lider ud paa Kvaslden. Det skumrer og
det blir masrkbart koldere. Vi kaster Uldtcep-
perne over vore Skuldre. Jeg laegger IVferke
til at Stearinfkekken paa min Tr0je atter stivner
til og blir hvid, den er som et Termometer
heroppe i H0]'den; vi er 2000 Meter oppe. Vi
bugter os fremdeles frem mellem Fjasldene.
Karnej vander Hestene endnu engang skpnt
det er saa koldt. Alle Agre oph0rer, vi er
endog nsesten paa Trsegransen.
Saa tordner vi over en ny Jaernbro og kom-
mer til Nattekvarteret, Stationen Kobi. Lidt
t0r vi var helt fremme hopper Karnej pludselig
102
ned fra Bukken og gir sig til at slide sin ene
Hest i Halen. Vi forstod i Begyndelsen ikke
denne maerkelige Adferd, men saa om lidt blev
vi opmasrksomme paa at Hestens Vom var stasrkt
oppustet og at Dyret knapt kunde gaa.
VII
Jit morsomt og godt Sted.
Vi beder om Herberge, men alle sasrskilte
Rum er optagne. Men derfor blir vi ikke hus-
vilde, min Rejsekammerat blir vist ind i et
stort Fasllesrum for Kvinder og jeg ind i et
for Maend. Der er skindbetrukne Baenke langs
Vieggene, paa en af disse skal jeg sove. Det
er godt. Vi beder om Mad og vi faar uden
nogensomhelst Venten en udmasrket Fillet,
Sjtsji og Frugt. Min Feber har atter tat til,
saa jeg formanes til at aflade fra visse Spiser
og Drikkevarer; men Tilfredsheden med at vi
har fundet dette Sted i Bjaergene og at her er
saa triveligt g0r at jeg ikke asnser Feberen,
men forlanger folgende Diaetfejl: Fillet, Sjtsji,
Frugt og 01 og bagefter Kaffe.
Mens vi spiser kommer Karnej ind i Gangen
og forlanger at faa os i Tale. Vi h0rer ham
to!
1
rtSitSSfifc
104
godt derude og hvergang nogen gaar i D ren
ser vi ham desuden; men Tjeneren staar paa
vort Parti og vil ikke forstyrre os i Maaltidet
og kalde os ud. Da ser Karnej sit Snit og
smutter ind i Spisesalen til os.
Hvad er det han 0nsker?
Karnej forklarer at vi skal k0re herfra Klok-
ken seks imorgen tidlig. Hvorfor det? Det er
imod Aftalen, vi er f r blet enige om Klokken fern
iorat raskke Ananur imorgen Aften. Han svarer
da noget overmaade indviklet, men vi forstaar
at han beder os ud med sig.
Og vi folger ham.
Vi tar hverken Hat eller Overtoj paa fordi
vi tror det er lige udenfor D ren; men Karnej
f0rer os langt opad Vejen. Maanen er blot
lidt mere end halv, men den lyser godt og
der er desuden en Masngde Stjsrner fcendte.
Vi ser et morkt Punkt oppe i Vejkanten;
Karnej gaar foran til det m rke Punkt En
d0d Hest! Det er en af Karnejs Heste som er
d0d. Han har vandet den ihjael. Den ligger
der med en Mave saa opsvulmet som & en
Ballon. Det er et Hundrede Rubel ! siger Karnej
Han er utr stelig, han f lger os tilbage til det
afbrudte Maaltid og gentar hele Tiden at det
er et Hundrede Rubel. Naa, de Hundrede Rubel
i os
er tabte; for ingen gir Karnej dem igen saa
derom er det ikke n0digt at tale mere. Og
forat afskedige ham siger jeg omtrent som saa
til Karnej: Godnat! Imorgen Klokken fern skal
vi afsted.
Nej Klokken seks, svarer Karnej.
Vi blir ikke enige. Karnej udvikler noget
hvoraf vi forstaar at et Hundrede Rubel er nu
tabte og imorgen har han bare tre Heste.
Logiken i dette er os ikke klar. Med bare
tre Heste er der vel end storre Grund til at
begynde Rejsen Klokken fern hvis vi skal naa
Ananur. Og efter megen Forhandling med
Straa og Ure og staerkt udtalte russiske Klokke-
slaet nikker endelig Karnej og fojer sig.
Godnat.
Efter Maden gaar vi atter ud forat se paa
den dode Hest. Hvorfor er den slasbt saa langt
bort fra Stationen? Der skulde vel ikke stikke
lidt kaukasisk Kristendom heri? Her som i
mange andre Lande var det vist noget af det
f0rste de Kristne laerte at holde sig vel borte
fra Hestekod. Her laa nu denne digre hedenske
Krop langt bort paa en Landevej og var af-
sides fra Mennesker, ikke engang Huden syntes
de at ville redde. Og det gjorde Kaukaserne
ret i. Hvis det nu ikke var bare saa som saa
io6
med deres Kristendom i det hele taget Her
staar rigtignok endnu rundt om i Kaukasien
Ruiner af Kirker fra Dronning Tamaras Tid
(1184-1212) og her er ogsaa yngre Kirker;
men Muhammedanere i mere eller mindre
Grad er en hel Del Kaukasere den Dag ida^
Ude ved Baku var der endog for en kna & p
Menneskealder siden Udtilbedere, ja i Sydkau-
kasien imod Armenien skal der endnu leve
Djsvledyrkere. Da Kisterne i Midtkaukasien
blev overvundne af Rusland og skulde sv;erge
Tsaren Troskabsed gjorde de den udtrykkelige
Betmgelse at faa svaerge ved deres egen Gud,
Galgerd
Maanen og Stjaernerne lyser. Hesten lig^er
der fremdeles tyk og hedensk og fed, to Hunde
sidder og vogter paa den. Saa kommer en
Mand med en Hovtang i Haanden. Det er en
ung Mand, han triller Ballonen rundt og sp aer
med Liget og ptrotter til det forat faa det til
at hgge stille. Det vilde han kanske ikke ha
gjort med et kristent Lig. Nu redder han
Skoene af den faldne Hest; kort efter kommer
Karne, og de belager sig ogsaa paa at redde
Huden. Hvorfor ikke?
De to Masnd spratter Huden op efter Maven
og efter Benene og begynder at flaa. Karnej
107
er stille og siger intet, men den unge Mand
klager over ikke at se godt, han kiger op mod
Himlen og brummer og synes at sige: han
har nok ikke pudset Lampen sin i Kvaeld!
Saa gaar den unge Mand efter en Lygte og
kommer igen. Han har da flere Folk med sig,
unge og gamle, det er som om de har lugtet
Slagt af ham og nu folger forhippede efter.
Vi staar allesammen og ser paa.
Pludselig er der flere Masnd som drager
sine Knive af Sliren og begynder at flaa med.
De synes at faa den rene skasre Lyst dertil, de
famler med Hasnderne paa det nogne Kod og
varmer sig derved og ler dasmpet og hidsigt.
Vaagner Hedningen i dem?
Huden er vrasngt af Dyret i en Fart og der
kommer en anden Hest med Kaerre forat traekke
Kadaveret bort. Da er det at en lysten Mand
stikker Knivspidsen ind i Maven paa Dyret og
aabner den. Alle gir et daempet Udrop som et
lidet Udtryk for deres Velvaere derved, og
snart er der mange som farer med sine Hinder
omkring i Tarmerne og taler umaadelig h0)'t
som om det gjelder at overdave hinanden.
Karnej selv deltar ikke heri, han er bedre
Kristen end som saa, han har endog slasngt
den hedenske Hud fra sig paa Marken og vil
. I 'i,,,.ll m^K^^m^mum
1 08
intet Samkvem ha med den. Men han paaser
dog Slagteriet og endog i hans 0jne synes der
at levne op en liden lid.
Der kommer en Mand nede fra Stationen,
vi kan ikke tro vore egne 0jne, det er vor
Vaert. Vil ogsaa han vasre med? Han stanser
Lemhestelsen af Liget og vil opnaa Karnejs
Tilladelse til at ta Dele af Skrotten, Lemmer
af den. Karnej vender sig bort og nsgter.
Vasrten stikker nogle Penge til ham og Karnej
vender sig bort ogsaa naar han modtar Pen-
gene. Saa udpeger Vaerten sine Dele og det er
flere Mand en Forn0Jelse at s nderlemme
Skrotten. Vasrten tar to Mand tilhjaslp og
f0rer M rbraden og Laarene bort. Fillet, tasnker
kg, Fillet og Sjtsji for kommende Rejsende!
Er Vasrten og hans Husstand af den rette Sort
saa smager de kanske ogsaa selv paa K det i
Aften. For det er Hestek0d.
Karnej driver nu paa forat faa Resterne af
Hesten bragt bort i Kasrren; men Slagterne
huserer fremdeles med Levningerne, der er
endnu delikate Smaastykker tilbage og hver tar
sin Del og gaar bort med, Bogene, Leveren,
Lungen. Og Karnej vender sig bort og til-
lader det. Den Rest som endelig blev k rt
109
bort i Kasrren var alligevel stor nok, det var
de opblasste Tarmer.
Jeg maatte mindes Haakon Adalstejnsfostre
ved Blotgildet paa Lade. Kongen han stred
forat slippe Hestek0det, men Folket drev paa
at han skulde asde det. Men Kongen var op-
laert i Kristendom i England og vilde ikke
smage Hestekod. Da bad Bonderne ham om
at drikke Suppen ; men det vilde han heller
ikke, han vendte sig bort. Tilslut forlangte de
bare, at han skulde asde Fedtet; men aanej,
Kongen veg ikke fra sin Overbevisning. Da
vilde Bonderne gaa imod ham. Sigurd Jarl
maatte da frem og masgle. Gab bare over
Grydehadden, sa han til Kongen. xMen Hadden
var fed af Dampen fra Gryden og Kongen la
en Lindug over Grydehadden for han gabte
over den. Men da gjorde han det. Men ingen
af Parterne var tilfreds, maslder Sagaen.
Der blev da ogsaa ny Krangel ved Julegildet
paa Masren Vinteren efter. Bonderne var komne
i store Msengder til Stedet og forlangte nu som
f0r at Kongen skulde blote. Men han vilde
ikke. Naar han skulde drikke Mindebasgerne
gjorde han Kors over dem. Hvad er det han
g0r? spurgte Kaar af Gryting. Han g0r Tors
Hammermasrke, svarte Sigurd Jarl, den Knasgt.
^i
<'^&5!5iv' : 5>5(£-.j.» ?£•?**« * .*''i%-i-*'i:Tf'" ; ^i *-iK.V»*"*- ■.'••'.. ',
110
Men B0nderne var mistasnksomme, de for-
langte at Kongen skulde drikke Mindebsegerne
uden at g0re Tors Hammermasrke. Og Kongen
vendte sig lsenge bort, men saa gav han efter
og drak Basgerne uden at korse dem. Saa
kom Hestek0det frem igen og Kongen blev
opfordret til at spise. Men han vendte sig
bort. Da trued Bonderne ham med Void og
Sigurd Jarl bad ham om at gi efter. Men
Kongen var en engelsk Kristen, han var ikke
til at bevasge. Han aad bare nogle faa Stykker
Hestelever.
Ak Karnej Gregorevitsj du har mange For-
gasngere og vil vel faa mange Efterf0lgere.
Slig vil det vel gaa
Vi vender tilbage til Stationen og bereder
os til at gaa til Ro. Godnat. Men jeg har
bare et gammelt Numer af »Nya Priissen« at
lasse i, dette er min eneste Lekture og jeg bar
nu lasst dette Numer saa mange Gange at jeg
er ude af Stand til at afvinde det nogen Inter-
esse mere. Der staar om Krigsrdtten i Rennes,
om Sammansvdrjningen mot republiken, om
Krigsryktena frdn Transvaal, om Oroligheterna
i Bohmen, om Pesten i Oporto, — jeg oad
ikke laegge mig og laese om disse Sager mere.
Ak endnu skulde jeg dog mangen god Gang
Ill
gaa tilsengs med denne Lekture og finde Tr0st
endog i dens ringeste Torgpriser. Det var f©rst
paa Tilbagevejen fra Rejsen, paa Sletterne i
Serbien, at jeg lod den gamle Avis sejle ud
gennem Kupevinduet
Jeg gaar ud igen i Natten og vandrer om-
kring paa Stationen. Jeg kommer ind i Bag-
gaarden. Det er en sva;r aaben Plads med
Huse til alle Sider. I det milde Skin fra Maane
og Stja;rner kommer og gaar kaftankhedte
Masnd med Heste der fores i Staid eller tages
ud til Afrejse. Nn og da aabnes Doren til
Hovedbygningen og et eller andet uforstaaeligt
Ord eller Navn ropes ind i Baggaarden, saa
svares der med et andet uforstaaeligt Ord fra
en af Staldene. Midt i Gaarden ligger en
Kamel og tygger Drov; en Mand tirrer den i
Forbigaaende og stikker paa den med en Stav,
da skriger den og rejser Hodet i Mandsh0Jde
der den ligger. I Staldene horer jeg Hestene
pruste og tygge Majs.
Jeg befinder mig forunderlig vel tilmode med
disse Mennesker og Dyr i Stjasrnenatten. Det
er som om jeg har fundet et godt Trivested
ogsaa her i det Fjasrne. Jeg stanser en og
anden Mand og byder ham en Cigaret forat
g0re mig tilvens med ham og ikke bli udvist
r^-i
.«*.' -l-7-V. «' '■ -. •5?i«''--^.*f:»*>i*>V.-4l.f«ifil'**ii"iWiJiS*'i; V .'
'.^•'iTJi'-iW^iK*!
112
af Pladsen, og naar jeg gir ham lid lyser jeg
paa ham med Tamdstikken med det samme og
ser paa hans Udseende. De er allesammen
magre, skonne Skikkelser, temmelig lige hin-
anden, brune, arabiske. De er dertil som Staal-
fjaere og det er en Lyst at iagttage deres Hold-
ning og deres Gang.
Alt kunde nu vaere godt hvis ikke Karnej
havde mistet sin Hest, de et Hundrede Rubel.
Mens jeg vandrer om fra Staid til Staid og
h0rer og ser dukker da ogsaa Karnej op igen.
Hundrede Rubel ! siger han og ryster sorgmodig
paa Hodet. Hold nu op Karnej, tsenker jeg.
Men Karnej holder ikke op, han f0lger efter
mig. Saa nasvner han atter Klokken seks som
Afgangstid imorgen. Jeg begynder at gruble
paa hvorfor i Alverden Karnej vil asrgre mig
med denne sene Time og jeg kommer til det
Resultat at han vil fravriste mig Betaling, Be-
stikkelse, forat kore Klokken fem. Da vi ikke
er asgte Missionasrer er vi muligens penge-
stasrke Folk for hvem et Hundrede Rubel ingen
Rolle spiller. Det er ikke umuligt at dette er
hans Rassonnement, taenker jeg.
Jeg tar Karnej lidt fast i Armen, tnekker
ham med til en Mand som staar med en Stald-
lygte i Haanden og viser ham Femtallet paa
li-
mit Ur. Saa siger jeg rued h&] Stemme paa
Russisk hvadenten det er ret eller gait: Pjatj
tsjasaa, Klokke.n fern. Samtidig lasgger jeg min
Pegefinger nassten helt ind til Karnejs Pande.
Og Karnej nikker sl0vt og har . forstaat mig.
Men han synes aldeles ikke at ville slaa sig til
Ro med min Afg0relse. Da maa jeg gaa ud af
Gaarden forat vaere kvit ham.
Karnej m0der naturligvis forst Klokken seks
imorgen alligevel tiltrods for vor Kontrakt og
min bestemte Optrasden. Derpaa faar vi vsere
forberedte. Saa'er det da om vi med tre Heste
kan ra;kke Ananur.
Jeg faar vel gaa ind og lasgge mig alligevel.
I min store Fadlesstue ligger alt en Mand
og sover. Ved den anden Vasg staar en Officer
i Uniform og reder sig en Se,ng; han har selv
Lagener og hvide Pudevaar med. Han ser
hovmodig ud og jeg t0r ikke tale til ham.
Nede ved Doren ligger paa det bare Gulv en
Soldat. Han sover ikke endnu. Han er for-
modentlig Officerens Oppasser.
Jeg gaar ud igen og driver opad Vejen hvor
Hesten laa. I nogen Afstand horer jeg opromt
Prat af flere Mennesker, og jeg gaar efter
Lyden. Saa ser jeg at der er gjort lid op
under en Stenhammer og did gaar jeg.
8
■Piippp
■■■•I- ?~ .'."* ■•■: •?:".-• --t».*<»>>~
iifffl*!^*
114
Jeg trseffer paa syv Maend rundt et Baal.
Det saa storartet ud. De har kogt Hestek0det,
de asder det nu, de er fede paa Hamderne og
i Ansigtet og hver Mund tygger og prater.
Da jeg kommer frem byder de ogsaa mig at
smage, en Mand holder et K0dstykke frem til
mig i Fingrene og siger noget og smiler, de
andre smiler ogsaa og nikker til mig forat op-
muntre mig. Jeg tar da imod Kodet, men jeg
ryster paa Hodet og siger : U menja Ijiharadka,
jeg har Feber; dette har jeg fundet i min rus-
siske »Tolk«. Men de forstaar ikke videre
Russisk og raadslaar om hvad jeg har sagt, og
da det gaar op for dem snakker de alle rigtig
livligt op. Efter hvad jeg nu kan forstaa for-
klarer de mig at Hestekod er det bedste som
findes for Feber, der er ogsaa flere som nu
raskker mig Kodstykker. Da begynder jeg at
spise, og det smager godt. Solj? spor jeg. Den
ene Mand forstaar det og raekker mig Salt i
en liden Klud; men det er ikke rent og jeg
maa lukke 0jnene naar jeg tar af det. Selv
a?der Masndene uden Salt, de asder hastigt og
uden Maade og deres 0jne synes ligefrem
galne. Jeg tinker ved mig selv: de er som
drukne, det er dog umuligt at Hestekod kan
"5
beruse dem saa. Jeg setter mig hos dem forat
iagttage dem og finde det ud.
De begynder at drikke af Soddet. De bruger
en 0se dertil som gaar rundt efter Tur; 0sen
er dyvaad af Fedt opad Skaftet. Naar de har
drukket Sod og laesket sig seder de atter K0d
og vedblir med dette. Jeg holder aldeles op
med mit Maaltid, som for0vrigt har gjort mig
godt og kvalt min Feber, og jeg takker dem
at jeg skal ikke ha mere naar de fremdeles
byder mig af Maden.
De baerer sig mere og mere forunderligt ad
og behandler K0det med un0dige Fagter. De
Logger K0dstykkerne ind til Kinderne og tnek-
ker dem saaledes hen til Munden som om de
kaeler lifligt med dem paa Forhaand, under
dette lukker de 0jnene og ler. Nogle pakker
K0d opunder Nassen og holder det der forat
ha en stasrk Lugt. De var blanke af Fedt til
0jnene allesammen og kendte sig aldeles gode
og delikate sk0nt en Fremmed sad og saa paa
dem. De vaslted sig tykke paa Marken, ud-
stodte Lyde og sensed ingen uden sig selv . . .
Saa ser jeg Karnej komme og jeg rejser mig,
hilser og gaar bort. Den gode Karnej begyndte
at bli besvaerlig.
8*
•£ -* Wax *****>d *V.«*s1j
aS^reafiHHaClBnMMfc
116
Jeg gaar atter nedad Vejen, men da jeg kom-
mer til Stationen har jeg ikke Lyst til at lasgge
mig, saa god og fri for Feber var jeg blet. Jeg
g0r et Slag forbi Bygningerne og bojer op mod
Bjsergene. Ved Foden ser jeg at der staar et
Par Heste og et Par Kasrrer. Stjaernerne lig-
ger i Driver henover Himlen, det bruser svagt
op til mig fra Terek, Bjasrgene staar m0rke
og stumme rundt omkring. Deres voldsomme
Majestset virker paa mig, jeg logger Hodet paa
Ryggen og ser deres Toppe mod Himlen. Og
Stja;rnerne ser jeg ogsaa paa, jeg kender nogle
igen, men de er kommet paa gal Plads for
mig, Syvstjasrnen staar lige over mit Hode.
Nu er det vel Aften hjemme i Norge, tin-
ker jeg, og Solen gaar mange Steder ned i Ha-
vet. Da er Solen r0d naar den gaar ned, ja
hjemme i Nordland er den mangen Gang endda
redere end andre Steder. Naa, lad nu det
vasre godt
Aldrig har jeg set saa lyst Stjerneskin som
her, her i de kaukasiske Bjasrge. Og Maanen
er blot vel halv, men den skinner som hel.
Det er en Nyhed for mig dette stserke Skin
fra en Nathimmel uden Sol, det optar mig og
hindrer mig fra at faa Hjemve. Jeg saetter mig
paa Marken og ser tilvejrs, og da jeg er af
iiy
dem som til Forskel fra mangen anden endnu
ikke er kommet paa det rene med Gud sidder
jeg en Stund i Tanker angaaende Gud og hans
Skabning. Det var en dyb og troldsk Verden
jeg var kommet til nu, dette gamle Forvis-
ningssted var det vidunderligste af alle Lande.
Jeg gir mig mere og mere hen og tasnker ikke
paa Sovn. Bjasrgene blir saa utrolige for mig,
det ser ud som om de er komne et andet Sted
fra og nu er stanset ret imod mig. Som Folk
der har vseret meget alene snakked jeg forme-
get med mig selv, jeg krob sammen og huttred
af Fryd og take li0jt. Jeg vilde laegge mig til
at sove her. Og jeg logger mig bagover og
sprasller og glider mig i mit Legeme fordi alt
er saa godt. Men Kulden er ikke saa ringe
nu, jeg fryser snart paa den Side som vender
op, og jeg rejser mig da og gaar op til Hestene.
De staar der to Heste afsaslet og fraspasndt,
men bundne hver i sin Kasrre. De har begge
tomme Majsposer over Mulen. Jeg loser Po-
serne af, jeg gir ogsaa Hestene laenger Tjor saa
de kan gnave lidt i det grenne Fjaeld. Derpaa
klapper jeg dem og gaar.
Da ophorer Hestene at gnave, de slaar Hoderne
op og ser efter mig. Da jeg klapper dem endnu
engang vil de folge efter mig naar jeg gaar.
!S?SaE£ • >>V-..2.*.lEiM*3B3&H^igK&38
aBBHBS^KK.?*^--:
118
Det viser sig at de kender sig ensomme og vil
vaere sammen med Folk.
Det tar jeg ikke Hensyn til, men da jeg er
kommet henad Marken forekommer en Ridetur
mig god og jeg vender om igen. Jeg tar den
Hest som ser bedst ud, skont ogsaa den er
mager og lidet elegant at se til, loser den og
saetter mig paa. Saa rider jeg paaskraa opad og
ind i Bjaergene.
Det er stille hele Tiden, jeg horer blot He-
stens Trin. Stationen er forlaengst ude af Syne
for mig, Bjaerge og Dale har skjult den, men
jeg ved Retningen tilbage.
Her er ingen Sti, men Hesten farer fort frem
alligevel over de haarde Knauser ; naar den tra-
ver ska;rer dens skarpe Ryg mig fordi jeg in-
gen Sadel har ; men den gallopperer ogsaa gaerne
og da er det godt.
Her er ikke lamgere det snaue Fjaeld, her er lidt
Lovkratog Krat af store Bregner hist og her. Da
jeg har redet i dette en Stund stoder vi paa en
Sti. Den skaerer vor Vej tvasrs over. Jeg stan-
ser, ser opover og nedover og ved ikke rigtig
hvilkenVej jeg skal ride. Mens jeg holder der
og overvejer ser jeg en Mand komme nedad
Stien fra H0jden; Hesten ser ham ogsaa og
rejser 0rene. Jeg stiger af og blir rsed, jeg ser
op til Manden og ser paa Hesten og lytter;
jeg horer mit Ur tikke i Lommen.
Da Manden er kommet nasr nok nikker jeg
til ham at godt modt og jeg er din Ven. Her-
til svarer han ingenting, men kommer bare
na;rmere. Han er i graa Burn us og f en uhyr-
lig Skindlue som jeg har set Hyrder bruge.
Saa er han vel en Hyrde, hans fillede Burnus
kunde passe til en slig; men han har et gromt
Baelte og baade Dolk og Pistol ved Siden. Han
gaar mig ligegyldig forbi. Jeg ser efter ham
og da han er kommet nogle Skridt stanser jeg
ham. Jeg byder ham en Cigaret. Han vender
om og modtar forundret Cigaretten, og da han
har faaet Fyr paa den siger han noget, et Par
rappe Ord. Jeg ryster paa Hodet og svarer at
jeg ikke forstaar ham. Han siger noget igen;
men da jeg ikke kan tale med ham gaar han
snart sin Vej.
Jeg f0ler den st0rste Tilfredshed med at dette
M0de har forlobet saa godt og jeg blir rolig
igen. Jeg klapper Hesten, binder den i en
Bregnedusk lidt borte fra Stien og lar den
grasse, selv setter jeg mig ved Siden af. Nej
fo*ei®ai*Mi i , :-m&i& -.Ci-iV'. "
120
naturligvis havde ikke Hyrden havt Ondt isinde,
det skulde ogsaa bare mangle I Han var vel
ovenik0bet bange for mig. Han takked mig
hjaertelig for Cigaretten. Sset nu at denne Mand
havde villet myrde mig her i min store En-
somhed og Forladthed. Ja hvad saa? Jeg vilde
ha sprunget paa bam og lagt mine Labber om
hans Strube. Og naar jeg havde kvalt ham
nassten ihjasl vilde jeg ha holdt inde et 0jeblik
og git ham Lejlighed til at angre sit Liv. Hvor-
paa jeg vilde ha gjort det af med ham.
Jeg skulde ikke ha havt meget imod at no-
gen derhjemme havde set mig i denne frygte-
lige Kamp med en Vild
Jeg fryser noget, men dette hindrer mig ikke
fra at f0le mig godt tilmode. Disse Folk som
sover i Senge og udnytter Nattens Timer til
ren og skasr [Pleje for deres Raaddenhed, var
de til at udstaa? Jeg har selv ligget i euro-
pasiske Senge med Tapper i over en Menneske-
alder; og det er en Guds Lykke at jeg har holdt
det ud. Men jeg har vaeret en Ksempekar.
Stedet jeg ligger paa er som et Morads af
Bjaerge, jeg kunde ville bo her, blandt Maa-
nen og Stjasrnerne og kanske blandt skyfbdte
Vassener som kunde komme til mig. Jeg ved
ikke hvor jeg kunde finde Vand, men jeg vilde
121
kalde Stedet Kilden fordi her var saa dybt
opad, skont en Kilde ikke betyder at mangle
Vand.
Jeg setter mig tilhest og beslutter mig til at
folge Stien nedad. Hesten er udhvilet og vil
gaerne trave igen, men da jeg er riser ved at
glide fremover dens Hals holder jeg den igen.
Pludselig ved en Omdrejning ser jeg ned i en
Dal som er bebygget. Her staar jeg af og over-
vejer. Det er grusiske Boliger der ligger for
mig, et Par smaa Hytter hulet ind i Fjaeld-
siden. Jeg ved ikke hvad jeg skal g0re, jeg
frygter for at komme did. Kanske kunde de
ta min Hest dernede.
Jeg forer Hesten fort tilbage forat skjule den
og binder den afsides fra Stien. Saa gaar jeg
selv lidt linger ned forat spejde; jeg var He-
stens Anforer, jeg maatte se om alt var trygt
for den. Jeg taenkte forst at la Hesten bli hvor
den var og alene begive mig ned i Dalen, men
derpaa tasnkte jeg: kommer noget paa er dog
en Hest god at ta til. Jeg satte mig op og
red ned.
Men da jeg begyndte at naerme mig Hytterne
stansed jeg og betaenkte mig endnu engang.
Jeg burde kanske ikke gaa lasngere i dette Fore-
havende. Men nu var det forsent, Hundene
m
■^^*^*«CT^^WW
122
har set mig og smaslder i at g0, lidt efter staar
en Mand ret op og ned paa sit Stuetag og ser
paa mig. Saa var der intet andet at g0re end
at ride ned til ham. Men jeg vilde heller ha
vasret paa Stationen.
Allerede Hundene var ubehagelige at se til,
store og gule, isbJ0rnagtige, de la Hodet bagover
naar de g0dde og sk0d Bust efter Ryggen. Jeg
har et lidet Haab om at Manden paa Taget er
den samme Hyrde som jeg nys har skjenket
en Cigaret og blet Venner med, men da han
steg ned paa Jorden saa jeg straks at det var
en anden. Han staar i ynkelige Filler viklet
om F0dderne istedetfor Stamper og St0vler;
ogsaa han har en vasldig Faareskinds Lue paa,
men er ellers tyndkliedt.
Dobryi vetsjer! hilser jeg paa Afstand. Han
lorstaar ikke mit Russisk og tier. Han tier
haardt og skummelt og ser paa mig. Da hu-
sker jeg paa den muhammedanske Hilsen som
jeg har laest om at kaukasiske Stammer bruger
og jeg fremsiger det arabiske: Salam aleikum!
Dette bliver forstaat ©jeblikkelig, hvad enten
det nu var et Sproggeni jeg var kommet til
eller Arabisk var hans Morsmaal. Han svarer:
Va aleikum sala-aml og bukker sig. Han fore-
traekker nu at tale i samme Dur, men jeg for-
123
staar naturligvis ikke et Ord og kan ikke af-
g0re hvilket af Kaukasiens halvhundrede Sprog
han taler. For ikke at staa stum bruger jeg
et halvt Dusin russiske Ord som jeg kan; men
de g0r intet Indtryk paa ham.
Et Par halvn0gne B0rn kommer ogsaa ned
af Stuetaget og staar og ser himmelfaldne paa
mig. De bor saa langt fra Mennesker disse
Smaa, de har ikke laert Tiggeriets Kunst endnu
og staar forskraekkede og stille. De er m0rke
i Huden og stygge, med runde brume 0jne og
vid Mund.
Jeg raskker Manden en Cigaret for at stemme
ham villigt, og da han modtar den og tillige
modtar lid til den faar jeg Mod og Manddom
igen. Det falder mig ind at jeg kanske allige-
vel kunde udrette lidt for Videnskaben paa
denne Rejse, jeg kunde udgrunde denne tatariske
Hyrdes Bolig. Jeg begynder at unders0ge Byg-
vaarket udvendig og da Russisk ikke hjaslper
mig slaar jeg lige saa godt over i Norsk som
jeg kan bedre og beder Manden om at faa se paa
hans Hus. Han synes ikke at naegte mig dette,
han vender sig blot lidt tilside og foretar sig
en ensom Gasrning. For ikke at sasnke Tonen
yderligere mellem os bukker jeg der hvor der
skal bukkes og forer et hofligt Sprog hele Ti-
'^zm. ■v.-.".-*i:s.«i;
mill
a'^ia&aijsgssatift^ •>•£?*$& 'i^^£^&-*£sj
124
den som om han forstaar mig; hist og her
smiler jeg ogsaa naar han har sagt noget som
efter mit Sk0n er en Sp0g. Jeg overlader til
B0rnene at holde Hesten og stikker til dem et
Par Kobbermynter herfor.
Huset er gravet ind i Fjasldet, men foran
paa begge Sider af D0rhullet er det muret af
Sten og tasttet med Kalk. Taget skyder langt
frem og hviler foran paa Stenstolper; disse Stol-
per er endog lidt tilhuggne. Der er ingen D0r
i D0rhullet.
Fasrdig med det.
Da jeg ser op forat unders0ge Taget mar-
ker jeg at to menneskelige Vsesener ligger der-
oppe og kikker paa mig, de traskker sig sky
tilbage ind paa Taget og slaar T0rkljeder for
Ansigtet. Haremet, taenker jeg, Faarehyrdens
Harem! Det er dog svasrt med disse 0ster-
lamdere hvor de ikke kan la vserel Jeg vilde
gsrne udforske Taget og dets Beboere, men
Manden synes ikke at ville opfordre mig hertil,
tvasrtimod lader han nu som om mit Bes0g er
endt. Jeg tar da op min Dagbog og noterer
ned hvad jeg alt har set forat vise ham at jeg
kun har videnskabelige Hensigter, og da det er
min Pligt at faa se hans Bolig indvendig stiller
jeg mig i D0rhullet og lokker Manden med
125
en ny Cigaret til at folge efter mig. Han mod-
tar Cigaretten og lader mig stige ind.
-Det er morkt herinde, men Manden tasnder
en Lampe. Det st0der mig at det er en dum
europasisk Petroleumslampe ban tender; men
saa husker jeg paa at de Gamles »evige Ild«
netop var Petroleum og at skulde der noget
Sted i Verden brasndes Petroleum saa var det
her i Kaukasien. Ildstedet staar ikke midt paa
Gulvet men betydelig mere til den ene Side,
det er muret af store Stene. Hist og her paa
Gulvet sla;nger Kopper og Kar af Tra; og Ler
og Ja?rn, det er saavidt jeg kan sk0nne hverken
Rococo eller Louis XVI jeg her staar overfor,
jeg savner en strajng Stil, og Brandvagten
hjemme i Kristiania stiger med en Gang frem
for mit Blik i al sin omskrevne Herlighed. Paa
Va?ggene hunger Tapper. Det er Haremets
Indflydelse, tinker jeg, den blode kvindelige
Haand. Jeg tar Lampen og lyser paa Tsep-
perne: henrivende kaukasiske Tapper, gamle
og nye, haardt spundne Uldtaspper med fler-
farvede Figurer i. M0nstret er persisk.
Faerdig med det.
Jeg vilde gasrne ssette mig, men her er ingen
Stol; der ligger et Par Hauger t0rre Bregne-
stokke paa Gulvet og jeg setter mig paa en af
SSJSSiS^":?
*»^-m*m,w*m
C^Mfh^ ■■: ^ ?t^T>i u^-Lk •&. •*.;•>
126
dem saa det knager. Pludselig ser jeg at noget
bevaeger sig i en Krog og en menneskelig
Stemme lyder. Jeg tar atter Lampen og lyser
hen i Krogen : der ligger en gammel indskrum-
pen Kone, hun famler frem for sig, hun er blind.
Hyrden som hidtil ikke har vist Spor af Senti-
mentalitet blir nu pludselig 0m og opoffrende,
han skynder sig at berolige den Gamle og
dsekke hende godt til igen. Det er hans Mor,
tasnker jeg. Og jeg husked hvad jeg havde
lasst at Kaukaserne ikke bryder sig det Spor om
hvad deres Hustruer 0nsker, men retter sig ly-
digt efter sine M0dre. Det er saa Skikken.
Den Gamle lader sig ikke berolige, hun vil
vide Besked om hvad der foregaar omkring
hende, og S0nnen gentar og gentar en Forkla-
ring. Hun er saa gammel og spidsnaeset og ind-
falden omkring Munden, hendes0jne er af Skum,
de har hvide Hinder, de kender ingen. Naar
man binder Heste og K0r for naer Vasggen
blir de nasrsynte af det, — jeg taenker: den
kaukasiske Kvinde har en lignende Lod, hun
bindes for naerVasggen. Og saa blir hun blind.
Den Gamle synes at gi en Ordre, en Befa-
ling, som S0nnen efterkommer ved at g0re op
lid paa Gruen med Bregnestokke. Det blev
en prasgtig lid. Han gir sig saa til at stege
127
Faareribbe i en Jasrnpande, han slipper ogsaa
lidt af K0det i Ilden for at ihukomme den
med lidt, efter gammel hedensk Saed. I<0det
er godt og fedt, det smorrer sig selv i Panden ;
det udbreder en lidt harsk Lugt, men da Man-
den byder mig af K0det tar jeg derimod og
spiser. Det smager fremmed, men jeg faar
flere Stykker og jeg spiser ogsaa dem. Det er
vistnok den Gamle henne i Krogen jeg kan
takke for denne Gasstfrihed, og paa mine ud-
trykkelige Miner og Tegn blir der da ogsaa
budt hende af K0det.
Efter det gode Maaltid maa jeg atter begynde
at taenke paa mine Unders0gelser og jeg lun-
ges efter at faa begynde med Taget. Der laa
nu de to Kvinder og stivfres mens vi andre
var til Gilde, og det saared mig at Manden
viste Hjserte for sin Mor og glemte helt sine
Koner. Jeg vilde gi dem Oprejsning og for-
aare dem Kobberpenge over en lav Sko hvis
jeg kunde komme til. Jeg forestilled mig at
den ene var Hyrdens Yndlingshustru og at hun
ogsaa i Virkeligheden var et bedaarende Men-
neske. En Mand som Hyrden fortjente hende
ikke, og det vilde jeg la ham vide. Gjorde jeg
min Flid maatte jeg kunne stikke ham ud. Ved
Siden af den personlige Tilfredsstillelse jeg
^*Itf# T &£&ig^fi8&fe&
j. «^WR3W»>i
^.■•••'a^^'V
128
kunde ha deraf skaded det heller ikke om jeg
havde et lidet galant iEventyr til min Dagbog.
Forresten kunde det ogsaa faa livsvarig Be-
tydning for Yndlingshustruen selv. Det vilde
vaekke hende. Det kunde gi St0det til en hel
liden Kvindebevasgelse i Kaukasien. Jeg vilde
ikke gaa haardt frem og st0de hende, for en
Kvinde er nu Kvinde; jeg tasnkte mig at det
var bedst om jeg til en Begyndelse skrev no-
get til hende. En Mand som kunde g0re saa
rare Kroger paa Papir vilde hun faa Estime
for. Saa kommer Indholdet af det jeg vilde
skrive, og netop her vilde min Overlegenhed
sejre svasrt. Havde hun en Autografbog vilde
jeg skrive i den, saa kunde hun slaa op i den
naar hun f0lte Lyst. Jeg vilde henspille paa
det S0rgelige Liv hun fiarte ; men jeg vilde paa
samme Tid tr0ste hende med — hendes Born.
Det var heri min Overlegenhed skulde sejre
svsert. Jeg vilde skrive f0lgende:
Se, Kaarlighed begynder som en Livets Opstandelse,
blir derpaa en Velsignelse og siden en Forbandelse,
for allersidst at ende som Forbandelsens Velsignelse
— ifald jeg blir forstaat naar jeg bruger denne Lignelse.
Der staar det jeg vilde skrive. Det er me-
get godt sammenslynget, et Ottetal. De to
129
f0rste Linjer vilde hun vaere fuldt enig i, men
den tredje vilde hun ikke forstaa. B0rnene en
Velsignelse? For en ung Kone? Og hun vil
da sukke saa hendes Livstykke spraskker over
den fattige Tr0st jeg skasnker hende. Men
denne Tr0st setter jeg til af Snedighed. Hun
skal ret forstaa den tr0stesl0se Tilstand hun
befinder sig i ved denne Faaregasters Side. Og
ganske rigtigt, da gaar det op for hende.
Dette er iaften.
Imorgen Aften modes vi efter Aftale paa den
andenSide af Terek hvor der vist er flere gode
Steder. Der er fint Skin af Maane og Stjajrner
og dette g0r os stemningsfulde.
De to forste Linjer har du Isert af selve Allah,
siger hun, for saa sande er de.
End den tredje da? spor jeg forat prove
hende.
Nej den tredje er ikke for en ung Kvinde,
svarer hun.
Og dette har jeg vidst paa Forhaand at saa
er det. Alt har gaaet efter Planen.
Saa har jeg altsaa stukket ud din Mand nu
da? siger jeg og vil benytte mig deraf.
Men heri er hun ikke enig og heller ikke
er hun enig naar jeg vil benytte mig af nogen
Ting. Jeg er ikke helt efter hendes Smag, jeg
9
ISgS»
vttmtmjmgM&aM&rsewB&tcmiemm*
130
i
&
i
Ei
g
n
1
har ikke et Baslte om Livet og ikke skinnende
Vaaben i Basket og ikke heller er mine 0jne
morke og herlige.
Da begynder jeg at nedsastte Faarehyrden og
gore blodig Nar af hans Lue. Tror du jeg
nogensinde paa alle mine Rejser i Verden har
set Mage til Monstrum? spor jeg. Aldrig!
Dette var nu om Luen. Men hvad er det og-
saa for Slags Stovler han gaar i? Filler, Frue,
Filler 1 Hvorimod jeg kunde vise hende hvad
civiliserede Mennesker bruger af ydre og indre
Toj hvis ikke min Finfolelse paabod mig at
vsere igenknappet.
Men jeg viser hende alligevel mit Veste-
spsende, og dette tror hun er Hattepynt. Jeg
klemmer Armen godt ind til min Lommebog
mens vi steller med dette for ikke at friste dette
Naturbarn. Hun falder ogsaa i Forundring
over Perlemors Knapper. Og Tojknapper har
hun heller ikke set for. Men da hun opdager
Beslaget paa mine Buksesasler siger hun sig
overvunden og paastaar med en liden Over-
drivelse at det er meget sindrigere end Man-
dens Baslte. Jeg lover hende et Par Bukse-
sasler. Pludselig siger hun, det Pokkers Barn:
Den tredje Linje er alligevel for en ung Kvinde !
Nu forstaar jeg den !
in
Da maa jeg nikke af Tilfredshed medat hele
min Plan harvist sig saa straalende rigtig. Og
jeg tar paa Stedet mine Buksesaeler af og skam-
ker hende dem.
Kortsagt hun blir vaekket. I denne selvsamme
Stjasrnenat lover hun mig at begynde en Kvinde-
bevasgelse i Kaukasien. Og den sidste Linje
har jeg sat til for Rimet, siger jeg saa til-
slut, det er bedre slig om du vil synge det.
Jeg forestiller mig at mit Vers kunde bli Na-
tionalsang i disse Egne
Dette var min Plan. Hvordan vil nu Hyr-
den stille sig til den? Blodhsevnen huserer i
Kaukasien; gamle Schamuil afskaffed den i
Daghestan og Tsjetnaen, men overvandt den
ellers ikke. Han saa mig skummel nok ud
Hyrden og allerede paa dette Tidspunkt finder
jeg det forsigtigst at byde ham en ny Cigaret.
Vaersaagod! sa jeg og bukked. Han tog Ciga-
retten og tamdte den. Denne Ro g0r mig
mistenksom; naar Tiberius var hoflig var han
farligst. Du er kanske en af dem som lurer,
tasnker jeg om Hyrden, du lader som ingen-
ting, men passer dit Snit, akkurat slig ser
du ud!
Det var bedst at vasre i Nserheden af He-
sten.
1
132
Jeg hilser og stiger ud af Hulen, ud paa fri
Mark. Hyrden f0lger efter. Da blev jeg raed
og kasted ikke saa meget som et Blik op til
Taget, jeg saa blot med halvlukte 0jne at
Yndlingshustruen laa paa Albuen deroppe og
saa b0nfaldende paa mig. Da jeg naermed mig
Hesten forat bestige den kaldte Hyrden paa
mig og pegte bort til Nabohulen hvor han
vilde ha mig hen. EnFaelde! taenker jeg, men
maa lade ligegyldig forat holde hans Rygges-
loshed og Blodtorst i T0mme. Han overgav
sig ikke, men labbed bdrt til Huset og vinked
paa mig. Da var jeg n0dt til at f0lge efter.
Huset er som det forrige at se til. Her lod
Hyrden mig uden Indvending udforske Taget.
Det var fladt, af Stenheller som hviled paa
Spserrer af Tras ; det var ingenlunde taet. D0r-
hullet her er betydelig m0rkere end det andet
Dorhul; det f0rte vel dybt ind i Fjasldet, saa
dybt ind at ikke et Suk og ikke et Skrig kunde
trsenge ud til Verden derfra. Da gaar Morde-
ren ind i dette D0rhul og vinker paa mig.
Nu begyndte jeg at overveje. Dette var
kanske et videnskabeligt D0rhul af forste Rang
og en indre Stemme b©d mig at g0re min
Pligt og undersoge det. Men jeg gjorde dog
gaeldende at min visse D0d var til ingen Nytte
133
for Videnskaben. Pligt — hvad var det? Tje-
nestenidkterhed. Javel, men Tjenestenidkasrhed
har ogsaa en Hund: om den er aldrig saa
.trast, — den apporterer dog. Og et Menneske
skulde vel staa lidt hojere end et Dyr.
Jeg levered Indlaeg for og imod, og endog
denne Tilstand af Ubeslutsomhed maatte jeg
tilgi mig selv under saa vanskelige Forhold.
Den har forresten ofte frastodt mig denne fule
og firkantede Bestemthed; lidt Svaghed lidt
Vankelmod som ikke var andet en Finfolelse
gjorde det virkelig behageligere for Menneskene
at leve med hverandre.
Da ler Hyrden og driver end mere paa forat
taa mig ind, og Yndlingshustruen derborte paa
Taget synes nu at ligge paa Albuen og haane
mig. Jasaa, hun var i Ledtog med Skurken I
Dette bestemte mig. Jeg skulde vise hende!
Jeg bed Tasnderne sammen og traadte ind i
Hulen. Min videnskabelige Interesse sejred.
Det var m0rkt herinde, men Hyrden tasnder
ogsaa her et Slags Lampe. Den er af Jasrn
og har en Uldtraad til Vrege; Lyset er spar-
somt, men det er godt nok til et Dolkestik.
Jeg er lige i Fasrd med at kaste mig over
Manden forat komme ham i Forkobet, . da af-
dajkker Hyrden to smaa Dyr i et Bregnebol
n =
3 iE
•j-^^tj
-■ ' -- '• ■■■ '■'■' V^-iv t'"*V"
H > — =
PO — =
If
co — =
m
134
.h*.
B*
paa Gulvet. Det er to BJ0rneunger. Jeg stir-
rer paa Dyrene og paa Manden og faar mere
1 '
Mod. Han siger noget hvoraf jeg forstaar Or-
Cn^^
det Rublj, han tar den ene BJ0rneunge i Hsen-
I*.
derne og holder den frem imod mig og vil
CT-, — =
sselge mig den.
I samme 0jeblik er jeg ovenpaa. Den stak-
-J — =
■;i
kars forkr0blede Tatar har ikkun fredelige Han-
K>
delshensigter med mig. Jeg blir overlegen, jeg
CO — — —
1
rynker lidt paa Naesen af at det egentlig er et
1$
Fjos han har indbudt mig til; der staar jo
endog nogle digre Geder ved en Vaeg, Man-
ID — =
den begynder at madke Gederne og gi Bjornene
Bk
Maslken.
1 — 1 —
o =
1
Hvormange Rublj? spor jeg og raskker fem
Fingre ivejret.
I— 1 =
I— 1 =
B?Y*
Manden ryster paa Hodet.
Jeg raekker ti Fingre op, men han ryster paa
I— 1 =
Hodet ogsaa da. Af Nysgaarrighed angaaende
kaukasiske BJ0rnepriser vilde jeg gaarne ha vidst
I— 1 =
■^
Mandens Forlangende og jeg beklaged at jeg
co =
I'-'
ikke kunde mere Arabisk end Salam aleikum.
I— 1 =
I
Manden traekker sin Dolk af Sliren og ridser
J^ =
Streger paa Jordgulvet. Han ridser tyve Stre-
i — i ~
ger for han holder op. Der blir da ingen
Cn^^
1— > =
a^, =
H> =
-j =
H > =
CO —
H > =
ID =
BY*-*
E
R
Handel af. Han stryger fem Streger ud igen.
cm 1 2
3 /
1 5 6 7 8 9 10 11 12 13
^i
*35
Daudbryder jeg: Femten Streger for en Bjorne-
kylling? Aldrig!
Hvorpaa jeg gik ud af Fj0set.
Min Mission var endt. Jeg kunde sende
Meddelelse hjem om at jeg medbragte rige
videnskabelige Resultater samtat jeg vilde trange
mindst fire Aar til at bearbejde dem. Med en
Ro og en Tryghed som jeg ikfce havde kendt
f0r paa hele denne Ekspedition gik jeg hen til
min Hest og klapped den og var dens Herre.
Da rakte den elendige Hyrdekrok Haanden
frem. Jeg taalte ham og gav ham en sidste
Cigaret. Han rakte atter Haanden frem, og
jeg nikked til ham at jeg var ham fremdeles
gunstig og str0dde et Par Kobberskillinger i
hans Haand. Da svang jeg mig op paa min
Ganger.
Oppe fra Hesteryggen sendte jeg Kvinderne
paa Taget et forunderlig styrkende Blik at de
skulde barevaagne her i Kaukasien, vaagne op
og synge mit Vers og komme ud af sin sorge-
lige Stilling.
Saa red jeg
Jeg red ret nedad Fjaddet for tilsidst at finde
Hovedvejen som f0rte til Stationen. Det led
langt paa Nat nu og var Morgen snart; det
m0rkner, det er just i Overgangen da Stjser-
fcvvu* A .j^^Sit^^'m&M^m^^.
Ill llll
llll Illl Illl Illl Illl Illl
Illl|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
i j: •* • Kk»'^ . ■ ♦ *. ■ . : " , * . "!- . l v ' V&**,* ■*
136
nerne forsvinder og Dagen endnu ikke er brudt
frem. Jeg trasffer Chausseen og rider fremad
paa den, rider haardt for at raakke Stationen
f0r det blir lyst. Det rinder mig pludselig i
Tanker at Hestetyveri er den mest vanasrende
Handling i dette Land, og jeg f0lte mig med
engang angst: hvordan vilde det nu gaa mig?
Men det gik mig godt. Jeg iagttog at ride
Hesten med Maade saa den ikke blev sved, og
disse majrkvasrdige kaukasiske Heste er jo af
Jasrn, de holder alt ud, intet bider paa dem
— med Undtagelse af altfor koldt Vand.
Det begyndte at lysne. Da Stationen var
isigte steg jeg af og ledte Hesten ret op til
Kasrren istedetfor at f0lge Vejen laenger. Og
dette frelste mig. Jeg vilde ellers ha m0dt tc
burnusklasdte Masnd som kom pratende nedad
Vejen. De saa op til mig da jeg stod og bandt
Hesten paa den gamle Maade i Kasrren, men
de trodde vel bare at den Fremmede stod oe
klapped Dyret. Som jeg ogsaa gjorde.
Jeg gaar ned til' Stationen. Hist og her ved
Husene gaar li0Je Skikkelser omkring, roper et
og andet Ord eller Navn og faar Svar naermere
eller fjasrnere fra. Ved en Stenmur langt borte
fra alle Huse finder jeg en Mand som sidder
og spiller paa et Instrument. Ubegribelige Men-
137
nesker disse Kaukasere som aldrig logger sig !
Manden er alene, han sidder paa Marken med
Ryggen op mod Muren og spiller det bedste
han kan. Og det er jo dog m0rkt endnu,
Klokken er halv fern, det er desuden koldt.
Manden er kanske gal, tjenker jeg. Men der
er god Mening i hans Musik sk0nt den er fat-
tig og ensformig. Det er et Slags Skalmeje-
fl0jt han udst0der.
Da jeg synes det dr0Jer f0r Karnej kommer
gaar jeg ind i Baggaarden og roper paa Lykke
og Fromme hans Navn. Og Karnej svarer
virkelig, han var ikke langt borte. Totsjas,
straks! svarer han og kommer. Jeg viser ham
da Femtallet paa mit Ur og ser paa ham. Og
Karnej nikker og forklarer at han g0r sig fasrdig.
Men Karnej kom ikke engang Klokken seks.
Min Rejsekammerat og jeg faar Frokost og
steller os godt i Orden, men Karnej udeblir.
Da fik jeg et lidet Nag til Karnej.
F0rst Klokken halv syv holdt han udenfor
D0ren.
IS
•?5£^, &>'««iC&JS*Sg£S&fiitf*yEfcV Mtf£ r
jfSUifo'iiif ~%«vm.
Illllllllllllllllllllllllllll
2 3 -J
1 1 1 l^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^j
5 6 7 8 9 10 11 12 13
VIII
et er kalig Morgen, der er Rim paa
Marken og Vejen st0ver ikke som igaar. Karnej
er heller ikke som igaar, han sidder taus paa
Bukken og nynner ikke. De tre Heste dilter
smaat frem, men om lidt naar Stigningen
atter blir st0rre gaar de lange Stunder i
Skridt.
Terekdalen er tilende, Floden bojer op i
'Bjasrgene og bort fra vor Vej. Her er ingen
Vegetation mere. Opad en n0gen Bjasrgknaus
hvor vi ser Vejen i Zigzag helt op tilToppen
staar vi af og skyder Benvej opover, mens
Vognen svinger og svinger sig efter til den
har naat os. Heroppe fra faar vi atter et Glimt
af Istinden Kasbek der peger op til Himlen
med Morgensol over sig.
Vi k0rer igen opad Bjasrgsiden. Vejen er
hist og her overbygget for Sne- og Jordlaviner-
9 10 11 12 13
139
nes Skyld. Det er som om vi k0rer gennem
Tunneller med Jasrntag over os. Paa mange
Steder er Vejen raset ud og Reparationer fore-
gaar, Opsynsmaend og Ingeniorer peger og
kommanderer over Flokke af Arbejdere. Af
andre Mennesker ser vi atter Hyrder med vael-
dige Hjorde af Faar.
Ved en ny n0gen Bjagrgknaus stanser Karnej
Hestene og f0rer os hen til et Kors og en
Kilde. Han tar Vand i sin Haand og viser os
Vandet koger. Vi drikker som han af Kilden
Vandet er iskoldt, men det koger med hop
pende Skumperler, vore Hamder blir hvide i
det, det smager af Selters.
Hojere og h0Jere k0rer vi fremdeles og
Rimet ligger og vi maa atter svobe os i vore
Taepper for Kulden. Vi kommer nu op til vor
Rejses h0Jeste Punkt, min H0]demaaler viser
user 3000 Meter. En Stenstotte med Inskrip-
tion angir Ffejden i Fod. Her spamder Karnej
en af Hestene fra og binder den bagefter
Vognen. Ti fra nu af gaslder det ikke henger
for Hestene at trakke, men kun at g0re sig
tunge og holde igen.
Og 0Jeblikkelig basrer det nedad igen. Her-
oppe er ingen Flade, Vejen er lagt over Bjasrg-
eggen som det eneste fremkommelige Sted.
140
De h0]'e Fjajlde rundt omkring er gronne og
snaue, ogsaa her staar smaa H0saater helt til
Toppen.
Hestene traver jsevnt nedad, undertiden
glider de et Skridt eller to frem fordi de ikke
kan holde Vognen; men de falder ikke. Af
russiske Romaner faar man det Indtryk at der
i Rusland k0res med en uh0rt Fart. Paa Bil-
leder af russiske Kurerer ser man ogsaa gasrne
Hestene i et fabelagtigt Jag og alligevel staar
Kuskens Sv0be mod Sky. Vi havde da en
Forestilling om at vi vel ikke kunde undgaa
at rase med Firespand over Kaukasus og komme
ned paa den anden Side som nogenlunde galne
Mennesker. Vi blev overrasket ved at Farten
var meget rimelig. Enten var da Karnej Gre-
gorevitsj sasrlig forsigtig med sine Heste, hvad
han vistnok var, eller de russiske Digtere og
Malere har overdrevet, hvad disse vistnok ogsaa
har. Af alle de K"0rende som vi saa fra Toget
gennem Rusland var der ikke en som k0rte
paafaldende fort. Vil man derimod ha en fly-
vende K0retur ved jeg intet bedre Land for
den end Finland. I fmske Byer har jeg oplevet
det h0jeste i den Retning. De smaa finske
Heste der ligner vore Fjordinger iler som
Vinden gennem Gaderne, og omkring Gade-
I 4 I
hJ0rnerne har jeg mere end en Gang svsevet
paa et Hjul. Finnen fodrer godt, men korer
haardt; naar jeg undertiden bad for Hesten
blev jeg smilende kaldt en Hastgratare. Jeg
har en Gang i mit Liv masldt en Mand til
Politiet og denne Mand var en finsk Hyre-
kusk
Feberen, den gennemvaagede Nat og Kulden
heroppe g0r mig d0sig, jeg blunder nu og da
og har det fortraeffeligt. Med lange Mellemrum
m0der vi Kaerrer forspaendt med to eller fire
B0ner, vi k0rer da sagte forbi dem, vor Vogns
jasvne Rytme brydes, og jeg vaagner. Et og
andet Flintstenhus passerer vi ogsaa heroppe
paa H0jden, en og anden Hyrdebolig hvor
Kvinderne sidder paa Taget i vakre og blaa
Sarafaner og steller med Garn til Taspper eller
Klaeder. Naar vi passerer sidder de lidt og ser
paa os og prater sig imellem, men naar vi en
Stund efter ser os tilbage har de atter begyndt
Arbejdet. Halvn0gne B0rn springer efter os
lange Straekninger og kan kun drives tilbage
med en Kobbermynt.
Vejen blir nu vildere end nogensinde og
Jaerntagene over den hyppigere; om Vaaren i
Snel0sningen sker der vistnok ganske artige
Skred henover disse Tage. Tilvenstre ser vi
•v^^^T^J
= CTi
■v^^M
= i— 1
■om
98
— CO
&sM
= r-
-.V'fl
= i— i
HI
•'£1
= ID
m
WM
= LT)
Wn
= I— 1
m
= T
MM
= I— 1
* ■
££*■
= en
= i— i
ftm
= CM
= i— i
= i— i
= i— i
1
= o
v l
= i— i
**!■
= — CTi
iM
S3
= — CO
= — r-
m
= — ID
K jm
^— LT)
:V\\
— — ^F
1
h^tl
= — ro
f^^H
= — CM
( a^^H
jrf
j^g^^
gggjla
= u
cm
10 11 12 13
.■•* .;' .■L^:.-.-.s'v-«af*i3J*J;&i-;"* • .* .- .'".:.■ ■-.. ;%^7aSS5v7/ T TVv^
142
intet andet end den Smule Mur og udenfor
den Afgrundene. Jeg har aldrig set slige Af-
grunde far, jeg maa stige ud af Vognen iblandt
og gaa tilfods og jeg holder mig da godt op
til Fjaeldsiden. Men Dybet drager, drager, jeg
ser derned nu og da og faar gennem Kikkert
0je paa bittesmaa Agerflaskker nede paa
Bunden. Naar jeg sidder i Vognen holder jeg
mig godt fast.
Solen straaler paa os, Stearinfljekken paa
min Tr0je er som blsest bort, vi tar Tsepperne
af os. Nedad gaar det, bestandig nedad, Af-
grundene blir end forfa;rdeligere, vi slynger os
ned gennem Bjaergklafterne i Zigzag. Vejen er
ofte raset ud og burnusklasdte Masnd gaar og
reparerer den. Karnej er ikke videre opmsrk-
som, han lader Hestene snuble lidt mere end
nodvendigt fordi han selv oppe fra sit li0je
Sasde synes om at glo ned i Dybet. Saaledes
passerer vi Stationen Gudaur.
Her er mange ordentlig murede Stenhuse,
et endog paa to Etager. Omgivelserne er
snaue, fjeldhaarde, men her ser rent og trive-
ligt ud; nogle Mennesker staar i D0rene og
ser os passere Stationen. Jeg faar den Forestil-
ling at det er Sandag idag skont det kun er
Fredag; disse Mennesker som stod i D0rene
143
var saa fri og tilfredse at se til. Kanske har
de ogsaa paa muhammedansk Vis deres Hellig-
dag idag.
Vi vedblir med de lange Zigzag nedad og
ud og ind mellem Fjasldvasggene. Telegraf-
traadene som f0lger os er undertiden festet til
selve Bjasrget, undertiden gaar de under Jorden
for Lavinernes Skyld. Jeg f0lger ikke lasnger '
med tilfods, det gaar for langsomt, jeg hsefter
hele Toget bort paa den Maade; men jeg
vilde langt heller ha vaeret tilfods for alle mine
Nervers Skyld. Posten kommer imod os, den
har syv Mand skarpladt Kosakeskorte, Post-
f0reren stoder i sit Horn og vi viger tilside
og stanser mens den passerer. Saa baerer det
nedad igen.
Karnej sidder med slakke Temmer og skuer
dorsk ned i det uendelige Dyb; glider den ene
Hest maa den anden holde den oppe. Jeg t0r
ikke slaa min Nseve i Karnej og ryste ham,
han vilde da faa sin Opmaerksomhed end yder-
ligere afledet fra Hestene. Jeg maa la det hele
staa til. Her er Vejen muret op paa glatte
Fjasldvseggen, den hviler paa T0mmerstokke af
Jasrn, den hasnger i Luften. Dette saa vi imid-
lertid ikke for vi havde slynget os flere Kurver
m
m
I'm
i
lix-XJ-vX-.-'l
\\\\\\\\\
cm
iii|iii iiii|iii inn
2 3
lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll I
-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13
144
nedad Fjaeldet, vi la da Hodet paa Ryggen og
saa op paa den Vej vi havde faret. Og dette
Syn fik os til at dirre.
Paa et af de allervjerste Steder hvor endog
den lille elendige Mur paa Ydersiden af Vejen
var raset ud dukker der op to Smaagutter i
seks, otte Aars Alderen og gir sig til at danse
for os og stupe Kraake. De smaa demoraliserede
Skabninger havde vistnok fast Betlerstation her
i Fasrdsels Tider. Jeg cergred mig sterkt over
at de dukked op saa pludselig og endog
skrsemte Hestene op til Fjaeldvasggen, jeg vilde
derfor jage dem vaek med min fortrseffelige
Stok fra Vladikaukas; men det nytted ikke.
De vedblev med sin Dans og havde endog den
uforskammede Dumdristighed at stupe en liden
Kraake ude paa Vejkanten hvor Muren var
forsvunden i Dybet. Der var intet andet at
g0re end at faa Skillingerne op og betale dem.
De saa paa os med de fraekkeste aabne 0jne
og lod som om de ikke havde Anelse om
Grunden til Excellencens rasende Mine. Da
de havde plukket Pengene op krob de igen
udenfor Muren paa Randen af Afgrunden hvor
de vel havde sig et lidet Fodfasste at staa paa.
Og naar kanske en anden Vogn i Dagens L0b
•casual
■■I
145
kom forbi vilde de atter skyde sine smaa
Kroppe op paa Vejen og danse sin farlige
Dans.
Langs indre Vejkant hvor Solen staar paa
vokser Hestesyre og raggede Tidsler ; efterhvert
st0der vi paa Lovtand og en blaa Nellik der er
overordentlig fin ogvakker; lasnger nede moder
vi R0dkl0ver. I Time efter Time foregaar vor
Nedfart skont Hestene traver hele Tiden. Efter
nasr tre Timer kommer vi endelig paa lidt
fladere Vej, vi er ved Stationen Mleti og skal
raste. Mleti ligger 1500 Meter over Havet; vi
har altsaa paa disse tre Timer dalet 1500 Meter
fra Toppen af Fjaeldet. Her er Solen hed, vi
har foruden Taspperne kastet mest muligt
T0J til.
Karnej vil raste i fire Timer. Jeg skriger af
Forundring og ryster Isenge paa Hodet til ham.
Karnej peger da op til Solen og betyder os at
Heden vil bli meget vsrre her, men at den i
Lobet af fire Timer vil ta noget af; han vil
alligevel rakke Stationen Ananur med os
inden Kvasld. Vi tinker over det og under-
soger vort Profilkort: til Ananur er der endnu
firti Verst, men fern og tredive Verst af denne
Vej harder brat nedad saa det kommer til at
146
gaa fort, — vi tilstaar Karnej de fire Timer
og vinker til ham at la gaa, vi er enige.
Her i Mleti er Telegrafen firetraadet. Uden-
for vort Vindu staar Rognetneer rige med Basr
og lidt borte fra Stationen er Hasselkrat; men
ellers er her ingen Vegetation. Her er nu H0-
host og en un0dig stor Svserm af Arbejdere
k0rer H0 fra Markerne. Mleti er et stort Sted,
maaske det st0rste i Bjjergene; men Urenslig-
heden er her som andre Steder meget stor.
Da vi havde set os n0dte til at pudse vore
Knive og Gafler i Servietterne viste det sig at
selve Servietterne maatte kasseres, vi fik bruge
vore Lommet0rklieder. Men Maden var ogsaa
her velsmagende, vi maatte blot ikke taenke
paa hvorledes den muligens var bleven be-
handlet i K0kkenet.
Mens vi sad og spiste "traadte pludselig en
Herre ind i Rummet og blev staaende der og
se paa os. Vi blir forundret siddende at se
paa ham igen : det var vor Rejsefaslle fra Toget,
Officeren, som skulde ha ful'gt os over Bjasr-
gene, men som gik af til Pjatjgorsk. Det
gjorde et Ryk i ham da han kendte os igen
147
og ban vendte sig om og gik ud af D0ren
uden at sige et Ord. Der var ingen Vogn
kommet til Stationen siden vor Ankomst,
Officeren var altsaa her f0r os og dette var os
uforstaaeligt. Han havde afbrudt sit Ophold i
Pjatjgorsk f0r Tiden og havde benyttet de Dage
vi laa over i Vladikaukas til at slippe os forbi
— var det saa? Og hvorfor havde han gjort
alle disse Omstasndigheder forat undgaa os?
Vi havde jo ikke onsket hans Folge. Og hvor-
for var han stanset i Mleti?
Da jeg efter Middagen sad alene ude paa
Verandaen og r0gte kom Officeren ud af
Gangdoren han ogsaa og lige hen til mig.
Han l0fted paa Hatten og sa paa Engelsk at
det sikkert forundred mig at se ham her. Jeg
svarte at jeg egentlig ikke havde tasnkt over
hvor Hr. Officeren rettelig burde befinde sig i
Ojeblikket. Da stod han kun og saa paa mig
og gjorde mig ikke flere Sporgsmaal.
De blev ikke laenge i Pjatjgorsk, sa jeg forat
vasre lidt hoflig.
Nej, svarte han, jeg blev fasrdig der for jeg
havde tsenkt.
Da jeg sad og han stod rejste jeg mig jeg
ogsaa; men da jeg havde staat en liden Stund
vendte jeg ham Ryggen og gik ind.
S
OcwrtTOT*
m
\\\\\\\\\
cm
iiii|iin iiii|iin inn
2 3
llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll
-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13
■v-,*.
148
Officeren fulgte efter.
Inde i Gangen var der en Trappe op til
anden Etage, Officeren stilled sig ved denne
Trappe og indb0d mig til at gaa med op.
Jeg vilde forst fortsastte min Vej ind i Spise-
stuen og vasre stodt paa denne fremmede
Mand; men saa farer det mig hastigt gennem
Hodet at jeg egentlig er i Rusland og at
mange Russere vel er lidt anderledes end
andre Mennesker.
Hvad 0nsker De? spurgte jeg.
Vaer saa venlig at f lge mig op paa mit
Vasrelse, svarte han fuaflig; jeg onsker at med-
dele Dem noget.
Jeg tasnkte mig et 0jeblik om og fulgte
ham saa, sk0nt hans Ansigt var mig imod.
Da vi kom ind paa hans Vsrelse lukked
han D0ren og Vinduet tiltrods for Heden.
Vser saa snil at sastte Dem, sa han. Jo
naturligvis er De forundret over at fmde mig
her. Men Sagen er at jeg blev fajrdig i Pjatjgorsk
hurtigere end paaregnet.
Det har De allerede meddelt mig, svared
jeg-
Jeg ledte efter en Mand, men fandt ham
ikke.
Hvilken Mand? Hvad vedkommer han mig?
149
Godt. La mig forresten sige Dem med en
Gang at jeg agter at tale i en hoflig Tone.
Jeg lo og spurgte:
G0r De det? Tak.
De la sikkert Maerke til at da jeg for lidt
siden traadte ind i Spisestuen dernede og fik
0je paa Dem gav det et Ryk i mig. Dette
Ryk spilled jeg.
Spilled De det? Saa.
Jeg vidste at De sad der.
Naa, hvad saa?
Og da jeg forlod Toget og rejste til
Pjatjgorsk slap jeg ikke derfor Dem afsyne.
Jeg blev utaalmodig og spurgte:
H0r, min gode Mand, hvad vil De mig?
Jeg rejser paa Embeds Vegne, sa han. Min
Rejse gaslder egentlig en anden Mand, men
jeg vansk0tter ikke derfor Affasren med Dem.
Hvor kommer De fra?
Fra Finland.
Han tog et Papir op, saa i det og sa:
Det stemmer.
Stemmer det? udbred jeg. Hvad er det sora
stemmer? Jeg begyndte virkelig at tasnke mig
Muligheden af at det var en Politiembedsmand
jeg havde for mig, derfor svarte jeg ogsaa som
sandt var at jeg kom fra Finland.
tQ&W<gi:,-'. i-*rJ^V. ias?
m
i M
m
1 m
MM
»y%M
§
mini
cm
lll|lllllllll|lllllllll|lll
2 3 -J
III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|llll I
5 6 7 8 9 10 11 12 13
ISO
&
M
Vi Russere er jo ingen haarde Mennesker,
vedblev han, jeg vilde n0dig berede Dem Ube-
hageligheder paa Deres Rejse.
Tvaertimod, det er mig en Forn0Jelse at tale
med Dem, svarte jeg.
Nu tasnkte jeg i en Fart over hvad han vel
kunne ville mig hvis han var Politimand.
Naturligvis tog han latterligt fejl naar han
mente at ha noget udestaaende med mig. Jeg
kom fra Finland, havde boet der i et Aar,
havde intet gait gjort, intet gait fors0gt at
g0re. Jeg havde holdt et Foredrag paa Univer-
sitetet i Helsingfors, men det var om et litte-
rasrt ^Emne, og et Par Artikler som jeg havde
skrevet i finske Blade havde ogsaa vseret om
litteraere iEmner; jeg havde ingensomhelst Be-
tydning i Politik.
De skal til Orienten? spurgte Officeren.
Ja. Men vil De nu sige mig hvad De 0nsker
af mig.
Hvad jeg 0nsker? svarte han. Jeg 0nsked
heist at la Dem rejse. Vi Russere er jo ingen
haarde Mennesker. Men jeg har mine Ordrer.
Jasaa har De det? sa jeg og lo. Og hvad
gaar Deres Ordrer ud paa?
Tillad mig at sp0rge Dem, svarte Officeren,
iSi
var ikke alle Skydsheste optagne i Vladikaukas
da De kom did?
Jo. Et Selskab af Franskmaend havde optat
alle Heste for en Uges Tid.
Da smilte Officeren og sa:
Det var mig som havde optat dem.
De?
Paa Telegrafen fra Pjatjgorsk.
Naavel. Men hvad saa?
Jeg vilde faa Deres Afrejse udskudt en Dag,
saa jeg kunde komme foran Dem her ind i
Bjasrgene.
Dette l0d utroligt, men der sad en voksen
Mand og sa det.
Nu kunde De kanske si mig hvad De egentlig
vil mig, sa jeg.
' Officeren svarte:
Jeg skal arrestere Dem.
Hvorfor? For hvad?
Naa, alt sligt faar De vide senere. Jeg er
ikke Forhorsdommer. Jeg har blot mine
Ordrer.
Og Deres Ordrer gaar ud paa at De skal
arrestere mig?
Ja.
Jeg sad en Stund og tsnkte paa det.
Jeg tror Dem ikke, sa jeg og rejste mig.
n =
3 _EE
£S
- .^.--: -:--. «* ,- -rv.. - ,.-
L
• ?- • .^.*v»#.
H > — =
M — =
n
co — =
Hs
152
■ *
Officeren gik hen til Vinduet og lod mig
.h*.
ha fri Adgang til D0ren om jeg vilde. Dette
virked paa mig.
Kjw
tn^^
H
De er ialfald i en uhyre stor Vildfarelse, sa
r
jeg, De tar fejl af mig og en anden. Her er
mit Pas.
Ch — =
tt?
Og jeg viste ham mit Pas.
Han saa i Passet, teste i det, la det sammen
— 1 — z=
igen og gav mig det tilbage.
1
Alt dette ved jeg for, sa han. Jeg vidste at
CO — =
■-:.:
Deres Pas var i Orden.
Saa erkender De vel at De tar fejl af
ID — =
IK.:
Person ?
1*
Fejl af Person ? svarte han lidt utaalmodig.
I— 1 =
O =
B^l
Han tog op nogle Fotografier af sin Lomme,
de var alle af samme Storrelse, uopklsebede.
I— 1 =
K9|
Han tog ud et af dem og rakte mig.
I— 1 —
K.
Jeg kunde nassten ikke tro mine egne 0jne:
I— 1 =
E *
det var et Fotografi af mig selv. Det vared
fO =
lidt for jeg kom mig af min Overraskelse, jeg
1 — 1 —
K *
glemte at se paa Fotografens Navn, glemte at
co =
se paa Klasderne jeg var fotograferet i; jeg
■ffi
kendte ialfald ikke Billedet, havde aldrig set
I— 1 =
J^ =
B
det for, men det var et Profilbillede af mig.
Da han havde faat Billedet tilbage og atter
Cn =
It 1 !
B
gaemt det i sin Tegnebog vaagned en liden
1— > =
Mistanke hos mig og jeg sa:
-J =
I— 1 =
CO —
■si
1
I— 1 =
ID =
K-; - ^
cm _
2
3 /
1 5 6 7 8 9 10 11 12
13
153
Det Billede skulde vel aldrig vaere tat nu
paa Toget? Jeg kender det ikke fra for. Lad
mig se det engang til.
Han noled.
Var det ikke Deres Billede? spurgte ban.
Vasr saa elskvasrdig at la mig se det engang
til, sa jeg. Det var et Amat0rfotografi, jeg
syntes jeg kendte igen KUederne, disse selv-
samme Klseder jeg nu staar i.
Han tog sin Beslutning og rakte mig hastigt
Billedet engang til og sa:
Selvfolgelig er det de Kinder De nu staar i.
Jeg fotografered Dem nu paa Toget. Slig gor
jeg det med alle dem jeg folger efter. De ser
altsaa at jeg ikke tar fejl af Person.
Naar han tog det paa den Maade lod det
igen rimeligt og jeg stod atter et 0jeblik noget
underlig berort. Hvis nu denne Mand tog og
arrestered mig blev jo hele vor Rejse forrykket;
Gud ved desuden hvilke langvarige Ubehagelig-
heder jeg muligens kom.op i her i dette Land
hvor jeg ikke kunde svare for mig. Jeg blev
lidt modfalden og sa:
Under andre Omstaendigheder vilde det ha
vasret mig en Fornojelse at la mig arrestere
og opleve en liden Afveksling paa min Rejse;
'•■J
*W-i^
:»A'*ftri»Mi5Bt<«;.'««:*ra:
nu nu
cm
llll|llll llll|llll lllllllll
2 3
llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll I
-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13
%"*»-o-- t .♦. ".*
Pg3^»«gi«cawykag»«wPt
~v«
154
men nu kommer det mig noget paatvsers. Jeg
er ikke alene.
Jeg beklager det meget, svarte han. Jeg
0nsker at kunne skaane baade Dem og Deres
F0lge.
Jeg tasnkte nu for Alvor over det.
Hvor skal De i Tilfelde bringe mig hen?
spurgte jeg.
Han svarte:
Jeg skal bringe Dem tilbage til Vladikaukas.
Jeg spurgte igen:
Skal De arrestere os begge to?
Nej bare Dem, svarte han.
Tilbage over Bjiergene igen! Turen var mig
ikke 1 og for sig imod; men vor Orientrejse
vilde forsinkes og kanske helt gaa istykker.
Kunde De ikke heller bringe mig til Tiflis?
spurgte jeg. Tiflis er paa vor Rute, i Baku
har vi Konsul at henvende os til og han vil
greje denne lille Misforstaaelse med en Gang.
Officeren overvejed.
Forat bidrage mit til at skaffe Dem ud af
Ubehagelighederne fortest muligt vil jeg bringe
Dem til Tiflis, svarte han.
Jeg er Dem meget taknemmelig, sa jeg.
Vi sad nu begge og taenkte paa det. Saa
bukked han og sa: .
i55
Indtil vi k0rer kan De gaa hvor De vil.
Min Mistanke kunde ikke helt forlade mig
og jeg spurgte:
Hvorfor sa De f0rst at De vilde bringe mig
til Vladikaukas?
F0rst til Vladikaukas, svarte han igen lidt
utaalmodigt. Jeg vilde bringe Dem f0rst til
Vladikaukas. Det vilde ogsaa vasre bekvemmest
for Dem. For De skal jo egentlig til St. Peters-
burg.
Ah.
Og naar jeg f0rer Dem til Tiflis er det blot
for at im0dekomme Deres personlige 0nske.
Men det er imod mine Ordrer.
La mig se Deres Papirer, sa jeg med et.
Han smilte og tog op af Lommen et sva;rt,
stemplet Dokument som han la frem for mig.
Sproget og Bogstaverne var paa Russisk, saa
jeg skonte ingenting af det. Men Officeren
pegte hist og her i Dokumentet og forklared
at der stod hans Navn, der stod det at han
var Politiembedsmand og der stod det endelig
at Politiet hvor han kom hen skulde gaa ham
tilhaande.
Jeg turde ikke drive det videre og maatte
trakke mig tilbage og vasre taus.
■rtSMim
\\\\\\\w
cm
iiii|iin iiii|iin inn
2 3
llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll
-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13
n =
3 iE
.«». -:-7- - • _»-.*^-. ■ • T. ,;.... VV- .**.'- v .,>-?• -i.:^ i ",. : -j» ^^V:
M — =
co — =
1
i S 6
Saa tillader De kanske at jeg nn gaar neden-
.h*.
1*
under og underretter mit F lge om denne Af-
■ftl
brydelse i vor Rejse, sa jeg.
Cn^^
I;
B* /
Jeg staar og taenker paa det, svarte han efter
et 0jeblik. Og jeg tinker mest paa det for
CT-, — =
m
Deres F lges Skyld. Ja misforstaa mig ikke,
ogsaa for Deres Skyld. Det Mir meget ube-
hagehgt for Dem begge.
-J — =
i '
■ _"■
La os blot komme til Tiflis, saa er vi oven-
paa !
CO — =
I.
Jeg vil n0 dig bringe Dem ud af Deres gode
torbaabmnger, svarte han, men jeg maa dog
forberede Dem paa at det at komme ovenpaa
kan ta lang Tid.
ID — =
■N
o =
El
Men jeg har absolut intet gait gjort! ropte
leg.
I— 1 =
^pv*
Selvfolgelig ikke. ] eg tror Dem. Men forat
1 — 1 ~
I -
bevise dette vil der medgaa megen Tid o<>
I— 1 =
■£ '•
meget ubehageligt Straev. Tro mig paa mit
I— 1 =
I?I
Og i dette trodde jeg ham. Jeg blev beklemt
co =
1 '"
igen og stirred paa Gulvet og taenkte
Der er muligens en Udvej, sa han. ] eg an -
tyder det bare.
i — i —
4^ =
Er der en Udvej ?
I— 1 =
Cn =
I
Der t T vaare en Udvej. Med lidt god Vilje
Ira begge Sider.
1— > =
■*
c^ =
H > =
-j =
Bri.-:
H > =
CO —
B -
B
H > =
ID =
cm _
2 3
L
\ 5 6 7 8 9 10 11 12 13 :
A
157
Hvorledes?
Vi Russere er jo ingen haarde Mennesker,
sa han. Vi plejer iblandt at affinde os med
hinanden.
Jeg stirred paa Manden.
Kan jeg affinde mig med Dem? spurgte jeg.
Han trak paa Skulderen og slog lidt ud med
Haanden, gjorde den j©diske Gestus:
Det er en Udvej. En Antydning til en
Udvej.
Da f0lte jeg mig med en Gang tryg og
smaeldte i at le. Jeg klapped ham paa Skulderen
og sa:
De er praegtig! De er en Perlemand! Hvor-
dan skal jeg betale Dem for Deres Underhold-
ning i denne Halvtime?
Han stod vasrdig og stille og lod mig klappe
sig paa Skulderen.
Slige Udbrud har jeg set saa mange af, sa
han. Jeg tillader dem gasrne. De skaffer jo
Folk en Lise.
Nu maa De undskylde at jeg gaar, sa jeg.
Og De vil ogsaa undskylde at jeg fortsastter
min Vej til Tiflis i vor egen Vogn og uden
Deres F0lge.
Det har jeg intet imod, svarte han. Men De
maa vaere forberedt
paa
paa
he*t ' -Ji5i>**»3c: fKSrt**: .&K
\\\\\\\\\ \\\\\\\\\\ inn
2 3
lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll
-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13
n =
3 JE
.<>•;" -• ."••„»•••'„. i<tAt
H > — =
PO — =
158
co — =
^B 5
Station hvor De raster vil ogsaa jeg vasre og
.h*.
■
raste.. De kommer til Ananur iaften, did kom-
mer ogsaa jeg.
Cn^^
I;
Velkommen ! sa jeg og gik.
Han vilde naturligvis ikke komme. Han var
ingen Politimand, han var en stakkars Bedrager
CT-, — =
■
som vilde presse Penge af mig. Han havde vel
vasret i Pjatjgorsk og spillet bort sine Skillinger,
-J — =
P
men nu var han her inde i Kaukasus og kunde
ikke komme laenger, han sad fast.
CO — =
I
Jeg vilde slaa ham helt af mit Sind og ikke
nsevne et Ord om Manden til min Rejse-
ID — =
■$
kammerat.
Vi forlod Mleti.
H > =
o =
K*»
I— 1 =
^K*v
I— 1 =
I'*'
I— 1 =
fO =
I— 1 =
co —
1
I— 1 =
Cn =
m
1— > =
*
c^ =
K'4
H > =
-J =
R** ;
I— 1 =
CO —
1-
H > =
B
^D zz
cm _
2 3
L
\ 5
6 7 8 9 10 11 12 13 1
4
IX
V
'i har faat en anden Flod paa vor Side,
Aragva. Den er lige saa stor og sk0n som
Terek og f0lger os hele Vejen. Fjjeldene er
som paa den anden Side, tre, fire Tusind Me-
ter tilvejrs, nogle snaue, gronne helt fra Dal-
bunden op til Skyerne, andre lodne, bevoksede
med t£et, tast Lovkrat til Toppen. Af den fat-
tige Flora langs Vejen ser vi Storkenaeb, Sen-
nep og guie Stokroser aldeles belagte med
Kalkst0v. De menneskelige Boliger er ogsaa
ligedan her som paa den anden Side, og her
som der k0rer vi forbi Hyrder, Hjorde, Vej-
arbejdsmaend. Det st0ver meget, Solen bram-
der haardt; der sidder tast af Fluer paa Kar-
nejs Ryg.
Vi kommer til et to Etagers Stenhus med
takkede Gavle, tysk i sin Stil, hjemlig ger-
mannisk ; der ligger en sort- og hvidmalet Bom
H±*
, *** r &±*e**4ii%r* «&& V-irt *V^M^eCT*^WirM<:** 3*y<£\
?f< '■3H&#ti&&it f ^id?tfG&4K--'
\\\\\\\\\
cm
lllllllllllllllllllllllllll
2 3 -J
llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll^
5 6 7 8 9 10 11 12 13
^■B
sssysf
1 60
tvasrsover Vejen: her opkraver de russiske
Myndigheder Vejpenge. Karnej viser sin Ket-
tering at han allerede har betalt i Vladikaukas,
Bommeu gaar op og vi k0rer igennem.
Efter lang Koring nedad Fjaeldene komraer
vi til Stationen Passananur som vi straks
forlader. Her er flere privat udseende Sten-
villaer snehvide af Kalkstrygning; et russisk
Kapel rager op over det hele i de mest brogede
Farver som brunt, blaat og rodt. Vi er nu
paanydalet omtrent fire Hundrede Meter, Vege-
tationen blir rigere, Dalen er saare hed. Be-
folkningen er Grusiere og bor i de samme
Slags Hylder som dem vi har set f0r, den ene
over den anden opad Fjaeldet.
Ved et uhyre Gab i Fjasldrsekken ser vi til-
venstre langt, langt afsides en anden Dal hvor
der er Landsbyer og Hytter som her og gule
Agerlapper opad Bjjergene. Ogsaa der bor
Mennesker, tanker vi, de er kanske lige saa
lykkelige som vi er, de har sine Glider og
Sorger, sit Arbejde og sin Hvile de ogsaa. Og
i Ungdommen har de sin Ksrlighed og i Alder-
dommen sin Agerlap og sine Faar.
Der er ingen, ingen Ting i Verden som det
at vaere afsides fra alt! tanker jeg videre. Det
husker- jeg fra min Barndom da jeg gik og
i6i
gaeted Buskapen derhjemme. I godt Vejr laa
jeg paa Ryggen i Lyngen og skrev med Pege-
fingeren udover hele Himlen og havde velsig-
nede Dage. Og jeg lod Kreaturerne gaa som
devildei timevis, og naar jeg skulde finde dem
igen steg jeg blot op paa en Haug eller klattred
op i et li0JtTraeog lytted med Munden aaben.
Heroppe h0rte jeg saa godt hvor Klangen af
Bjaelderne kom fra, og naar jeg horte den fandt
jeg straks Buskapen. Bukkene gav jeg en og
anden Tobakbus som jeg kunde ha stjaalet til
dem og K.0erne gav jeg Salt. Men Vasderne
lagrte jeg op til at stanges med mig.
Det var et magelost Liv. Og ingen maa tro
at det var vasrre for mig i Regnvejr. Da sad
jeg under en Busk eller under en Bjasrghammer
og var i godt Skjul. Der sad jeg og trailed
eller skrev et eller andet paa hvid Nasver eller
skar noget ud med min Tolkniv. Jeg kendte
hvert Sted i Marken, og naar jeg maatte ind-
hente Buskapen fiytted jeg mig blot frem til
en anden Bjasrghammer som jeg vidste om og
havde det godt paany. Ingen som ikke selv
er oplasrt i det fra ung af kan forestille sig det
fine og sselsomme Behag man kan f0le ved at
vasre i Marken i Regnvejr og da sidde i Skjul.
Jeg har siden fors0gt at skrive noget om dette ;
^£^"*'^U,t^Ss!&^^^f*J^'W' irijws-- ■ -Ac^v/'W.Mp.ih'
lll|lllllllll|lllllllll|lll
2 3 -J
lllll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll lllll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
I 62
w
men det har mislyktes for mig. Jeg liar villet
pr0ve at ssette det lidt i Stil forat bli for-
staat, men da har det kommet bort for mig.
Naar jeg gseted gik jeg i Traet0fler, »Klom-
per«, og i Regnvejr blev jeg naturligvis vaad
paa Benene i den vaade Mark. Men Nydelsen
ved at kende den gode varme Traebund under
Fodsaalerne sk0nt jeg var gennemvaad staar
over ti andre Nydelser fra mine senere Aar.
Det var vel fordi jeg ikke vidste om noget
bedre dengang. Og dog skaelned jeg da vel saa
fint som nu mellem det der smagte godt og
det der gjorde ondt. I Soptiden sidst paa
Sommeren var Kreaturerne som gale til at lobe
efter Sop. Det var isser K0erne som var saa
styrl0se ; men da det var Koerne som bar Bjael-
derne, trak de hele Buskapen efter sig i sin
Rummel. Da fik Gaeteren vsere paa Benene
naesten hele Dagen og liden Hvile faa. Min
lille Krop var mor og saar af det ustanselige
Rasnd Dag efter Dag, og jeg havde da bare
den Fornojelse i hele Livet at jeg selv ledte
op Sop og gav til dem af Koerne som jeg var
gladest i. Og K"0erne marked godt af Sop.
Men i den Tid var det ikke saa morsomt at
vaere Ga;ter. Nej nej.
J6:
Jeg sidder og tasnker paa alt dette nu mens
jeg ruller fremad i Vogn paa en bred Vej i
Kaukasien. Alt er saa underligt i mig, jeg f0-
ler at jeg kunde slaa Rod her og vsere saa vel-
signet borte fra Verden. Det vilde vel ha vae-
ret en anden Sag hvis jeg havde havt Kultur
nok til at tilgodeg0re mig mit nuvasrende Liv;
men det har ikke jeg Jeg ser for
sidste Gang ind gennem Dalen tilvenstre hvor
de smaa gule Agerlapper og Faarehjordene og
Smaahytterne er, og jeg synes at der er for-
underlig vakkert og fredeligt. Der svsever store
0rne over Hjordene oppe i Fjseldet. Der er
en Fest over Bygden. Idag har vel Hyrden
pudset sit blanke Bselte og g0r sig nu godt
til for sin Pige
Jeg d0ser og tanker og smaasover. Efter et
Par Timer begynder vi at ni0de Kastanjetraer;
vi daler fremdeles; Hestene traver.
Der kommer en Karavane af tomme Kasrrer
imod os, de trakkes af B0fler, Driverne ligger
saa lange de er paa Bnnden af sine Kserrer og
sover; vi korer godt tilside og slipper forbi.
Men den ene Okse har faat Aaget mellem
Hornene, dens Hals blir vredet krum, den maa
gaa sidelands. Min Rejsefaslle forlanger at faa
stige af og rette paa Aaget; men da vi forkla-
F*JH^4~'«&J^ r ^^W?-»l'V
cm
llll|llll|llll|llll|llll|llll
2 3 -J
1 ff
|
5 6 7 8 9 10 11 12 13
;*»»ivaVH)S.
graw»ac™«»*3ga«»gSb
164
rer Karnej hvad det gadder stanser han ikke,
men vedblir at k0re og forstaar ikke et Ord.
Saa — nu er vi helt forbi Karavanen, det er
forsent at g0re noget, Karnej setter atter He-
stene i Trav. Og Oksen gaar videre sin mile-
lange Vej, stum, stirrende, med forvreden Hals.
Det blir os paa engang vasrre at vaere til i
Vognen, ingen vil undres derover. Men Tiden,
Timerne, jaevner alt: efter en Stund finder jeg
paa den Tr st for os at der ogsaa er Menne-
nesker som har det ondt. Jo f r en slig Okse
slides ihjael under Aaget desbedre for den. Det
er dens Haab. Det er som naar Mennesket er
1 Kvide og husker paa at det endnu har Udvej
til at g0re Livet saa kort som det selv vil.
Nietzsche har Ret: denne Udvej har trostet mangt
et Menneske om Natten
Timerne gaar, Tiden gaar. Det aeventyrlige
Land er atter sk0nt.
Ved et Vandingssted finder den gode Karnej
Gregorevitsj atter forgodt at slippe en fremmed
Vogn forbi os. Det er en Russerfamilje. Den
k rer fortere end vi. Vi saa disse Menuesker
paa Kobi; men da vi var ude saa Ian- Tid i
Forvejen idag burde de ikke ha kunnet indhente
os. Nu- kommer vi ind i deres St0v og det
blir ganske umuligt for os at aande.
i6s
Jeg slaar da min Nasve i Karnejs Skulder og
lar ham forstaa hvad han har gjort. Han ser
et 0jeblik rasdselsslagen paa mig og holder
Hestene inde. Men han synes ikke at forstaa
nogen Ting, han vil atter k0re. Jeg hopper
da af og holder Hestene og gererer mig i det
hele taget i en hoj Adfasrd til Karnej; men
hans Forbauselse stiger bare mere og mere
over den mserkelige Syge jeg maa ha faat. Han
ser Stovet, det staar slille over Vejen hvor Vog-
nen har kort, det brsender baade ham og os i
0jnene, det er Kalkst0v, det logger sig hvidt
paa Vognen; men Karnej kan ikke forstaa at
vi ikke kan kore i det. Jeg maa holde Hestene
i fem Minutter for vi kan kore videre. Det
begynder at gaa op for mig hvorfor Befalingen,
Tsarordet, er nodvendigt i dette store Folk.
Disse Mennesker er saa dumme paa visse Ting,
de kan vralte ud paa Steppen og gaste Faar
og staa i sin Ager og gore de faa Haandgreb
med Spaden. Men deres Hjasrner er saa dumme
paa abstrakte Ting Jeg lover mig selv
at holde et lidet Opgor med Karnej i Tiflis.
Maanen er allerede ganske blank, Klokken er
fem, Solen og Maanen skinner begge to paa
en Gang i Landskabet, og det er meget varmt.
Denne Verden er ikke som nogen anden Ver-
^^^^^^?£^^^^^x^^5v^^^?r?*!^ !S^^
I
1 66
den jeg kender, og det kommer atter dertil at
jeg kunde ville v;ere her for Livet. Vi er nu
dalet saa langt ned at Vinen begynder igen, og
der er N0dder i Skogen, og Solen og Maa'nen
skinner omkap. Man er hjselpetos foran denne
Herlighed, og leved man her kunde man se
den hver Dag og slaa sig for sit Bryst at For-
undring. Folket her har udholdt Kampe som
trued med at laegge det de, men alt har
det overvundet, det er sta^rkt og sundt, det flo-
rerer, det er idag et Folk paa ti Millioner ialt.
Kaukaseren kender vel ikke New Yorkerb rsens
Hausse og Baisse, hans Liv er intet Kapkib,
han har Tid til at leve og kan slaa Maden ned
afTneerne eller slagte sit Faar at leve af. Men
Europaeerne og Yankee'erne er dog st rre Men-
nesker? Gud ved det. Gud og ingen anden
ved det, saa tvivlsomt er det. Nogle er store
fordi Omgivelserne er smaa, fordi Aarhundredet
trods alt er lidet. Jeg tinker paa store Navne
bare indenfor mit eget Fag, og de er mange
Numre i en lang Raskke, Lemmer afGeniernes
Proletariat. ] eg bytter bort Sneset af dem blot
for Hesten fra Marengo, tidier har bevsge-
hg Vasrdi : Teaternimbus hist svarer til blankt
Baalte her, Tiden tar dem begge, Tiden veksler
dem ind for andre Vaydier. Kaukasien, Kauk-
167
asienl Det er ikke for intet at de st0rste
Digtergiganter Verden kender, de store Russere,
har vaeret hos dig og 0st af Kilderne
Klokken er seks. Vi er nu to Tusind Me-
ter lavere end vi var paa Toppen af Darjal-
passet. Solen er gaaet ned, Maanen skinner
alene, her er varmt og dorgstille. Vejen begyn-
der nu pludselig at gaa opad igen, vi k0rer kun i
Skridt. Fjseldene blir mindre, de blir til lange
Aaser som Himlen sejler ovenover. Det m0rk-
ner stserkt. Vi er nu ved Stationen Ananur.
S
Der staar mange Mennesker ude paa Gaar-
den og paa Verandaen i den varme Aften. Vr
stiger af og gaar ind. En Mand som synes at
vsere Vierten siger noget til os og stiller sig i
Vejen for os. Han taler ikke Russisk, men
formodentlig et af de kaukasiske Sprog. Vi
setter vore Ting ifra os og bryder os ikke om
Va;rten. Pludselig er der en burnusklaedt Mand
som tiltaler os paa det rappeste Fransk og for-
klarer at der ikke "findes en eneste ledig Plads
for os paa Stationen.
Hvad var da at g0re?
t^M^if^&imjkmiimmMi
w&ma
\\\\\\\\\
cm
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3 -J
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|lll llll|lll llll|lll Mill
5 6 7 8 9 10 11 12 13
immmmmm*m*
awfew
mm
168
Han roper ned til en liden Mand i en umaade-
hg stor Burnus nede paa Vejen, Grigor hedder
han. Saasnart Grigor h rer hvad det ga;lder
mkker han at Herberge kan vi faa og peger
fremover.
Vi tar da atter vore Sager ud, gaar i Vog-
nen og k rer. Grigor lober med. Han er ve)
en femti Aar, men han lober som en Gut
sk nt han er i den umaadelige Kaftan og han
har mange Vaaben paa sig.
Grigor forer os til et markeligt to Etagers
Stenhus der staar paa Stenst0tter. Jeg har jkke
set Magen f r. Huset havde ogsaa de for-
underligste Huller, Skjul og Gammer. Vi blev
vist ind i et Rum ovenpaa. Om vi kunde faa
dette Rum alene? Ja. Og vort Toj blir bragt
ind. Om vi kunde faa Bif, ' Poteter, Br d og
01? Grigor nikker og flagrer nedad Trappen
i sin Burnus.
Vi gaar ud og ser os omkring: m rke og
ganske lave Fja^lde ; Maaneskin ; ret i Syd Taarne
og Kupler af et Kloster paa hvis Kobbertag
Maanelyset hviler. Disse blanke Kupler mod
den m rke Baggrund er af s *lsom Sk nhed.
Nede paa Vejen vandrer Folk og Heste ■ en
Postilion -farer forbi og st der i sin Trompet
169
Da vi kommer hjem m0der Grigor os og
forklarer at han har vaeret paa Stationen, men
ingen Bif kunnet faa. Hvis vi derimod vil ha
noget andet — ? Og Grigor trsekker frem fra
Brystet af sin Burnus en levende Kylling. Vi
nikker at det er fortrasffeligt at faa Kylling og-
saa. Og Grigor flagrer atter ned.
Om en Stund har Grigor henrettet Kyllin-
gen; vi ser fra vort Vindu en Lysning nede
i Gaarden: det er Grigor som gOr op lid og
skal vaere Kok. Ildstedet er under aaben Him-
mel, til Bnendsel bruges Solsikkestokke der her
er som smaa Traeer og brasnder brillant. Gri-
gor saetter en Gryde med Vand over Ilden;
naar Vandet er bleven hedt nok dypper han
Kyllingen deri og begynder at ribbe den. Han
ser liden og mork og underjordisk ud i Skin-
net fra Ilden. Grigor gor sit Arbejde ordent-
ligt, han svider ogsaa den sidste Rest af Dun
af Kyllingen for han gir sig til at stege den.
Vi faar vor Mad, den smager udmaerket; men
allerede under Maaltidet blir vi saa skambidte
af Vaeggelus at vi maa slutte at spise for Ti-
den. Dyrene kryber op paa os fra Senge-
bsenkene som vi sidder paa i Mangel af Stole.
Saa blir det vel en lystig Nat! tasnker'vi og
m
rrflnffHir* "■»Tffi^'-«»v"»<- '--fi rf-j ^ •^^fe/tt^K.^SB
iii|iiiiiiiii|iiimiii|iii
2 3 -J
Hill llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
r—
1
170
beslutter at laegge os saa sent som muligt. Vi
gaar atter ud.
Grigor har Butik nedenunder, han er Kob-
. mand, og naar han ikke opvarter os staar han
1 sin Bod og saslger mange kostelige tyske Va-
rer som han har nok af. Det er ikke uden
Stolthed at han viser os disse Varer som er
komne saa langvejs fra, baade Lommespejle og
Portemonnseer og Penneknive. Men der ligger
ogsaa iBoden en h j Stabel af kaukasiske Tap-
per og disse interesserer det os mere atse paa.
Bare det ikke var saa langt, langt hjem! Og
bare ikke Taepperne var saa tunge! Men dyre
er de ikke. De er saare kunstferdigt vaevede.
De Kvinder som har vaeret Mester for dem
har havt Tid, har havt uendelig Tid.
Ude er det stille, der er ingen Faardsel paa
Ve,en mere; men Folk er ingenlunde gaat til
Ro. Her og der sidder Maend og snakker med
hinanden paa Vejkanten; de g 0r som Naboer
vilde gore hjemme: de roger sin Pibe, hviler
Armene paa Knseerne og pusler med et Straa
mellem Fingrene. Stationens Heste gaar og
gnaver hist og her paa Marken, et Stykke
borte, ved en Husvasg, spiller nogen paa et
Stnengeinstrument og synger til. Vi lytter og
trakker os naermere. En ung Gut sidder og
171
og synger, hans Sang er enstonig, men be-
tagende i den stille Kvaeld. Melodien faar os
til at raindes de Folkeviser Thor Lange har
udgivet, vi forstaar hans Tekster saa inderligt
nu og vi forstaar hvor fin en Poet denne
Danske i Udlasndighed er.
Det blir sent, men Gutten sidder og spiller
ved Husvseggen og Gamle og Unge sidder og
prater langsVejen. De har saa god Tid Men-
neskene.her, en Time eller to spiller ingen
Rolle for dem. Det dugger voldsomt, Marken
er vaad, men de taaler ogsaa Fugten Menneskene
her, de er oplsrt til det fra unge af. Men rej-
ser de sig og gaar da er det som Staalfjserer
der gaar. Gennem hele Kaukasien er Msen-
dene slige, selv Hyrden, selv Oksedriveren gaar
rank og let, med udskudt Bryst og elastiske
Bevasgelser. Men Kvinderne ser man lidet af,
de holder sig mest for sig selv; Muhammedanis-
men hasnger godt i endnu.
Da vi kommer hjem er vore Sengebaanke
opredte med et Par kaukasiske Taepper paa
hver Sengebund. Grigor har forat glaede os
git os nye Tapper fra sin Bod. Det blir vel
lidt haardt at sove her ; men det er morsomme
Senge, og Tsepperne er herlige.
r*SK3a33BRUaPSSK»flW!*^
iiii|iin iiii|iin iiii|iin
2 3 -J
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
...»
. • -Zi+fKirlyl'.f&llZ
^'wWwSpVJ
2S3ESSS?"'
172
Ms
Nu er det at Grigor faar den Indskydelse at
min Rejsefslle bor ha et Lagen, da han ser at
vi ingen Lagener har bragt med os som Skik
og Brug er. Grigor er en dannet Mand, hans
K0bmandsliv har fort ind paa ham en stor Ren-
lighedssans, det plager bam nu at han ikke
kan taale at se en Seng uden Lagener. Forat
vise ham hvordan Generaler fasrdes i Felt sv0-
ber jeg mig ind i Taspperne og logger mig
rund, uafklaedt. Og dette lar Grigor ske uden
videre, han blander sig ikke i Generalens
Skiddenfaerdighed ; men han flagrer ned i sin
Butik og river af et Par Men Lasrred som han
skanker min Rejsefselle til Lagen. Da han har
gjort dette bukker han og gaar. Vi spekulerer
en Stund paa at bringe Tsepperne ud og ryste
dem godt for vi bruger dem; men vi opgir
denne Tanke for ikke at stode Grigor. Og saa
logger vi os paa Lykke og Fromme.
Da banker det paa Vinduet.
Jeg gaar ud og finder Karnej udenfor. Han
vil aftale Klokkeslsttet for Morgenen. Jeg tar
Karnej i Kraven og saaledes gaar vi Side om
Side nedad Trappen. Vi kommer ind i Lyset
fra Butikken og her viser jeg Karnej paa mit
Ur at Klokken fem skulde vi kore.
Karnej holder paa Klokken seks.
173
Da er der en Stemme som tiltaler Karnej
paa hans Morsmaal, jeg vender mig om og
staar Ansigt til Ansigt med Officeren. Den
Satans Politimand var alligevel efter os som
han havde sagt. Han hilser let til mig og ven-
der sig derpaa til Karnej igen med en mage-
l0s Myndighed og siger nogle korte Ord. Han
tar derpaa sit Ur op, viser paa Femtallet og
siger: Klokken fern, som Fyrsten har bestemt!
Derpaa peger han nedad Vejen og siger: Gaa!
Hvorpaa Karnej fselder sin Kuskehat og labber
bort ©jeblikkelig.
Jeg stod alene tilbage med Officeren.
Jeg haaber De har faat et brugbart Logi, sa
han. Jeg bor i Stationsbygningen. Jeg bebrej-
der mig at jeg forudbestilte et Vasrelse der som
ellers De og Deres F0lge kunde ha faat. Jeg
vidste ikke at der var saa fuldt.
Vi har faat et godt Logi, svared jeg og stir-
red paa ham.
Godt. Godnat! sa han og gik.
Han holdt sit Lofte og fulgte os. Jeg be-
gyndte igen at vakle i min Sikkerhed. Han
kunde jo godt vasre Politimarrd om han end
vilde ha mig til at affinde mig med ham. Efter
hvad jeg havde lasst om russiske Embedsmaend
var ikke Bestikkelse nogen uhort Ting blandt
XWSKSBafiaNff^^^M^^J^-^fiSSK^;;
cm
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3 4
I
5
7
9 10 11 12 13
^W!^^l^»i
j . , i x.
174
dem; bans Antydning til en Udvej var maaske
netop det bedste Maerke paa at han var Politi-
mand. Det var ikke morsomt at vide sig fulgt
og forfulgt paa denne Maade og jeg fik i Guds
Navn imorgen sp rge Manden hvor meget han
mente han maatte ha forat slippe os; han var
ellers istand til at gribe os just ved Indk rslen
til Tiflis. Jeg vilde gaa til ham imorgen tidlig
paaStationen og frik be os, saavorDag kunde
vasre uden Bekymringer.
Med denne Svaghed i Hjsrtet gik jeg tilsengs.
X
£Ln meget ubehagelig Nat. De haarde Tras-
fjaeler i Sengen og de raedselsfulde Vaeggelus
holdt os i uafbrudt Uro. Karnej kom og ban-
ked paa Klokken halv fem, og da var vi ende-
lig sovnet tungt ind.
Det var dog ikke Karnejs Mening at ville
purre os ud nu, han havde aldeles ikke Hestene
staaende fasrdige udenfor, han kom ene og
alene forat hore om vi ikke kunde udsastte
vor Afrejse til Klokken seks. Karnej var og
blev et Kors.
Jeg vakled mellem at smaslde ham paa 0ret
eller at gi efter for hans Forlangende. Jeg
valgte en Middelvej, jeg tog ham atter i Kra-
ven, ledte ham nedad Trappen, helt ud paa
Vejen, rysted ham, pegte og befaled ham at gaa
efter Hestene. Og Karnej labbed afsted; men
/v*3W^^^C^*5j&££8^^Vj&i> *&:■'!&/&£&<&£
in nu
llll Illl Illl Illl Illl Illl
Illl|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llllll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
'
-XnViZS^Xri 1 ?**;
176
min imiterede Myndighed syntes ikke at
ham til Marv og Ben.
Ventetiden kunde jeg nu benytte til at s0ge
Politimanden op, bede ham om Undskyldning
for at jeg kom saa tidligt og overraskke ham
den Sum han maatte forlange. Jeg tasnkte
paa om jeg kunde bede om Kvittering, men
det vilde maaske stode ham, mellem Gentle-
men var ikke sligt n0dvendigt. Gud ved nu
hvormeget jeg maatte ud med! Men jeg vilde
reklamere Summen og hjalp intet andet skulde
jeg stille den russiske Regering diplomatiske
Forviklinger i Udsigt.
Men efter den kolde Afrivning og den ud-
masrkede Frokost paa Faarek0d som Grigor
bragte steg mit Mod. Den sidste Times gode
Sovn havde vel heller ikke skadet, kortsagt
mine Nerver var tykke og rolige, jeg vilde
trodse Politimanden. Og blev der ingen anden
Raad saa fik han ta mig ved Indk0rslen til Tiflis
den Blodhund, den B0ddel ! Ta mig? Han ! He-he,
han var en Bedrager, enjode som forsogte sig
i Pengeudpresning. Jeg vilde maelde ham. Kom
han i dette 0jeblik indenfor min Rajkkevidde
saa skulde jeg luttre ham! Han gjorde klogt i
at holde sig vaek.
177
Jeg gik omkring og aksled mit Skind for
mig selv og var storartet.
Hej, Grigorl
Grigor kommer.
Hvad skulde han ha for Opholdet?
Seks Rubel.
Hvadbehager? Jeg byder ham to Rubel. Og
faar det for tre. Og endda skilles vi i Ven-
skab. Se der var ikke min Mage til at op-
trade naar jeg vildel
Men Karnej kommer ikke. Da Klokken
blev halv seks gik jeg ud og sogte efter ham.
Jeg fandt ham i lun og rolig Passiar med
Russerfamiljens Kusk sora havde k©rt forbi os
igaar. Hans Heste var forspasndte, men dem
lod han ganske simpelthen staa, mens han
prated videre.
Da han fik 0je paa mig fik ogsaa han Fart
paa sig og sprang op paa Bukken og k0rte
frem. Ho-ho bvor jeg skulde ha et Opg0r
med den gode Karnej i Tiflis.
Da vi havde faat vore Sager paa Vognen
var Klokken seks; Karnej havde drevet sit
Klokkeslast igennem. Jeg vilde n0dig rejse som
en Fant fra Stedet, jeg gik ind i Butiken
forat byde Grigor Farvel. Da stod Politiman-
den derinde han ogsaa. Han overrasked mig
llll|llll
cm
llll|llll llll|llll lllllllll
2 3
l*> «rt^\"X'H^'drJ4K-K***-..:*J a .
I
-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13
VVifSslL
.• V i .^+t'.r-- : Z*t:+3KS+ *
LrSsV.
,.'» rS->^^H^^B
178
igen. Jeg opgav min Plan om at luttre ham
og tog mekanisk Afsked med Grigor.
Politimanden lofted paa Hatten og henvendte
folgende Ord til mig :
De vil raste paa Tsjilkani hvor ogsaa jeg
raster. Jeg er en Time bagefter Dem.
Og jeg slog ham ikke ned paa Stedet, jeg
lammedes af ham og kunde ikke ha gjort det
af med et eneste Menneske i dette 0jeblik.
Hvormeget Mod kunde man ogsaa vente af en
Mand som havde vaaget i to Naetter og desuden
var dorgfuld af kaukasisk Feberl Jeg var und-
skyldt i et og alt. Gud ved om ikke oven-
ikobet denne almaegtige russiske Detektivchef
havde Haandjaern i Lommen. Han havde jo
tidligere med et Ord paa Telegrafen stanset
alle Vladikaukas' Skydsheste.
Min Stilling var i det hele taget slig at jeg
maatte kapitulere og gaa min Vej
Det er stille varm Morgen og endnu ikke
lyst. Vi korer forbi Klostret med Kobber-
kuplerne; men jeg siger til mig selv at det er
for morkt til at jeg kan se nojere paa det. Og
dog er Sandheden den at jeg er i en urolig
Tilstand efter Modet med Politimanden nu
igen. Jeg er uoplagt til alt. Gid jeg blot fik
179
Mands Mod og Hjasrte i Livet til vort n^ste
M0de!
Vi k0rer opad Bakke mangfoldige Verst. Jeg
sover en Time, vi sover begge to i Vognen,
ja selv Karnej smaasover oppe paa Bukken.
Efter S0vnen er jeg modig igen og k0rer i
idel Glaede.
Her blir mere og mere frugtbart hele Tiden,
sk0nt vi atter stiger tilvejrs ikke saa lidet; her
er Skoge paa begge Sider af Vejen, Skoge af
vilde iEbletraser. iEblerne er smaa; tause
brune Masnd gaar hist og her og samler dem
i Saskke mens Morgenen lysner. Det er mig
en Gaade hvad Tid Kaukaserne sover. Her
gaar nu disse Maend og plukker Frugt i Graa-
lysningen som om de ikke har gjort andet
i hele Nat. De har vel ligget her i Skogen
Natten over forat vaere tidligt paafaerde idag
for Hedens Skyld.
Det blir helt lyst og Vejen stiger ikke mere,
vi k0rer atter nedad. Nu passerer vi st0rre
og st0rre dyrkede Marker; her er videre Ud-
sigt; Kvinder baerer Vand op fra Aragva i
Krukker paa Skulderen. Det ser igen ud som
en S0ndag Morgen for mig, der er en Fest
over Landskabet og Kvinderne som bringer
min Stemning h0Jt ivejret. Kaukaserinderne
12*
.•1
'•■J
■
* ^H
i
■*SK^i«tS?^^
lllllll
cm
lllllllllllllllllllllllllll
2 3 -J
lllll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|llll
5 6 7 8 9 10 11 12
13
n =
3 JE
^5^vIi>i?5S«3S ; Cli.«i:C.C-3T«5Rfi
'^fiWi*?kf^*-\^».'Ws.'\*;-
!»»
H > — =
[\J — =
CO — =
1
.h*.
skal vasre smaa og uanselige, har jeg lsest, det
er gserne muligt at dette i Almindelighed er
K
rigtigt; men disse Kvinder var ialfald h0Je og
Cn^^
slanke og deres Gang var magelos. De er
gasrne flere i F0lge, men vi h0rer kun sagte
CT-, — =
Passiar mellem dem. De kommer efter hin-
anden op fra Floden, i Raekke, i Gaasegang,
-J — =
med Krukken paa Skulderen og den ene Haand
i Siden. Vi har ikke set noget som ligner
dette, de skrider, glider, de har blaa og r0de
CO — —
■
Sarafaner paa og Silketorklasde paa Hodet.
Hver Gang vi saa disse Tog gjorde vi alt
ID — =
forat faa Karnej til at k0re sagtere saa vi kunde
mode Kvinderne idet de skulde overskride Vejen.
1 — i
O =
Men den Satans Karnej som var Molokaner og
havde afsvoret Verden brod sig ikke om vore
I— 1 =
I— 1 =
^B."
Miner og Tegn. Saavidt vi kunde se var ogsaa
Kvinderne alt andet end skonne. De havde
I— 1 =
saa uren Ansigtsfarve, med blaa Prikker i. Men
de var hoje og slanke som Vidjer og de bar
I— 1 =
■ c?
Barmen li0Jt.
co =
■ *•
Laenger frem bevasger sig Flokke af unge
H > =
K
Gutter langs Vejen og leger. Der er indtil ti,
4^ =
tolv i Folge, alle under tyve Aar. De springer
1 — 1 ~
og kaster sig forvovent og smidigt i sin Leg;
Cn^^
I
over en Baek gaar de ikke Broen, men slynger
1— > =
sig over ved Siden af den; i det hele taget
-j =
p
H > =
CO —
H > =
ID =
cm _
2 3 /
1 5
6 7 8 9 10 11 12 13 14
i8i
synes de om at ops0ge sig Hindringer. Sk0nt
vi k0rer midt igennem en af Flokkene b.0rer
vi ingen Bemaerkninger efter os, Gutterne bry-
der sig bare om deres Leg. Deres Ansigter
er kvikke og opvakte. Kun en af dem er saa
gammel og saa rig at han bar faat blankt
Baslte; men han gaar da ogsaa som en stolt
Fole blandt de andre.
Vi kommer til Stationer) Dusjet. Her be-
gynder Vinen igen, saa langt er vi nu nede.
Stationen ligger et Stykke borte fra Byen, vi
ser selve Byen en halv Verst borte; den skal
ha omkring fire Tusind Indbyggere. En gam-
mel Kirke er stor og h0) ; Mure efter en Fasst-
ning og et massivt Taarn minder om den for-
gangne Tid da Fyrsterne af Aragva kriged med
Grusierne.
Vi passerer Stationen.
Vor Vej er ikke lasnger mellem Bjasrge, her
er store Vidder af Grasmarker og Agre. Nogle
Fjadde ses endnu bag os og tilvenstre, men de
synes ikke lasnger hoje, saa langt er vi borte
fra dem.
Vi ser nu Vejen lige til tre Verst fremad
og overalt til begge Sider er Folk i Arbejde
paa Markerne, nogle pl0jer, andre skasrer det
gule, kortstraaede Korn. Der plojes med otte,
<<m^&^x^-^ ! *mtf^m%* , M* ^^^'/^^^^^m^^mSsm'M
\\\\\\\\\
cm
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3 -J
Hill iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|in iiii|in iiii|in iiii|in mill
5 6 7 8 9 10 11 12 13
-tf^hSrv^".*; V-'V!'^i5XS4sft«»l
182
ti eller tolv B0fler for hver Plog, to og to i
B redden, i et langt Tog. Vi saa engang atten
B0fler for samme Plog, og der var fire Mand
til at drive dem. For hver Gang Furen var
ude og Plogen skulde vende var det et Kunst-
stykke at faa B0flerne i Orden igen. Driverne
har lange Sv0ber hvormed de snserter akkurat
den Bofel som Snasrten skal ha, desuden roper
de med mange Slags Lyde og Hyl til Dyrene
og holder megen Stoj.
Her er Befolkningen vaesentlig Agerdyrkere,
Husene de bor i blir h0Jere og Vinhaverne
omkring disse videre. Her er Skoge af vilde
Plomme- og Kirsebasrtraser ; Aaserne er krat-
bevoksede til Toppen.
Solen brasnder haardt, — hvordan skal det
gaa senere paa Dagenl Det stover, men ogsaa
med Stovet blir det vel vasrre senere. Vi ser
atter vor Vej flere Verst frem, den gaar over
en vid Flade paa Dalbunden. Her er saa fladt
at Aragva kommer ingen Vegne hen, men
gaar i de forunderligste Bugtninger frem og
tilbage, frem og tilbage og leder sig om efter
Udvej.
Vi sover et Par Timer og er i T s j i 1 k a n i.
Det er Middag, vi stiger ud. Karnej forlanger
i8 3
fire Timers Hvil som igaar for Hedens Skyld.
Det er fem og tredive Verst igen til Tiflis,
men Halvdelen af denne Vej er nedad Bakke
og Halvdelen er flad, — godt, Karnej faar de
fire Timer.
kiMk#i<&a34?w& ^"r' i ^&»^.<*k>£?j£.
cm
mi nil nil nil nil nil
nii|iin nii|iin ini|iin ini|iin nii|iin nii|iin ini|ini ini|iin nil
5 6 7 8 9 10 11 12 13
'...**:..':.•
3~-K.vXr.«atf:
*\ ■ jJ>~*»« j
^rW-X
XI
o,
'gsaa her kommer Vasrten med en le-
vende Kylling som han byder os til Middag,
og vi nikker igen at Kylling er godt. Det
viser sig forresten senere at Vasrten er fodt af
tyske Forjeldre her i Kaukasien og at Tysk er
hans Morsmaal. Han taler ogsaa Engelsk. Saa
vi behover ikke at bruge Tegn her.
En Gendarmoffker dukker op ved Stationen.
Han m0nstrer os og f0rer en fordaegtig Sam-
tale med Vasrten. Officeren har to Soldater
med som han nu og da taler med.
Min Uro vaagner nu igen med Styrke og
betar mig min Lyst til Kylling og Mad og
altsammen : disse Gendarmer er vel modt op
paa Politimandens Ordre forat gribe mig her.
Jeg min trodsige og overmodige Daare som
ikke havde affundet mig med den frygtelige
Person igaar! Nu var det forsent. Man skal
i8 S
i det hele taget affinde sig med frygtelige Per-
soner og g0re det godt igen med dem og ikke
vaere dem imod mere for hele Livet
Kanske skulde jeg nu ende mine Dage i et
russisk Fasngsel, f0res laenket til St. Petersborg
og levende begraves i Peter-Paul Faestningen.
Jeg skulde udhule mit Stenbord med min
magre Albue naar jeg sad og grubled med
Hodet i Haanden og jeg skulde skrive fulde
Vaeggene i min usle Celle med Sentenser som
senere vilde bli udforsket og udgivet som Bog.
Jeg vilde faa al mulig Oprejsning efterD0den;
men hvad Nytte havde jeg deraf nu? Jeg har
aldrig svaermet for den Harder som laa i store
Broncestatuer af mig omkring i Byerne i Norge,
tvaertimod, hver Gang jeg har tsenkt paa disse
Statuer efter min D0d har jeg heller 0nsket
mig Vaerdierne for dem nu, — hid med Kon-
tanternel Men nu var Ska;bnen her. Og hvor-
dan vilde det gaa med mine videnskabelige
Optegnelser for Den geografiske Forening?
Tilintetg0res, braendes for mine 0jne af Bod-
len i Faestningens stenhaarde Baggaard. Og
Soldater vilde staa med opplantede Bajonetter
rundt omkring, og Dommen vilde bli oplaest,
og jeg vilde bestige Baalet og sige lige til det
sidste: Jorden er dog rund! Da blaeser en Her-
i86
old foran Fasstningsporten og vifter med et
Klsede og sprasnger ind paa en skumvaad Hest
og roper: Pardon, i Kejserens Navn! Og jeg
benaades med Farming for Livstid. Da er
det jeg beder om Doden og staar der med
magelos rank Holdning i Flammerne og beder
om Doden istedet for Livet. Men de umenne-
skelige Bodler tar mig ned trods min Protest
og forer mig atter tilbage til Stenbordet som
jeg har slidt tyndt med min Grublen
Mens vi sidder ved Middagsbordet spor Gen-
darmofficeren med Vasrten som Tolk om vi
saa en Officer paa vor Vej.
Jeg undlader at svare og undlader at tygge
Kylling, jeg blir totalt mast med et. Altsaa
var der en Forbindelse mellem Gendarmerne
og Politimanden !
Vjerten gentog sit Sporgsmaal.
Jo, svarte min Rejsefaslle, vi saa en Officer.
Hvordan var ban ? Middels ho], lidt tyk, med
et jodisk Udseende, en Jode?
Ja netop.
Gendarmofficeren viser os et Fotografi af
Politimanden som han var paa Toget, i Offi-
cers Uniform. Var det ham?
Ja-
i8 7
Gendarmotficeren bukker og fjaerner sig, ban
gaar igen hen til sine to Soldater og taler
sagte med dem. Saa gaar han ud paa Ver-
andaen og spejder op ad Vejen; han venter
aabenbart Politimanden hvert 0jeblik.
Du er saa bleg, siger min Rejsefelle til mig.
Jeg rejser mig fra Bordet og gaar ud paa
Verandaen jeg ogsaa. Men jeg gik ikke nedad
Trinnene for ikke at bli stanset af et tordnende :
Holdt I Jeg satte mig ned i min N0d og aan-
ded li0rligt.
Paa Verandaen sidder foruden Gendarm-
otficeren og jeg en ung Englaender som skal
over Bjasrgene til Vladikaukas. Jeg misunder
ham hans usigelige Ro. Den unge Britte er
som alle Britter paa Rejse selvgod, stum, lige-
gyldig for Alverden. Han r0ger sin Snadde
og r0ger den torn og banker den ud og stopper
den igen og r0ger videre, under dette er han
saa naragtig at han slet ikke ser os to andre
som ogsaa er tilstede. Jeg ler lidt af ham for
at g0re ham Formed, men han lader som han
ikke harer det. Hm ! siger jeg, men han
vender sig ikke. Han har derimod faat et
Rusk paa 0jet og tar nu op et Lommespejl
og unders0ger 0jet samtidig som han r0ger.
Jeg under ham det Rusk paa 0jet. Vel nok
V«f.^3
>^2aKK&Xl*atfc
sft^J.rrirwwt-
kw*;
--* • "%&"■ '
1 88
var Gendarmofficeren min Fjende og skulde
snart gribe mig ; men hvad kunde han person-
lig for det? Det var Systemets Skyld. Han
var en dannet Mand som saa paa mig iblandt
og syntes at beklage sin Skaebne. Men der
sad Englasnderen og gjorde mig til Luft.
Da h0rer vi en Vogn rulle paa Sandvejen;
Gendarmofficeren springer op og smutter indad
Doren som om han vilde vaere i Skjul. Vog-
nen holder udenfor Verandaen og Politimanden
stiger ud. Han kom som han havde forud-
sagt, en Time bagefter os. Idet han gik mig
forbi letted han som sasdvanlig paa Hatten og
bemserked smilende:
Som jeg sa: en Time bagefter Dem.
Han gik ind i Spisestuen og forlangte Mad.
Saa faar jeg Frist til han har spist, tasnker
jeg, saa siger han et Ord og peger, og Gen-
darmerne trasder til og tar mig.
Men Gendarmerne var i dette 0jeblik for-
svundne, baade Officer og Soldater var som
blasst bort. Hvor var de henne? Et forunder-
ligt Land dette Kaukasien ! Der sad jeg, Fan-
gen, paa en Veranda og kunde stige nedad
Trinnene om jeg vilde. Man gav mig baade
Tid og Lejlighed til at komme Retfaerdigheden
i Fork0b.et og laegge en Strikke om min Hals
189
og forkorte mit Liv. De var saa trygge. Men
de skulde ikke va;re trygge for nogen Ting,
men vente sig alt af mig.
Min Rejsefaslle kommer ud og meddeler
mig at der vist er noget paafcrde: Gen-
darmofficeren og hans to Soldater staar oppe
paa Gangen i anden Etage og lytter nedad
Trappen og baarer sig fordaegtigt ad. Det er
kanske nogen de skal arrestere, svarer jeg halvt
sansel0s.
Vaerten opvarter Politichefen med den st0rste
Hoflighed og titulerer ham Excellence; han
forstaar vel at han har med en almaegtig Mand
at g0re. Og Excellencen er myndig og kort
i sine Dispositioner ved Bordet og da han har
spist sin Middag betaler han lige saa myndig
og kort og gaar ud paa Verandaen til os.
Han saetter sig ved Siden af Englasnderen
— som naturligvis ikke flytter sig en Milli-
meter. Han tar op et Lommet0rklaede med
Krone paa og visker St0vet af sit Ansigt, der-
'paa tar han op et Cigarfutteral med Krone paa
og taender sig en Cigar. Saa sidder han og
r0ger og er taus.
Min Rejsefjelle gaar nedad Trinnene og be-
gir sig henad Marken paa Blomsterplukning.
Saa sidder vi tre Ma?nd i°;en.
n =
3 JE
.^^•.^^•v^^V>'\%V\t:!'^^!S!^^, t hi".-
-
H > — =
PO — =
co — =
190
Da ser jeg Gendarmofficeren fulgt af Sol- •
.h*.
■.
daterne komme listende nedad Trappen fra
n
anden Etage. Det gir et stumt Rop indeni
Cn^^
mit Bryst et Sted og jeg rejser mig og blir
■i
staaende. Nu skulde det ske! Endog Vaerten
CT-, — =
K-
kommer frem i Spisestud0ren forat vsere Til-
skuer. Gendarmofficeren trader ud paa Ve-
-J — =
M'j
■v
■ : ;
randaen og stanser foran Politimanden. Saa
jeg nu ret? Og h0rte jeg ret? Han logger sin
Haand paa bans Skulder og arresterer ham.
CO — =
■I'
Arresterer ham. De er min Fange! sa han
paa Fransk.
ID — =
tv
Politimanden ser op paa Officeren og gen-
nembaeves et 0jeblik. Saa knipser han Asken
i— * =
o =
af sin Cigar og svarer :
Hvad er det De siger?
I— 1 =
I— 1 =
^p?
At De er min Fange.
Hvorfor — ? Hvad vil De — ?
I— 1 =
^■r-Jl
En Vogn som er holdt i Beredskab ruller
fo —
frem, Soldaterne tar Politimanden en under
I— 1 =
■ V?
hver Arm og leder ham ned paa Vejen; Offi-
co —
Bp
ceren f0lger efter. Jeg h0rer j0den forsikkre
| — i ~
H
at dette skal bli Gendarmofficeren en farlig
J^ EE
Affaere, han havde Papirer, kunde legitimere
sig, bare vent! De fire Maend placerer sig i
1 — 1 =
Cn =
Pi
Vognen, Kusken smadder med Sv0ben, og
1— > =
I
Vognen ruller ud mod Tiflis.
-j =
1
CO —
H > =
ID =
cm 12 3
z
1 5
6 7 8 9 1
11 12 13 14
191
Der stod jeg.
Jeg vendte mig hid og did og saa mig om
efter en Forklaring. Engljenderen havde ikke
giddet se op, ban sad atter med Lommespejlet
og undersogte sit 0je. Saasnart jeg fik Mund
og Maele igen spurgte jeg Vaerten hvad alt
dette skulde betyde. Var det en Arrestation
som netop var foregaat?
Vasrten nikked og var ikke falden i Staver.
Men Gud bevare Dem, Mand! roper jeg.
De nikker som om det hele ikke var noget. Tog
man og arrestered et levende Menneske i dette
0jeblik?
Javel. Paa Anmaeldelse fra Pjatjgorsk, svarte
Vasrten.
Jeg kunde ikke fatte denne uhorte Handling
lige for vore 0jne. Hvis sligt noget havde
hajndt mig saa vilde jeg ha sunket i Jorden,
sa jeg.
Vasrten saa ligegyldig ud.
Teg sa da:
De synes fremdeles ikke at dette var noget.
Hvordan tror De at jeg skulde ha staat en
slig Ting over? Og hvordan tror De at min
Rejsefaelle skulde ha staat den over?
Nej nej, men det var jo heller ikke Dem,
svarte Vasrten og gav sig straks.
'..;''.:.^:.-:
i,«j;R.-ST:w»i .
**;*»:
192
Men nu blev jeg glad og henrykt over det
hele. Sk.0nt Feberen atter regered i mig og
jeg skjalv og koldsveded over hele Legemet
var der intet Sted i mig som ikke var gen-
nemgUadet af Gkede.
Min Rejsekammerat kom tilbage og sa:
Du har faat din Farve i Aosigtet igen.
Ja, svarte jeg, jeg er blet ked af at gaa her
og sture og tsenke paa Oksen. Du ved Oksen
som vi saa, den havde faat Aaget mellem
Hornene, den gik med forvreden Hals. Nu
har den det godt.
Har den det godt? Hvordan?
Officeren fortalte mig det nu. Du ved Offi-
ceren fra Toget. Han kom lige efter os,
saa ogsaa Oksen.
Naavel ?
Han retted Aaget.
Gudskelov! sa min Rejsekammerat.
Og jeg var ogsaa tilfreds. Jeg naevnte et Par
Ting, som jeg kunde spise nu, og skont jeg
blev m0dt med gode Raad om heller at slfljfe
dette og ta noget andet for min Febers Skyld,
fremtured jeg dog i min Galskab og forlangte
de farlige Ting. For min Appetit var bleven
saa uhyre.
i 9 3
Iligemaade havde jeg ikke Lyst til at Eng-
la?nderen skulde vaere saa taus og forladt linger.
Og saa meget mere som min Rejsekammerat
nu gik bort og jeg fik frit Spillerum hen-
vendte jeg mig til Englsenderen og sa forat
forbl0ffe ham :
Der er Pest i Oporto. Ved De det?
Han stirred paa mig.
Jeg gentog at der var Pest i Oporto; men
det syntes ikke at afskraekke ham, han r0gte
vask.
Jeg hented da mit Numer af »Nya Prassen«
og sa til Engkenderen :
Jeg logger netop Maerke til i de sidste Torv-
priser fra Finland at Htensene der koster i Mark
til i Mark 75 Pennia for Stykket.
Den lille Britte forsogte nok endda at g0re
mig til Luft; men han var for ung, han kunde
ikke holde Stand, og det var morsomt at se
ham strive med sin U0vede Vaerdighed.
H0nsene? spurgte han. I Finland? Hvordan?
De skal over Bjasrgene, sa jeg, De skal der-
paa gennem Rusland og kommer tilsidst til
Finland, hvorfra De saa tar hjem igen til
Deres glade og hja;rtens elskva;rdige Folk,
Englaenderne. Jeg vilde forberede Dem paa
Priserne i Finland saa De kunde vide det naar
13
n =
3 JE
Tr^v^T*
.• — v.i* w." • «.* _*i?5i5$S#£?>V- .".".*'; *; V'ir, .../vw*'-
rs
H > — =
PO — =
co — =
^^fc-
194
.h*.
1'
■ ^ De skal forlange Mad. Husk paa at det ikke
er for Parret, men for Stykket.
p
Hvormeget, sa De? spurgte han.
Cn^^
■ C En Mark til en Mark fern og svtti.
n
Hvormeget er det i engelske Penge?
CT-, — =
Hi
Det vidste jeg omtrent og kunde sige ham
K--
det.
-J — =
Jeg skal ikke til Finland, sa han.
Det var ikke muligt at faa ham indviklet i
CO — =
en Disput.
■>£
Jeg kunde kanske trasffe hans Interesse med
KO — =
noget andet, tasnkte jeg og begyndte at laese
>
■&
op fra Bladet om Krigsnjktena frdn Transvaal.
I— 1 =
^Ds
Da jeg havde lasst det op oversatte jeg det for
O =
ham og martred ham med ikke at vide de
I— 1 =
^K* -
simpleste Ord i hans Sprog, men tog ham
I— 1 =
med paa Raad. Tilslut sad han aldeles slov og
K <
svared Ja til alle mine Forslag. Saa rejste han
1 — 1 —
sig og forlangte sin Telega k©rt frem, jeg
■w
havde slidt ham ud. Han fors0gte at redde
I— 1 =
co —
Resterne af sit storbrittaniske Vaesen da han
Hfe
gik: han saa mig atter ikke. Jeg sa da:
J^ =
i:
Lykkelig Rejse! Husk paa at hilse hofligt
naar De kommer og gaar. Det er Skikken i
I— 1 =
Verden.
Cn =
Han blev sprutred og tog i Forfjamselsen
1— > =
c^ =
Ef
lidt op til sin Hat.
H> =
.
-J =
H^' ; '
I— 1 =
CO —
1'
I— 1 =
^K ii«_a
ID =
cm :
2 3
L
\ 5 6 7 8 9 10 11 1
2 1
3 14
J 95
Saa k0rte han
Jeg saa en Englasnder engang paa en Spor-
vogn i Miinchen, han var vel Kunstner, Maler,
han skulde til Schackgalleriet. Vi kommer
fremad Gaden med al Fart, et Barn, en liden
Pige blev nasr overk0rt, hun falder, kommer
ind mellem Hestene, blir trampet paa, skadet;
men vi faar trukket hende frem ilive. Britten
staar under dette og roger sin Snadde. Da alt
var ferdigt og det endnu drojer et 0jeblik f0r
Kusken k0rer ser Britten asrgerlig paa sit Ur.
Vi gir ham et Blik nogen hver, men vi er
Luft for ham, han forlanger med sit vidunder-
lige Englsendertysk sine Penge tilbage, han vil
stige af. Et omkuldk0rt Barn angaar ham ikke.
En Passager ranker ham da hans udlagte
Penge tilbage. Han kaster et ligegyldigt Blik
paa Passageren, traekker langsomt og ligegyldigt
sine 0jne til sig og modtar ikke Pengene. Han
anfaegtes ikke af den Indignation som nu
ulmer omkring ham, og denne Standhaftighed
vilde vistnok ha vundet Bifald hos alle hans
Landsmamd: det er ret, staa bare standhaftig
nu, John! Han blev staaende paa Sporvognen
lige til sit Bestemmelsessted. Saa gik han af.
Det er jo ofte lige saa godt og bedre at ikke
altfor mange strommer til under en Katastrofe.
13*
•*^ ; i!v-' T 7! l 3;w:^
.»■-••" -i
196
Men alle kan uforment glemme at r0ge Snadde,
alle kan se op, alle fornemme et lidet Ryk.
Alle. Uforment.
Hvis jeg var Konge af England vilde jeg
hviske mit Folk et lidet Raad i 0ret. Og
mit Folk skulde bli Verdens pragtigste Folk
Vognen som korte forbi os igaar indhenter
os nu her. Den russiske Familje spiser, lar
Hestene hvile i blot tre Kvarter og skal atter
afsted. Nu ex det at ogsaa Karnej korer op
med sin Vogn og vil afsted samtidig. Der er
endnu tre Kvarter igen af de fire Timer han
havde forlangt; men nu kan Karnej gore det
billigere, han vil benytte Lejligheden til at faa
Folge. Han stiller sig op bagenfor den anden
Vogn og vinker til os. Vi lar ham vinke. Han
begynder at rope, at skaalde, han sender endog
Russeren frem til at tale europaeiske Tunge-
maal med os og faa os afsted. Men vi er ube-
vasgelige. Russeren korer sin Vej.
Karnej staar tilbage og ser efter den bort-
rullende Vogn og skaelder rasende mod os. Vi
lar ham skadde. Han var noget af en Vrang-
pejs, Karnej : havde han ikke faat de fire
Timer vilde han ha tat dem, nu da han fik
dem vilde han ikke ha dem. Men vented han
nogen ekstra Betaling for ikke at kore os i
mm
197
St0vet fra forrige Vogn narred han sig selv.
Han vilde ingen ekstra Betaling faa. For han
havde vaeret vrang hele Vejen.
Vi piner dog ikke Karnej lasnger end en
halv Time, saa stiger vi i Vognen. Og Karnej
er mut og sindt og korer dygtigt paa som om
han vil indhente forste Vogn og asrgre os.
Og vi lar ham k0re. Render vi Rarnej ret
blir han snart ked af at drive sine Heste for
haardt.
Vi korer over vide Flader saa vi ser Vejen
lang og gul fremover i det gronne Land. Efter
en Stund m0der vi Majs. Vi er nu paa Tiflis'
H0]'de, omtrent halvfemte Hundrede Meter over
Havet, fra nu af har vi flad Vej. Her er frugt-
bart; Majs som efter et gam melt Ord skal ha
et Hundrede Dages Varme modnes godt her.
Langs Vejen er der Pyramidepopler, Pil, vilde
Frugttraeer; Aaserne er lave; foran os blaaner
Fjaslde langt borte, men ogsaa de synes lave.
Ved et Vandingssted staar Rarnej af, beskuer
hver Hest for sig og overoser Hoderne paa
dem med Vand. Han faar sin molokanske
Forsigtighed igen da han sk0nner at hans for-
fcttwO
cerede Koring ikke vil indbringe ham vor
Protest engang, og korer fra nu af jsevnt som
f0r. Det kan ogsaa menges, Heden er forfaer-
delig, vi maa holde vore Hasnder under Skvast-
laederet, ellers brasnder Solen igennem Han-
skerne.
I det Fjasrne ser vi en Borg med vasldige
Taarne, ellers ser vi Marker, Agre, nu og da
lidt Tracer, smaa georgiske Huse af Flintsten
og Ler, pl0Jende Okser.
Vi iruader et Par Gange Vogne med Sejl-
dugstag over og trukne af B0ner som labber
frem med dorske Skridt. I Vognene sidder og
ligger Mennesker af en anden Type, Zigeunere,
rodbrune Tatere paa Vandring. I en Vogn var
der ti Mennesker; en ting Pige med r0dt Tor-
kkede sidder vakker og opret og ler imod os
med hvide Tsender.
Vi kommer til en uhyre Borgruin af Sten
,og Ler, et Kaos af Murmasser. Murene er
sprukne, men nogle af dem rager endnu kan-
ske halvhundrede Meter op; to af de mange
Fl0je synes at ville ramie ned hvert 0jeblik.
Maaske et af Dronning Tamaras mange Palad-
ser rundt omkring i Georgien og Kaukasien.
Et lidet Stykke fra denne Ruin moder vi to
tempelagtige Bygninger omgivne af en hel Del
199
Menneskeboliger: det er et Kloster og en Kirke
paa hver sin Side af Vejen, begge meget lige
hinanden i sit gamle og fremmede Udseende.
De mange Huse omkring dem skimmer dem
ud, de er nogle i etParEtager, alle i moderne
Stil med Slagvinduer og Tegltag, alle kedelige,
alle dumme, uden Skam, Bastarder.
Saa kommer vi naer den store Borg vi saa i
det Fjaerne. Dette er ingen Ruin, men et
Kompleks af Fl0Je, nogle runde, nogle fir-
kantede, med en uhyre Hovedfl0] der er rund
og ligner Engelsborg i Rom. Borgen er vel
vedligeholdt og der bor Mennesker der, det er
Arma Tsikeborgen, det asldste Herskersasde i
Landet. Vi horte at det nu er i Brug som
Kloster, men det ved jeg ikke n«rmere om.
Nu passerer vi et Sagbrug. Det gaar ikke
med Damp og ikke med Vand, det gaar med
Menneskekraft. Fire Mand staar to paa hver
Side af en uhyre Sag og skajrer Planker. De
staar barhodede, i r0de Flonels Uldklseder fra
Top til Taa. Deres Udseende og deres evige
Nikken op og ned over Sagen faar dem til at
ligne Figurer der er skaaret ud af Tra og
r0dmalet.
Endelig rsekker vi Stationen Mtsjet.
«*a«^ft *>•;??
M
200
Her pr0ver Karnej for sidste Gang om hara
ikke kan pine en liden Fordel ud af os: han
vender sig om paa Bukken og foreslaar at vi
herfra tar jaernbanen til Tiflis. Saa skulde vi
forst op til Byen og Jaernbanestationen som
ligger et Stykke borte, saa vente paa et Tog,,
saa arbejde med Kufferter og andet Toj i
Heden, saa faa ny Udgift til Billetter, — jeg
peger Karnejs Naese ret fremad igen og siger
det Ord som afgor alt: Tiflis! Og Karnej er
mut og sindt og korer igen lidt fortere.
Byen Mtsjet saa vi nassten intet af. Den
ligger hvor Aragva lober ud i Floden Kur, er
en af de aeldste Stasder i Georgien og var for
Tiflis Landets Hovedstad. Jeg har laest om at
Byen nu er fattig og i Ruiner; dens vigtigste
Bygvasrk skal vaere en Kathedral fra det fjerde
Aarhundrede. Her ligger Georgiens Konger
begravne.
Lidt udenfor Mtsjet kom vi igen til en Bom
hvor Karnej maa forevise Kvitteringen for be-
take Vejpenge. Et Jaernbanetog fra Baku pas-
serer oppe i Bakken, vi taeller seks og firti af
de graa cylinderformede Petroleumsvogne i
Toget. Vi kommer ind i en frygtelig Olje-
lugt.
201
Telegrafen er nu bleven tolvtraadet. Vi
naermer os Tiflis.
Vi f0lger Floden Kur hele Vejen, Knr er
majestastisk og skon. Vi skal krydse Jaernbane-
linjen, men en Bom falder ned for et kom-
mende Tog og vi maa bie. Toget kommer,
det har otte og firti Oljevogne paany, det
tordner mellem Aaserne som et Vandfald. Saa
gaar Bommen op og vi fortsaetter.
Nu ser vi Tiflis langt borte, som Prikker,
som en sasrskilt Verden. Ovenover Byen hviler
en Taage af Rog. Dette er da Tiflis, som saa
mange russiske Digtere har skrevet om og
hvor saa meget i den russiske Roman har fore-
gaat. Jeg blir et 0jeblik ganske som en Ung-
dom og ser forundret frem og horer mit
Hjaerte banke. Jeg har den samrrue Fornem-
melse som den forste Gang jeg skulde h0re
Georg Brandes holde Foredrag. Det var i en
Sal paa Universitetet i Kobenhavn. Vi havde
staat uendelig laenge i Regnvejr paa Gaden og
trykket hinanden foran en stasngt D0r; saa gik
Doren op, og vi galoppered opad en Trappe,
henad en Gang, ind i en Sal hvor jeg fandt
en Plads. Saa vented vi en lang Tid igen,
Salen fyldtes, det summed og sused af Roster.
1 ' .mi
202
Med et blir alt stille, d0dsstille, jeg Ii0rte mit
Hjasrte slaa. Saa steg han op paa Kathe-
dret .... Men ikke for det, jeg vilde jo selv
ha talt langt bedre. Naturligvis.
Vi korer frem paa en gold og ufrugtbar
Sandslette, St0vet staar tykt og stille over Vejen,
vi moder Posten. Den bevasbnede Forer slaar
en Trille i sin Surna, jeg lofter min Hat,
F0reren bojer sig til Svar mens han spiller
videre og farer forbi. Vi moder flere og flere
Okser, ^Esler og Drivere, Ekvipager, Ryttere
og Arbejdsvogne med La;s. Vi moder ogsaa
drukne Masnd hvad vi ikke har set paa hele
Turen over Bjagrgene. Saa korer vi ind i Byen.
Det morkner alt, Lys taendes paa Gader og i
Huse, Mennesker vrimler frem og tilbage.
Men nu og da skrider en Perser fremad i
Gaden i stor Turban og langt Skasg og urok-
kehg Ro. Han gaar sin Gang som en Kamel.
Saa gor vi op med Karnej. Da han har faat
sin Betaling forlanger han Drikkepengene. Jeg
lader Tolken svare at Karnej ingen Drikke-
penge har fortjent. Men da han faar Forklaring
paa hvori hans Ufortjenthed bestaar ser ban
ud som om han aldrig i sit Liv har kort et
urimeligere Fyrstepar. Han forstaar ikke et
Muk. Saa faar han alligevel en Rubel til Maslk.
205
Men Karnej Gregorevitsj er ikke tilfreds med
saa smaa Drikkepenge, og han ska;lder saa
la;nge og vel at han tilslut blir fort ud af
Hotellet.
M
*W!
•^^^^Tc'^i^i^^^^j^-J^.n^^^ ^i^^rr .... ■■■
XII
H,
Leden var for grov i Nat, jeg sov uroligt.
Jeg vaagned mangfoldige Gange, t0rred mig,
pusted og blseste og sovned igen.
Engang jeg vaagned sad min Rejsefelle og
lasste i en Bog ved Lampen. Jeg var for s0vnig
og elendig af Feber til at skaffe mig Rede paa
hvad denne Ekstravagance skulde tjene til.
Var der desuden i Smug medbragt B0ger
mens jeg hele Tiden vansmaegted med et gam-
melt Numer af »Nya Prassen« ? En skulde
aldrig ha F0lge paa Rejse, ens F0lge tasnker
bare paa sig selv og putter i sig de bedste
Mundfulde !
Efter en urolig Halvslummer vaagner jeg
igen og ser mig om. Det er bra lyst, Klokken
er fem. Jeg springer op og kommer i Klaederne.
Saa taler jeg ud i Vasrelset, retter et Ord over
i
20s
til den anden Vaeg og foreslaar at det ikke er
muligt at ligge linger.
Da spor min Rejsekammerat:
Hvad er det for en Politimand du har truftet
paa Vejen?
Politimand ? Jasaa, det var min Dagbog som
havde vaaret Nattens Lekture! Jeg havde intet
aabenbaret om Politimanden, nejvel, jeg havde
skaanet alle andre og bevaret Hemmeligheden
alene i mit Bryst; fortjente ikke dette Paaskon-
nelse ?
Det gaar da sandelig ikke an at lyve saa
grovt, horer jeg videre fra Vaeggen. Og dit
Ridt ind i Bjaergene fra Kobi tror jeg heller
ikke paa.
Om dette Ridt havde jeg heller intet aaben-
baret. Jeg havde foretat dette Ridt paa Viden-
skabens Vegne, havde med Glasde offret en
Nats Sovn forat vasre Den geografiske Forening
til St0tte, baaret alle Strabadser med stumt
Hjaerte, — slig baerer den sande Opdagelses-
rejsende sig ad.
Forresten, siger min Rejsekammerat, for-
resten synes jeg at du skriver op formange
Smaatterier.
Da fl0d Ba^geret over. Min gode Rejse-
kammerat benytted en kur Nattetime da jeg
*tf
~' MiGrdm$ 3?\?i -.!?••>:■: ■cJ fKH.jni
206
ved Sygdom og Feber var forhindret fra at
vaerge mig og mine Ting til at gennemsnuse
mit Rejsearkiv. Godt! Men min gode Rejse-
kammerat vilde ogsaa g0re mig usikker paa mig
selv angaaende min y£vne til at fore en ud-
maerket Dagbog. Da flod Basgeret over.
Jeg gaar ud i Byen, sa jeg og forlod Vae-
relset med haardt Sind
Hotellet laa endnu i Sovn; men da jeg kom
ned i Hallen stak en Dorvagt frem og gned
0jnene. Han var en af disse Brande i 0stens
Hotelier som kan det rappeste Fransk en liar
stodt paa. Jeg forblir stum fordi jeg ikke kan
svare et til Tusinde; jeg vinker blot Doren
aaben. Da jeg var kommet ud paa Gaden
samled jeg sammen hvad Manden havde sagt:
han havde i et Ramd bonjour'et mig, udtalt
sig om Vejret, forhort sig om hvordan jeg
havde so vet, maeldt sig til Tjeneste som Forer
i Byen. Dette var blot hvad jeg forstod ; men jeg
gik glip af en hel Del. Rigtig — nu husker
jeg at han ogsaa vilde blanke mine Sko.
Saa tidligt det er paa Morgenen, — Folk
sidder dog udenfor sine Dore og prater eller
vandrer i Gaderne, Kaukaserne sover ikke.
Solen var ikke kommet, men det var varm,
blank Morgen. Ligeoverfor Hotellet ligger en
207
stor Park og jeg begiver mig ind i den, gaar
tvsers gennem den og kommer ud paa den
anden Side. De fleste Folk jeg ser gaar i kau-
kasisk Dragt med Vaaben; nogle gaar ogsaa i
europ;eisk Jakke og stiv Filthat; Officererne
er i tsjerkessisk Uniform. Jeg ser nassten ingen
Kvinder ude.
Jeg havde egentlig tsenkt at studere Byen
igennem fra Ende til anden for Frokost, men
jeg indsaa snart at dette vilde bli mig uover-
kommeligt; jeg blev sulten og fik mig en Pose
Druer som jeg styrked mig paa, men som
Nordbo maatte jeg jo ha Kod og Br0dskiver
' forat bli mast. Jeg gik rundt Parken og kom
tilbage til Hotellet.
Endnu var ingen staat op. I Hallen be-
gyndte D0rvagten igen at parlere, jeg stodte
op en Dor forat redde mig og kom ind i Ho-
tellets Lassesal. Her fandt jeg paa et Bord en
Baedeker over Rusland og Kaukasien; jeg slog
op Tiflis og satte mig til at lasse.
Mit eget Hotel, London, havde Stjasrne.
Byen havde 160 Tusind Indbyggere hvoraf der
var dobbelt saa mange Masnd som Kvinder.
I Byen takes 70 Sprog. Gennemsnitsvarmen
om Sommeren var 21 og Gennemsnitskulden
om Vinteren 1 Grad. Tiflis har staat under
^^^^^^SS^^x^3s^^^^^!^^^!^^iy^^^>
r ,na
208
romersk, persisk og tyrkisk Overh0]hed og
staar nu under russisk. Sit Opsving i den nyere
Tid skylder Tiflis sin gunstige Stilling som Kryds-
punktet for Handelstrafiken fra det Kaspiske Hav
og fra Sortehavet, fra de armeniske Hojlande og
fra Rusland over Kaukasusbjaergene. Byen har
et storartet Museum, har Teater, Kunstsamling,
botanisk Have, Fasstning. Byen har ogsaa de
grusiske Kongers Slot, men det bruges nu til
Fsengsel. Byen har endelig en Statue, det er
af en russisk General. Men hojt, ruajt over
Byen er Davidsklostret. Det ligger paa det
for Grusierne hellige Bjaarg Mtatsminda. Ved
Klostret staar Gribojedovs Gravmade.
Jeg lukker Basdeker og tinker over hvad
jeg kan ha laest om Gribojedov. Det er ikke
stort. Det er blot at han har skrevet »Gore
ot uma«, denne ene Samfundssatire som har
gjort ham udodelig i Rusland. Disse rare
Ord Gore ot uma forstaar ikke jeg; men Bogen
er oversat under Titlen Geniets Forbandelse
eller lignende Titler, forskellig i de forskellige
Sprog. Gribojedov blev gift med en Fyrste-
datter herfra Tiflis og hun var bare seksten
Aar. Han blev Gesandt i Persien hvor han
blev myrdet af Pobelen fem og tredive Aar
gammel, mens Enken leved tilbage i otte og
209
tyve Aar og afviste alle Friere. Saa rejste hun
Manden dette skonne Gravmasle ved Davids-
klostret. Det har en Indskrift fra hende om
hans Uforglemmelighed.
Jeg kommer til at huske flere russiske Dig-
tere som har vasret her i Tiflis, Pusjkin, Ler-
montov, Tolstoj og mange med dem. Og jeg
ender med at sidde en lang Stund og hasvde
for mig selv en liden Mening om den russiske
Digtning i det hele taget. Det er saa tidligt
paa Morgenen, jeg ejer endnu dette lille Rum
alene, det egner sig ogsaa til at haevde en
liden Mening i da det er saa godt og t£et og
ikke engang har et Vindu aabent til Gaden.
1
m
Den russiske Digtning i det hele taget
er saa stor og saa vanskeiig at naa. Lidt
bred, — det kommer af det russiske Lands og
det russiske Livs Vidde. Der er Graenselos-
heder ud til Siderne. Jeg rangerer lidt tilside
Ivan Turgenjev. Han blev Europaser, Fransk-
mand mindst lige saa meget som Russer.
Hans Mennesker regeres ikke af den Umiddel-
barhed, det Anlasg til Afsporing, til »Urimelig-
heder« som Ruslands Folk er alene om. Kunde
14
s
m
210
man i noget andet Land se en Drukkenbolt
som skal arresteres slippe fri ved at slaa Ar-
mene om Politikonstablen midt paa Gaden og
kysse ham og bede for sig? Ivan Turgenjevs
Mennesker er milde og paafaldende retlinjede,
de tinker og handler ikke nok i russiske Ryk.
Men de er saa tiltalende og logiske og franske.
Turgenjev var ingen staerk Hjasrne, men han
var et godt Hjserte. Han trodde paa Hu-
manisme, Skonlitteratur, vesteuropaaisk Udvik-
ling. Dette trodde ogsaa hans franske Sam-
tidige paa, men ikke alle hans russiske, nogle
af disse som Dostojevski og Tolstoj slog en
Boj paa sin Retlinjethed. Hvor Vesteuropaeeren
saa Frelse saa disse Haabloshed. Og de hen-
faldt til Syttiaarenes mest umoderne Guds-
dyrkelse: Dyrkelsen af Gud. Ivan Turgenjev
var standhaftig, han havde nu engang fundet
den klare brede Vej som al Middelmaadighed
dengang fandt, og Vejen passed ham og han
gik den. Det hedder om ham at da han
vendte hjem igen efter sine Universitetsstudier
i Berlin »forte han med sig en frisk Kultur-
luftning«. Og da han laa paa sin Dodsseng
skrev han et rorende Brev til Tolstoj og bon-
faldt denne om at vende tilbage til sin Ret-
linjethed og gore op mere Skonlitteratur. Han
cm
6 7
9 10 11 12 13 14
1
mmmm
211
skulde vasre saa lykkelig, skrev han, hvis denne
B0n blev hart.
Da Turgenjev dade var det en oprigtig
Troende som dade.
Men Dostojevski dade som fanatisk, gal, ge-
nial. Han var lige saa opreven og forholdslas
som hans Mennesker. Hans Slavofilisme var
maaske lidt for hysterisk til at vasre dyb, den
var et sygt Genis pirrelige Paastaaelighed, han
skreg om den, hvaeste om den. Og hans Tro
paa Ruslands Gud var maaske ikke fastere end
Turgenjevs Tro paa Europas, det vil sige de
trodde begge som Sennepskorn. Hvor han
— som i »Br0drene Karamasov« — vil vaere
filosofisk basrer han en forunderlig Forvirring
tilskue. Han snakker, prater, skriver med en
Kost. Indtil han atter faar fat i Naalen —
som er hans Pen. Aldrig har den menneske-
lige Sammensathed vasret optrevlet som hos
ham, hans psykologiske Sans er overvasldende,
synsk. " Ved Bedommelsen af ham mangier
man det Maal man skal maale med, han er
alene. Hans Samtidige vilde maale ham, men
det mislyktes, han var saa ubeskedent stor.
Taenk Dem, der er en Mand som hedder
Nekrasov, Redaktor for et Tidsskrift som
hedder »Sovremennik«. En Dag kommer der
14*
k-'-.^-iS.-.-'-"^:^-,*
- .■- - . ,.- : r -
212
en ung Mand til Nekrasov og leverer et Manu-
skript, Manden kalder sig Dostojevski og sit
Manuskript havde han kaldt »Fattige Folk*.
Nekrasov lasser det, rykker til, l0ber ud i Sta-
den midt om Natten og vaskker den store
Bjellinski med Udraabet: Vi har faat en ny
Gogol ! Men Bjellinski er skeptisk som en
Kritiker skal vaere, f0rst da han har lasst Vser-
ket glaeder han sig med den anden. Ved den
forste Sammenkomst han nu havde med Dostojev-
ski anerkender han varmt den unge Forfatter;
men denne st0dte straks den store Kritiker
ifra sig ved at holde sig selv for et Geni.
Simpelthen. Den lille store Bjellinski fandt
ikke den almindelige Beskedenhed hos Dosto-
jevski. Han var uden Maal, alene. Men da
har jeg la?st at Bjellinski blev reserveret. Hvil-
kenUlykke! skrev han; Dostojevski har utvivl-
somt Talent; men hvis han allerede nu ind-
bilder sig at vasre et Geni, istedetfor at arbejde
paa sin Udvikling, vil han ingen Vej kommel
— Og Dostojevski indbildte sig at vcere et
Geni, og han arbejded paa sin Udvikling og
han kom saa langt paa sin Vej at ingen endnu
har naat ham. Gud ved, hvis Dostojevski ikke
havde indbildt sig at han var et Geni om han
da altid vilde ha git sig i Kast med de storste
cm
6 7
9 10 11 12 13 14
213
Opgaver. Nu staar hans tolv Bind der og kan
ikke lignes med nogen andens tolv Bind. Nej
ikke med nogen andens fire og tyve Bind.
Der er nu for Eksempel en liden Fort^lling
som hedder »Krotkaja«. En bitte liden Bog.
Men den er for stor for os alle, for uopnaaelig
stor. Lad alle erkende det.
Det er dog en kostelig Yttring af Bjellinski,
tinker jeg der jeg sidder, at Dostojevski ingen
Vej vilde komme hvis han allerede nu ind-
bildte sig at han var et Geni, istedetfor at ar-
bejde paa sin Udvikling. Bjellinski har lasst
og laert hvad der var gangbar Forestilling i
Vesteuropa paa hans Tid. Saa mange Pund
engelsk Bif om Ugen, saa mange B0ger at
laese, saa mange Malerier at skue, saa megen
»Kulturluftning« — dette er »Udviklingen« til
Geni. Dostojevski burde ha laart noget, f0rst
og fremst Beskedenhed, som i alle ordinaere
Menneskers 0jne er en Dyd
Og jeg tasnker paa Tolstoj. Og jeg kan
ikke overvinde min Mistanke om at der i denne
store Digters Liv er kommet ind noget uasgte,
en dr0J Forlorenhed. Det kan oprindelig vaere
skeet af oprigtig Raadvildhed; noget maatte en
stasrk Mand finde paa, og da Verdens Glider
var udt0mte faldt han med sin naturlige Dr0J-
■'V-*".**'.'
;2I4
hed over det religi0se Bigotteri. Lidt spilled
han vel i Begyndelsen, men han var for staerk
til at holde op, saa blev det hans Vane, kanske
ogsaa hans Natur. Det er farligt at begynde
et Spil. Henrik Ibsen drev det til i aarvis
paa et bestemt Klokkesket at sidde Sfinx paa
en bestemt Stol i en bestemt Kafe i Munchen.
Siden maatte han spille videre ; hvor han rej-
ste hen maatte han siden sidde Sfinx for Folket
paa bestemt Tid og i bestemt Stol. Ti
Folket vented det. Det plaged ham maaske
skraekkeligt iblandt; men han var for staerk til
at holde op. Aa hvor det er Kraftkarer disse
to Tolstoj og Ibsen! Der er mangen anden
som ikke kunde forevise et sligt Spil laanger
end en Uge ialfald. Og det vilde maaske ha
vist st0rre Kraft hos de to om de havde holdt
op med det itide. Desvaerre paadrager de sig
nu mit og andre almindelige Menneskers Gon.
Nuvel, det kan de vsere store nok til at baare;
vi blir selv g0net igen. Men havde de vasret
lidt st0rre saa vilde de kanske ikke ha tat sig
selv fuldt saa alvorligt. De vilde ha smilet
lidt af deres egen aarlange Naragtighed. Dette
at de indbilder andre og tilslut ogsaa sig selv
at deres Spil er dem en Nodvendighed rober
en Brist i deres Personlighed som g0r dem
cm
2 3 4
9 10 11 12 13 14
2I 5
mindre, trsekker dem ned. Der gaar et stort
Digtervaerk bare til at lappe denne Skade.
Posituren er at staa paa et Ben, den naturlige
Stilling er at staa paa to uden at skabe sig.
»Krig og Fred«, »Anna Karenina« — st0rre
Digtervasrker i sit Slags har ingen skabt. Og
det er ikke at undres over om en indtryks0m
Kollega endog paa sin Dodsseng beder om
mere sligt. Men mens jeg nu sidder og tin-
ker paa det kan jeg gladelig forstaa og gladelig
tilgi Tolstoj hans Lede ved at sidde og g0re
op selv den herligste Sk0nlitteratur for Menne-
skene. Der er andre som kan besorge Skon-
litteraturen, som foler sig vel derved, som
setter Gasrningen h0)t og som finder ^Eren
ved den stor. Hvad jeg efter mit Sk0n har
imod er den store Digters faafasngte Forsog
paa at digte Filosofi, Tasnkning. Det er dette
som forvraenger hans Position til Positur. Han
deler Ibsens Skaebne. Ingen af dem er Tasn-
kere, men de staar begge paa et Ben og vil
vasre det. Der skal bo mere i dem derved, de
tror det er gildere. Saa er det at vi andre er
saa smaa at vi driver G011 med dem — hvad
de er saa store at de taaler. Tasnkning er et,
Raesonnement et andet. Og Grublen et tredje.
Grublere er de; men det er saa mange. En
*4
' ■-*>-' >.,
216
Bonde oppe i Gudbrandsdalen grubled hele sit
Liv, og han var en Fabel for mange sligt godt
Hode havde han. Og han havde en Pande
som var lige saa stor som nogen Digters. Blandt
andet grubled han selvstaendigt ud en Klokke
som skulde vise Tiden paa alle fire Sider paa
en Gang. Han var i Fjasldet og k0rte Mose
hjem til Kreaturerne dengang han grubled ud
dette. Men naar han fortalte om Tildragelsen
siden graed han i sin store Grublen, og han
plejed at kegge til at han alligevel korteMose
hjem fra Fjaeldet den Dag ogsaa. Og han var
en Fabel for sig selv og Bygdens Folk.
Tolstojs Filosofi er en Blanding af gamle
Selvf0lgeligheder og forbausende ufuldkomne
Indfald af ham selv. Det er ikke for intet at
han tilh0rer et Folk som i hele dets Historie
ikke har frembragt en Talker. Ligesaalidt som
Ibsens Folk. Baade Norge og Rusland har
frembragt meget stort og godt, men bare ingen
Tinker. Ikke f0r de to store Digtere kom, Tol-
stoi og Ibsen.
Jeg finder det ikke ubegribeligt at Digterne
er bletTasnkere i disse Lande: vi havde ingen
anden til det. Og det er ikke et vilkaartigt
Valg, der er god Sammenhseng i at det bleV
Digterne og ikke Skomagerne. Jeg kunde og-
217
saa forklare det paa den Maade som jeg tror
det er gaaet til. Men jeg maa endnu engang
se efter om Vinduerne er godt igen f0r jeg
udvikler dette.
De som har levet lasnge nok til at huske fra
Syttiaarene vil vide hvad for en Forandring der
foregik med Digterne fra den Tid af. De havde
indtil da vasret Sangere, Stemningsydere, For-
taellere, saa grebes de af Tidens Aand og blev
Arbejdere, Opdragere, Reformatorer. Det var
den engelske Filosofi med dens praktiske Nytte-
og Lykkebestragbelser som begyndte at regere
Menneskene og omskabe Litteraturerne. Der
blev da en Digtning uden megen Fantasi, men
der var megen Flid i den og megen Forstand
i den. Man kunde skrive om alt hvad der laa
for Hvermands Fod blot man var »virkelig-
hedstro«, og dette skabte en Maengde store For-
fattere i Landene. Litteraturen svulmed. Den
popularisered Videnskab, bebandled Samfunds-
sp0rgsmaal, reformered Institutionerne. Paa
Teatret kunde man se Doktor Ranks Ryg og
Osvalds Hjaerne dramatiseret, og i Romanen
var der end friere Spillerum, Spillerum endog
for Diskussioner om Fejl i Bibeloversasttelserne.
Digterne blev Folk med Meninger om alt;
Menneskene spurgte sig imellem hvad Digterne
8
cm
10 11 12 13
■v>v»»
m
218
mente om Evolutionsteorien, hvad Zola havde
fundet ud om Arvelighedslovene, hvad Strind-
berg havde opdaget i Kemien. Deraf fulgte da
at Digterne rykked op til en Plads i Livet som
de aldrig f©r havde indehavt. De blev Folke-
nes Ledere, de vidste og belaerte om alt. Jour-
nalisterne interviewed dem om den evige Fred,
om Religionen, om Verdenspolitiken, og stod
der nogen Gang i et udenlandsk Blad en No-
tis om dem tog de hjemlige Blade Notisen op
som Tegn paa hvad deres Digtere var for Ra-
rer. Tilslut maatte Folk bibringes den Fore-
stilling at deres Digtere var Verdensbetvingere,
de greb overvaeldende ind i Tidens Aandsliv,
de satte Folkeslagene i Grublen. Dette daglige
Skryd maatte tilsidst virke paa Mamd som i
Forvejen havde Hang til Posituren. Det er
svasrt til Brand du er blet! sa de vel til sig
selv; men det staar i alle Blade og siges af
alle Mennesker, saa er det vel saa! Og da
Folkene ikke havde andre til det blev det og-
saa Digterne som blev Tasnkere. Og de ind-
tog Pladsen uden en Indvending og uden et
Smil. De havde kanske den filosofiske Laes-
ning som almindelig dannede Mennesker liar,
og med denne som Grundlag stilled de sig da
219
paa et Ben, rynked Panden og take Filosofi til
Tidsalderen.
Slig er det vel i Korthed det er gaaet til.
Og var Spillet begyndt maatte det fortsaette.
Sk0nt det vilde ha vist vel saa megen Kraft
at holde op med det.
Den store Digter Tolstoj — ogsaa i hans
Lod skulde det falde at nedsastte sig som Tasn-
ker. Hans medf0dte Anlasg for denne Profes-
sion forekommer vistnok mangen anden ringere
end de kanske forekommer ham selv; jeg ved
ikke hvad andre mener, men jeg antar det.
Der kommer Tid efter anden i Bladene for-
skellige Buketter af hans Tamkning og yder-
mere skriver han nu og da en Bog hvori han
nedlasgger sine Meninger om dette Liv og det
tilkommende. For nogle Aar siden proklamered
han sin beromte Lasre om total Kydskhed, to-
tal k0nslig Afholdenhed. Da der indvendtes
mod denne La;re at saa blev jo Jorden affolket
svared Tasnkeren: Javel det er Meningen saa,
den skal affolkes! — Ak den gamle Lasre!
En liden Skitse af Tolstoj baerer Titlen:
»Hvormeget Jord beh0ver et Menneske?« Den
handler om en Bonde, Pacham, der finder at
han har forlidet Jord og saa k0ber femten
Desjatiner til. Efter en Tid kommer han i
I
• 220
Krangel med sine Naboer hvorefter han be-
slutter sig til at tilk0be sig ogsaa deres Jord,
og nu blir han ligefrem en liden Godsejer.
Men da atter en Tid var gaat kommer der en
Bonde fra Volgaegnen til Pacham og han for-
taeller da hvor storartet Bonderne havde det
der, hvormeget Jord de kunde faa gratis og
hvor mange Tusind Rubel de solgte Hvede
for om Aaret. Pacham rejser til Volgaegnen.
Her nwder der ham ingensomhelst Vanskelig-
hed med at faa Jord og han tar da ogsaa rige-
hgt til sig; men i sine Anstrangelser for at
faa mere, altid mere, slider Pacham sig ihjsel.
HansTjener finder ham en Dag dod paa Mar-
ken. Der laa han nu. Men saa tog Tjeneren
og grov en Grav til sin Herre — og Graven
var to Meter lang. Og, siger Taenkeren, det
er netop saa meget Jord som et Menneske be-
hover, de to Meter til en Grav.
Det vilde kanske va?re rigtigere at sige at
to Meter Jord er saa altfor lidet for et Men-
neske; men det er hvad et Lig behover. Ilige-
maade kunde man kanske sige at ikke engang
disse to Meter Jord behover Mennesket. F0rst
fordi et Lig har ophort at vaere Menneske, der-
nasst fordi at et Lig kan undvtere Begravelse.
Tasnkeren kan ogsaa faa sine to Meter igen.
221
En anden liden Stump af Tolstoj er denne :
En Mand var misfornojet med sin Lod og
knurred mod Gud. Han sa: den gode Gud
skasnker andre Rigdomme, men mig gir han
ingenting. Hvordan skal jeg klare mig gennem
Livet siden jeg ingenting ejer? — En Olding
horte disse Ord og sa: er du saa fattig som du
tror? Har ikke Gud git dig Ungdom og Helse?
— Jo det kunde ikke Manden naegte, han havde
Ungdom og Helse. — Oldingen tog da Man-
dens h0Jre Haand og sa: vil du la denne Haand
hugge af dig for et Tusind Rubel? — Nej det
vilde ikke Manden. — Den venstre da? — Aa
nej ikke den heller. — Men vilde du tillade at
man slukte dine 0jnes Lys for ti Tusind Ru-
bel? — Nej Gud bevare mig, Manden vilde
da ikke det heller. — Da sa Oldingen." se nu
der, sa han, se hvilke Rigdomme Gud har
skaenket dig, og alligevel klager du!
Lad os .sastte at der var en fattig Mand uden
hojre Haand, uden venstre Haand, uden 0jnes
Lys for ti Tusind Rubel og der saa kom en
Olding til ham som sa: Fattig du? Du som
har en Mave til femten Tusind Rubel og en
Rygrad for henved tyve Tusind !
Navnet Tolstoj skal betyde tyk
$
Han mangier ikke Logik. Hvad han faar fat
paa spinder han ud til det som det efter hans
Slc0ii skal spindes ud til. Han mangier ikke
Organerne. Men selve Ta;nkningens S«de i
ham er tomt. Baaden har Aarer og Tilbelwr, det
har den; men den har ikke Rorskar.
Eller det er mig som mangier al /Evne til
at sk0nne mig paa dette. Det jeg mener er da
bare en Mening uden almen Gyldighed, den
er blot min. Jeg mener at der skal vistnok
ledes efter vasrre filosofisk Stakkarsdom end i
Tolstojs Afhandlinger.
Men han er mere sympatisk end andre af
hans Kolleger som driver en Tasnkers Spil.
Fordi hans Sjad er saa voldsomt rig og yder
saa villigt. Han lukker ikke sin Mund efter
de f0rste ti Ord og lader ane uudgrundelige
Dybder bagenfor; han taler videre, videre, med
hoje Ord og Advarsler og Sandelig siger jeg
Eder. Det er ikke hans st0rste Omsorg ikke
at sige formeget saa Verden kan faa Indblik i
ham; han taler heller end gaerne. Og hans
Rost er uden Affektation dyb og stor. Han er
en gammel Profet, det er han. Og han er i
vor Tid uden Mage.
Og Menneskene kan li0re hans Ord og ran-
sage dem og stille dem paa deres rette Plads.
cm
9 10 11 12 13 14
Eller de kan lasre af dem og efterleve dem.
Ogsaa dette kan de. Hvis det da er Men-
neskene en ligegyldig Sag at faa sine Begreber
om det jordisk mulige og rimelige saa ufor-
skammet stillet paa Hodet.
XIII
Vi
l\ besaa Byen uden Folge af den ordrappe
Dorvagt og uden F0lge af nogen anden. Byen
var alt andet end morsom; men der var en
liden Krog af den som vi Gang efter Gang
vendte tilbage til og aldrig blev traet af at se,
det var det asiatiske Kvarter. Butiker med
Spejlglasruder, Sporvogne, Varieteteater, Herrer
og Damer i europasiske Dragter dominered
Byen; men her i det -asiatiske Kvarter fandtes
intet sligt, knapt nok Gader i det hele taget,
der var blot Smug, Krinkelkroge, Trin op og
Trin ned fra Hus til Hus.
Og her sad da Alverdens Folkeslag i sine
Boder og havde underlige Ting at s<elge. I
Teheran og Konstantinopel var det Persere o°
Tyrker som handled ; her var det alle Kauk-
iisiens Folkeslag, Georgiere, Bjjergfolk, ural-
altaiske Stammer, alle Slags Tatarer, derpaa
rnmmrn
225
Indo-Europasere som Persere, Kurder, Armeniere,
Folk helt nede fra Arabien og helt oppe fra
Turkestan, Folk fra PaL-estina til Tibet. Og
her var alt fredeligt, ingen havde Hast, 0ster-
landenes Ro hviled over Menneskene. De hvide
og de brogede Turbaner var de fremherskende,
kun en og anden gr0n eller blaa saas at krone
et herligt langsksegget Hode. Ba;lterne var
enten af ciselleret Metal eller som hos Perserne
af flerfarvet Silke. Kaukasere, Kurder og Ar-
meniere bar Vaaben.
Det var meget hedt i Middagsstunden, men
der var mange Steder Tag over Gaderne og
god Skygge. ^Esler, Heste og Hunde er sam-
men med Menneskene. En Hest staar i Sol-
stegen da vi kommer, den er mankebrudt, den
har store Saarog utallige Fluer sidder i Saarene.
Hesten jenser intet, den staar der mager til det
yderste og hunger Hodet dybt ned og lader
Fluerne sidde. Den er fuldkommen sl0v; jager
vi bort Fluerne af den synes den ikke at finde
nogen Lise derved, den staar bare og brasnder
op i Solen og blinker dorsk. Da den er for-
spasndt en Arbejdsvogn venter den vel paa sin
Herre. Det lugter af Saarene paa den
Det er en overlegen Hest, en stoisk Hest. Ved
at gaa nogle faa Skridt kunde den frelse sis
15
226
I*;
over i Skyggen ; men den staar. Og heller
ikke vedkommer det den at Fluerne sidder der,
saa topmaalt er dens 0delasggelse nu.
Sammen med vEsler, Heste og Hunde sidder
Haandvaerkerne i deres Arbejde paa Gaden.
Smedene gl0der Jasrn i deres smaa Esser og
slaar det ud paa smaa Ambolter; Metalarbejderne
filer, hugger, cicellerer og stikker, nu og da
lasgger de ind med Turkiser og andre Stene.
Skraedderne syr paa de lange Klaedesburnuser,
traeder Vestens Symaskiner bevaebnet til Taen-
derne og med vasldige Skindluer paa Hodet.
Indtil for to Hundrede Aar siden sad ogsaa
vore nordiske Skrasddere og Skomagere og ar-
bejded med Kaarde ved Lasnd ; her er Skikken
endnu bibeholdt.
I Boderne er der mest Silketojer, broderede
Varer, Taspper, Vaaben, Smykker. Kommer
man og vil handle kan man gaerne se paa alt uden
at beholde noget; men blir der Handel af er
det ogsaa godt saaledes, disse K0bmasnd tar alt
med velsignet Ro. I alle Boder er Urenslig-
heden ganske stor; men i Tasppeboderne ligger
der dog kostbare Taspper paa Gulvet, udad
D0ren, nedad Trin og Gade helt til et andet
Hus. Ja det er kostbare persiske og kaukasiske
Taepper. Og Mennesker og Hunde tramper
wmmm
227
paa dem og s0ler dem til saa det er en Ynk
at se.
Hist og her sidder en Skrivekyndig i et lidet
Skur.og skriver for Folk hvad der monne for-
langes. Han har B0ger omkring sig med for-
underlige Bogstaver i, og det er ikke rait at
han er blet saa graa og vasrdig, taanker vi, si-
den han har la;rt slige Bogstaver og kan tyde
dem. Vi saa ogsaa unge, alvorlige Mennesker
gaa med Skrifter under Armen; det var vel
Teologers og Retslasrdes Disciple paa Vej til
og fra Mesteren. Naar han kommer til den
Skrivekyndiges Bod bukker han sig og hilser
ierb0dig. Skrivekunsten er en hellig Kunst,
selve Papiret der skrives paa er helligt. Den
berommelige Sjejk Abdul Kader Gilani gik al-
drig forbi en Papirbod uden forst at ha renset
sig ved Vaskninger, og saa hellig og overjor-
disk en Mand blev han tilslut at han kunde
leve af en eneste Oliven i ugevis. Papiret tje-
ner til at mangfoldigg0re den hellige Bog, der-
for har det slig Anseelse. Man vaslger Papir
til sine Afskrifter med den storste Omhu, skaa-
rer sin Pen og blander sit Blsek med Andagt.
I det hele taget skal Skrive- og Lassekunsten
endnu staa hojt i Islam; men noget Lasrdoms-
liv som for Eksempel i de store Tider i Samar-
! 5*
bwuhbg
228
kand skal der ikke vasre Tale om. Dette har
jeg lasst hos Vambery. Hvad enten vi vender
os til Konstantinopel, Kairo eller Bokhara er
Universiteterne i det vasrste Forfald, og der
hvor f0r arabiske Leerde samled Lasrlinge alle-
vegne fra sidder nu en Laerer og underviser
B0rn med en lang Stok i Haanden. Og dog
— gammel Kultur d0r sent: i Mellemasien gi-
ves der dog Steder hvor der er H0jskoler af
saa stor Anseelse at de lokker til sig Elever
fraArabien, Indien, Kaschemir, Kina, ja endog
fra Volgas Bredder. Og hos Enkeltmasnd kan
man selvsagt st0de paa en uhyre Lasrdom
iblandt.
Det er med iErb0dighed ogsaa vi gaar forbi
disse Boder med Skrifter og Papir. For Man-
den derinde er saa henrivende vaerdig.
Vasrdig — hvem er ikke vasrdig her? Stan-
ser vi ved en Bod og Ejeren er fravserende
kommer han ikke springende og vil ha os ind.
Han lader os staa der. Han kan selv sidde
udenfor hos Naboen og prate, og der vedblir
han at sidde. Saa ropes der til ham fra et
andet Sted i Gaden at der er Kunder ved hans
Bod og da rejser han sig langsomt og maje-
stastisk og kommer. Hvorfor er han ikke kora-
met f0r? hvorfor ikke straks? Fordi han ikke
229
selv maa opdage sin Kunde forst, sk0nt han
kan ha set os hele Tiden. En Orientaler er
ikke saa forhippet — hvis han ikke er bleven
demoraliseret af Vesterlasndinger. Gaar vi da
videre opad Gaden og vi kommer til en anden
Bod hvor Ejeren er fravrerende vil den f0rste
Kobmand gore Gengasld og rope til denne
anden at nu er der Kunder ved hans Bod.
Hvorpaa den anden kommer. Der var en
magelos og velsignet Ligegyldighed for os »Eng-
la2iidere«.
Nu er det at Hotellets Dorvagt alligevel duk-
ker op midt for vor Nasse herude i det asia-
tiske Kvarter. Han bar snuset op vor Vej og
fundet os. Og han prater og hilser til alle
Turbaner og peger paa Vaaben og Tapper for
os og odelasgger hele Gaden. Men det maa
indrommes, han vidste om Smuthuller som vi
ikke havde fundet. Han forte os ugenert tvasrs
igennem en Bod og ind i Baggaarden til en
anden som kunde vaere langt rarere. Slig trak
han omkring med os. Undertiden satte vi os ned,
og da blev der bragt os Kaffe og Cigaretter
eller Pibe. Ogvi behoved ikke at kobe nogen
af Varerne, men vi kunde se paa alt.
Det kunde vsere Indehavere af gron Turban
vi kom til. De kunde ha gjort sine tre Rejser
'fcSfl
VY^^J^- t ^^M^'Mk^^Si^3^^-lM^'
"•'f ■»'<" 'm£ **''''•*■".
nu nu
cm
llll Illl Illl Illl Illl Illl
mi mi mi mi mi mi mi mi mi mi
9 10 11 12 13
i
230
til Profetens Grav, de havde set Mekka, de
var Fromme og Hellige, vi var saa at sige i
fornemt Selskab. Og her var Vasrdigheden stor-
slagen.
Tag mig det ikke ilde op, kunde vi sige, er
det tilladt at se paa disse Taepper?
Saalsenge I vil ! er Svaret.
Tolken siger:
Disse Fremmede vil kanske k0be dette Tteppe.
Og Svaret er:
Jeg skasnker dem det!
Tolken meddeler os Svaret og takker paa
vore Vegne.
Saa er det at vi skal g0re Gengasld. Tolken
siger:
Disse Fremmede er saa langt borte fra, men
de er gode Mennesker og de vil gasrne gi dig
en Gave. De er fattige Folk og de har ingen
Smykkerog ingen Hest; men de har lidt Penge,
ganske lidt Penge som de skulde rejse langt
for, men som de nu vil sksenke dig. Hvor-
mange Penge tror du selv at de skal gi dig?
Den vasrdige Muselmand er trast til Doden
af Penge og svarer ikke.
Tolken fornyer indtraengende og asrbodig
Sporgsmaalet.
cm
9 10 11 12 13 14
231
Da krymper Muselmanden sig ved at vasre
uhoflig lasnger mod fremmede Folk og ikke
modtage deres Gave, og han svarer at ban kan
modtage et Hundrede Rubel.
Tolken refererer Svaret. Det er mindst to
Tredjedele formeget for Tappet, siger han og
lsegger til: Nu svarer jeg den Gamle, at hvis
De gir ham et Hundrede Rubel saa vilde det
vaere at betale Taeppet, og det var jo ikke
Meningen.
Da vi forstaar at det er efter denne Orden
og Maade en Handel skal afsluttes paa her
lader vi Tolken raade og sige fuldstaendig hvad
han vil.
Der paagaar nu en lang Forhandling mellem
de to. Vi gaar flere Gange til D0raabningen
og vil forlade Stedet, men der pruttes og pra-
tes fremdeles, og det ender med at vi faar Tasp-
pet for det som vi selv vil ha det for. Og vi
skilles paa den venligste og h0fligste Maade
med den Fromme.
Men Tid — det havde vi alle havt god Raad
paa.
Handelsmasndenes Turban er broget, det er
derfor man ser saa mange brogede Turbaner
her. Men her er naesten lige saa mange hvide,
fordi den hvide Turban er Adelens, Lasrdom-
w *3 &J*rtBi^XaU&H6BS&&.
WBE
cm
■'VW
232
mens, Fromhedens — det vil ofte sige Hum-
bugens. Hvem vil ikke gasrne vsere adelig,.
lasrd og from? Og mange fors0ger da ogsaa"
at indbilde andre at de er det. Jodens og den
Kristnes Turban er sort og af grovt uldent
T0J som Tegn paa deres Trasldom ; i Persien
er disse Pariaer i det hele taget forbudt at bare
Turban.
Men hvad Slags Folk er de murstensrede
Masnd som man ser nu og da i Gaderne? De
har farvet deres Skasg, det Indre af Hamderne
og samtlige ti Negle paa deres Fingre med
Henna. Det er Persere, Afghanere, ja endog.
enkelte Tatarer. De skrider frem saa stolte
som om den eneste Farve i Verden dog er
murstensradt. En Europaaer spaarrer 0jnene op
den forste Gang han stoder paa denne Under-
fuldhed, siden blir han mere rant til Synet
og betragter dette som han for Eksempel be-
tragter Turbanen. Og har man set Indianere
1 Kngspuds og Pariserkokotter i Gala tinker
man ved sig selv: der er flere som farver sig
end disse Raringer og Henna er blot en anden
Farve.
I Tiflis blev det os fortalt af Folk som skulde
vide det at Retten til at farve sig med Henna
fulgte en vis Fromhedsgrad. Dette viste sig at
vasre urigtigt, i Persien maler ogsaa Kvinder
sig med Henna, ja Vambery meddeler at man
endog farvelasgger Smaab0rn denned. For ikke
at tale om at Hestene fra Schahens Staid ken-
des paa at deres Haler er hennafarvede. Men
det er muligt at der i Tiflis har udviklet sig
en lokal Saedvane efter hvilken kun de Fromme
har Ret til denne Stas, for vi saa kun alvorlige
Ma;nd baere den her.
Her ligger nu det asiatiske Kvarter stille og
godt et Sted i Verden. Det er endog omgivet
af en Handelsbys moderne amerikanske Larm,
men her er stille. Kun sjaelden er her et hoj-
r0stet Ord at li0re og sjaslden et un0digt Rop.
Blot sagte Passiar og sindigt nikkende Tur-
baner. Her er faa Kvinder at se, men nu og
da kan der staa et Par sammen med hver sit
Barn paa Armen, og ogsaa de taler stille. Ar-
menierne g0r en Undtagelse ved sine Boder;
de falbyder sine Vaaben og snyder hajlydt sine
Kunder her som andetsteds. En j0de kan
svindle ti Grsekere, men Armenieren svindler
baade Graskerne og j0den, h0rte vi i Orienten.
Men Armenierne har jo baade Bjaerget Ararat
og de fire Floders Kildeland hvor Eden laa.
«*35y^«^^
in nu
llll Illl Illl Illl Illl Illl
Illljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljlll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
■V-*.'>
m
234
Og saa er de jo Kristne, saa de er betydeligt
grommere end Muhammedanerne. Hvor de havde
tilsvindlet sig det 0konomiske Herredomme
viste de iblandt sin store Overlegenhed ved
ikke at besvare en forbigaaende fattig Musel-
mands Hilsen. Ikke for det, Muselmanden
syntes paa sin Side ikke at ta sig nasr deraf,
hans Ro kunde intet forstyrre — det skulde
da va;re naar en Vantro st0dte hans reli-
giose Forestillinger, profanered hans Hellig-
domme, eller en Rival nasrmed sig hans Kvinde.
Da gav han et Rop som en Kamelhingst og
skred ind med Hasftighed. Kun da. Har ban
til Livets Ophold og Skaebnen ikke har slaat
ham med Vanhelse er han tilfreds og tak-
nemmelig, og lider han N0d og Savn basrer
han ogsaa da Tilskikkelserne med Vaardig-
hed. Han klager ikke i Bladene. Intet kan
jo forandre Allans Beslutning og han finder
sig i den. Fatalismen har sit Hjem i 0ster-
landene, denne gamle og pr0vede Filosofi
med det enkle og absolutte System. Og er
der end Lande og Folkeslag som bekender
sig til andre Systemer saa vender dog mangt
et Individ tilbage igen til Fatalismen. Og
staar paany foran dens Gyldighed. Den er
saa enkel og saa pravet, den er Jjern ....-"
!35
Da vi skulde gaa stod Hesten der fremdeles
stoisk i Solen. Og Lugten af dens Saar trak
utallige Fluer til
Dag efter Dag vendte vi tilbage til det asia-
tiske Kvarter i Tiflis fordi her var en Verden
forskellig fra vor. Men tilslut spasrred vi ikke
0jnene saa vidt op, vi saa med smaa 0jne
paa Tingene og fandt da ogsaa i Livet her
kendte Traek igen. Henry Drummond fortael-
ler om en af sine sorte Basrere i Afrika, en
Sprade, som ikke vilde baere Byrder paa sit
Hode for ikke at fordserve sin kostelige Fri-
sure. Vi fandt Sprader her, i et turban-
klsedt Folk. Og vi fandt ogsaa Skinsygen.
Stod en tilsl0ret Kvinde og passiared med
en aeldre paa Gaden kunde hun jo ikke dy
sig for at fjaerne Sforet lidt iblandt. Saa
kunde en Tilbeder komme og idet han gaar
forbi hviske et Par hastige Ord, hvorpaa han
kunde faa den Skonnes Svar ved at hun
b0jed en eller to eller tre Fingre paa sin
Haand. Imens stod den asldre Kvinde der
og var uskyldig og masrked ingenting og var
Mellemmand. Men iblandt kunde saa Eje-
ren komme, Kvindens Ejer, og han kunde
skrige som en Kamelhingst sk0nt han var
wss/f i ssss^ ^M
■ ■«<-,•»'.- •■
2^6
vjerdig og var murstensrad af Henna. Men
da forsvandt Kvinderne pludselig og sprang
op i sit daglige Bur med Tremmerne for Vin-
duet.
§
cm
2 3 4
9 10 11 12 13 14
XIV
V,
i er paa Toget til Baku.
Vi vilde ha rejst paa anden Klasse, men der
var det saa overfyldt af Passagerer at det blev
umuligt, vi kunde til N0d faa en Siddeplads
selv, men der var ingen Plads til vort T0J ; vi
gjorde da mange Venderejser og fik endelig os
selv og vore Kufferter ind paa forste Klasse.
Da dette var bes0rget faldt vi sammen. Termo
metret i Kupeen viste lidt over 31 Grader.
Der sad tre Msend for os i Kupeen. De to
saa paa os med megen Uvilje da vi trsengte
ind, den tredje derimod regte i Taushed gen-
nem sit vasldige Skseg og trak endog Benene
lidt til sig forat slippe os forbi til Vinduet.
Hvor det altid og overalt i Verden er de
samme Erfaringer at gore i en Jaernbanekupe:
man gir [kun modvilligt Plads for en Indtras-
dende. Man betragter ham som sin Fjende,
^>as>^'w&^'ds^^
fe-Ki^^g g ^ig^^v ^'^
mi nil
llll Illl Illl Illl Illl Illl
mi mi mi mi mi mi mi mi mi mi
9 10 11 12 13
2^8
hader ham, besva;rligg0r ham Adgangen til
Sa?det, svarer ikke naar han l0fter paa Hatten
og hilser. Men ved nasste Station blir denne
saa ublidt behandlede Passager lige saa ublid
mod en ny Indtrasdendel
En Erfaring til: kommer en alene-Herre ind
er han. gasrne beskeden og iblandt sp0r han
endog om man tror der er Plads til en til.
Og han saetter sig stille ned. Dette g0r et for-
sonende Indtryk. Men kommer han i F0lge
med en anden Herre, en Kammerat, kaster han
straks sin Kuffert op i Nettet og siger til den
anden: her er jo udmasrket Plads. Han tryk-
ker ugenert al anden Baggage tilside og ven-
ter endog af de tidligere ankomne at faa Hjselp
dertil. En Rejsende frygter da mest af alt at
faa ind i Kupeen to Herrer som kommer i
Folge og er Bekendte
Ogsaa her paa Linjen ildes Lokomotivet med
raa Nafta, saa Lugten er meget slem i Heden.
Det er dog ikke vasrst for os som roger, isa;r
synes Cigaretten mig at smage friskt. Her
r0ges i alle Kupeer, ingen er re'serveret; ogsaa
i Damekupeerne staar Askebiegere. Og.her er
en svaer Urenslighed, Vteggelus gaar paa Sa;-
derne og opad Panelet.
>39
Kondukt0ren kan nogle franske Ord og da
jeg leverer ham en Pengeseddel forat betale
Differancen mellem anden og forste Klasse
modtar han Sedlen og gaar. Ved naeste Sta-
tion bringer han os vore Tillaegsbilletter og
Penge tilbage paa Sedlen. Da blander den
storskaaggede Passager sig i denne Affere. Han
lader til at kende Tillajgstaksterne ud og ind,
han begynder at eksaminere Konduktoren. Der
sporges og svares nogle Gange, jeg maa lregge
de modtagne Penge paa Bordet, de blir efter-
talte og det viser sig at der mangier en Rubel.
Konduktoren siger noget: han har faat for-
lidet tilbage paa Stationen, det er der Fejlen er
begaaet; men den Storskseggede svarer et Par
taste Ord og Kondukt0ren tar en Rubel op af
Lommen og laegger til Pengene. Men nu blir
den Storskasggede rigtig hoven og omstasndelig,
forat vise hvad Mand han er, han forlanger at
Kondukt0ren blir staaende til han atter har
overtalt Pengene. Jeg bukked og sa Merci mang-
foldige Gange til begge to, for nu var jo alt-
sammen i Orden. Den Storskagggede syntes at
vaare en overordnet Jasrnbaneembedsmand, han
havde oppe af Lommen mange trykte Jsern-
banepapirer og han skaankte Kondukt0ren en
Takst.
,^- , fSD^aiaXi«^igSSfi»f*3i^
2 3 4 5 6 7
9 10 11 12 13
K.*J
240
Landskabet er sorgelig fattigt, alt er af bnendt
og nedst0vet af 0rkensand, Steppesand. Ingen
Skoge. Vi kommer til Akstafa Jaernbane-
station hvor der er Restaurant. Jeg har hele
Tiden havt Feber og har drukket Piva, mildt
russisk 01, forat slukke rnin Torst; men da
Piva syntes at hidse gik jeg over til kaukasisk
Vin. Denne Vin smager som en vis Sort
italiensk Landvin og den hjalp mig herligt et
0jeblik. Et Ojeblik. Saa blev det altid gait
igen. Hvad jeg burde ha drukket var Te. Det
er ikke for intet at de Indfodte har med sig
Temaskiner endog i Toget og soler med Te-
drikning hele Dagen. Her ved Akstafa gik jeg
til den modsatte Yderlighed og drak Vand.
Vand fra Floden Kur. Og det var det galeste
af alt. Ti den som engang har drukket af
Floden Kur vil altid lasnges tilbage til Kauk-
asien
Aftenen kommer. De Rejsende er gaaet af,
vi er alene. Konduktoren kan saa lidet Fransk
at han tar os for Franskmaend, og der er me-
genVelvilje mod os Franskmsend i disse Egne
siden Alliancen i Kronstadt. Konduktoren med-
deler at vi skal faa Kupeen alene hele Natten;
han lukker simpelthen vor Dor af. Og skont
241
had jo ikke g0r dette uden Haab om en Paa-
■skonnelse rober det megen naturlig Godhed.
Vi h0rte da ogsaa Kondukt0ren om Natten
'kaempe som en Livvagt foran vor Dor forat
hindre en Kontrollor eller hvad det nu var fra
at komme ind til os. Der blev udtrykkelig
forlangt at D0ren skulde aabnes, men Konduk-
toren bad for os og svarte indtrasngende at vi
var Franskmaend og at jeg havde Feberen. Og
Doren blev ikke aabnet. Vi kunde ha sovet
i Ro og Fred, hvis det ikke havde va;ret for
de forfaerdelige Vaeggelus. Saasnart det lysned
en liden Smule af Dag gik jeg ud af Kupeen.
Det var Dagbrakning ogMaane, koligt, stille.
Her er Flader, uendelige Flader uden et Tr<e.
Det ser ud som en SJ0 derude tilh0]'re; men
det er ingen SJ0. I Time efter Time ligger
den .der og blir ikke anderledes, det er en Salt-
steppe vi er paa. Derborte fra synes der vist-
nok at vasre Sjo her hvor vi er og at vi korer
paa denne SJ0. Det lysner; Saltet ligger i Flag
■efter Flag udover Steppen. Og Saltet er hel-
ligt, og Kaukasien har Salt. Ogsaa Salt har
dette vidunderlige Land! Og herfra blev den
■dyre Vare i sin Tid fort i smaa Saekke lige til
Bagdad, lige til Indien. Spild ikke Salt, det er
helligt! Hos Leonardo da Vinci vaster Judas
16
^>Sd>^'^*^*- M ^^ i «^wa^^^^
*&:%?&■ f 2*-'ir** % .#>*tx*r-?
Illl llll
cm
llll llll llll llll llll llll
nil nil nil nil nil iiii nil nu nu nu nu nu
9 10 11 12 13
24.2
Saltkarret, og det gik saa gait med Judas. J0-
derne taler om Salt helt fra Mosebogerne til
Korintherbrevene og hos alle Folk var det lige
dyrt og helligt. Men i Tibet var det mere dyrt
end helligt, der brugtes det som Penge i Form,
af Kager.
En Saltsteppe havde vi aldrig set for.
Og her saa vi ogsaa for forste Gang en
Kamelkaravane. Dyrene gaar et efter et, i
Gaasegang, tyve Stykker, med tung Last paa
Ryggen, vuggende, skridende jaevnt frem over
Steppen. Nogle af Menneskene som folger
dem gaar bagefter, andre rider hojt, hojt oppe
paa Kamelryggen. Fra Karavanen kommer ikke
en Lyd. Tause og majestaetiske gaar Dyr og
Mennesker sin Gang sydover mod Persien.
'■'•4
m
xv
Ki
.lokken er halv syv om Morgenen. Baku
ligger i en eneste stor Sky af hvidt St0v. Alt
er hvidt eller graat her, Kalkst0vet laegger sig
paa Mennesker og Dyr, Huse, Vindusruder og
de faa Planter og Smaatraeer i Parken. Det
ser ud som en aldeles vanvittig Verden hvori
alt er hvidt. Jeg skriver Bogstaver i St0vet
paa Bordpladen i Hotellet, men om en liden
Stund er de overf0get af nyt St0v og udjasv-
nede.
Saa er det Lugten af Olje over hele Byen.
Den er allevegne, paa Gaderne og i Husene.
Oljen blander sig i den Luft man aander ind,
og f0r man blir lidt vant til denne Luft harker
man ustanselig. Oljen blander sig ogsaa i St0-
vet paa Gaden, og naar det blseser — hvad det
g0r nassten altid her — kan det oljemaettede
St0v slaa fede Pletter paa Klaederne. Det syntes
16*
, --:^< j ^^M-M^j^^m*m^ i ? i ^m^^i^%
1111 1111
cm
llll Illl Illl Illl Illl Illl
nil nil nil nil nil iiii nil nil nil nil nil nil
2 3 4 5 6 7
9 10 11 12 13
244
for os som det utriveligste Sted vi havde be-
s0gt, sk0nt vi saa det Kaspiske Hav.
Baku har omkring 125 Tusind Indbyggere
og er den vigtigste Handelsstad ved det Kas-
piske Hav. Nede ved Havnen er der stor Tra-
fik med Skibe og Baade og Jasrnbane og mange
Slags Dampmaskiner. Det g0r et underligt
Indtryk midt i denne moderne Rorelse at se
foran hvert Oplagshus Raskker af Kameler som
ligger og blir lastet med Varer. Der kan vasre
et saslsomt ondt Udtryk i Kamelens Blik. En
Kamel blev en Dag drevet til at rejse sig halv-
lastet og blev atter drevet til at lasgge sig igen.
Den gjorde det, men med en Mine som om
den svor Haevn. Den havde svasre gule Kind-
tasnder som den viste frem og dens morke
0jne blev haarde, rasende. Saa fik den et Slag
over Snuden og den lukked sine 0jne i. Men
da jeg iagttog den saa jeg at den aabned 0j-
nene noget og vogted paa sin Plageaand med
et snedt Blik.
Vi skulde ud til Tsjornyi Gorod, Den sorte
Stad, Forstad til Baku, Petroleumsfirmaernes
Sajde. En Perser k0rer os; alle Vognmaend
her er Persere. De korer som Djaevle, og da
man ikke kan tale dem tilrette og de ikke vil
forstaa en Kristens Miner og Tegn om at
^mmmmmmmm
245
spare Hestene er tier kun en Ting at gore: at
sidde stille. Og en Ting til: at stige af.
Jeg fortalte vor Kusk med klare Tegn at
Hestene var vore Medskabninger, at de efter
de nyeste Undersogelser endog havde Sja;l og
altsaa nassten var Mennesker; men den djajvel-
ske Perser lo mig ud for mine vesterlandske
Teorier og vedblev at jage afsted og bringe
os til Den sorte Stad snart paa et Hjul,
snart paa et andet. Saa stansed vi Manden,
betake ham og blev staaende at bie paa Damp-
sporvognen. Tror man nu at Kusken drog nogen
Laerdom af denne Lektion? Ikke Spor. Han
havde jo kort »Englamdere« for og vidste at
de var snurrige. Han satte sig til at spise
Frokost paa Bukken. Han tog op af Vogn-
skrinet et Par Skiver Hvedebrod og en Drue-
klase som han vekselvis bed af. Vi maatte
ta;nke paa Kuskene i vort eget ka;re Kodseder-
klima.
Dampsporvognen forte os til vort Bestem-
melsessted. Den sorte Stad er undermineret af
Ror hvori der flyder Olje, Sporvognen gaar
over fede Smaadamme der hvagser op af Jor-
den og skinner i de fineste Metalfarver. Her
lugter end vaerre end inde i Byen Baku. Saa
oljet og sandet som alting her er, der laa dog
9H
It
r--sJ
M: . ,
>'V^r.*>"
246
en Havelap ved en og anden Menneskebolig
— til Forskel fra de Peiroleumssteder i Pasn-
sylvanien som jeg har set. Og Menneskene
var anderledes klasdt her, i Silke, persisk Raa-
silke for Fattig og Rig.
Vi spurgte efter Nobels Hus, og det var som
at sp0rge efter Slottet naar man stod i Kri-
stiania. Vi fandt vort Rejsef0lge fra Toget
gennem Rusland, Ingeni0ren og hans Familje;
deres Hjem var net og hyggeligt og de havde
en Have i Baggaarden hvor Fruen selv havde
plantet Akacietraser. Disse udmasrkede Menne-
sker havde det hint og vakkert her; men iblandt
maatte de lukke Vinduerne naar Lugten blev
for staerk udenfra. Og det kunde va;re haardt
nok at sidde med lukkede Vinduer i denne
Hede. Ingeni0ren havde havt kaukasisk Feber
i alle de Aar han havde levet her. Den slap
ham naar han havde Ferie og var hjemme i
Finland om Somrene og tog ham igen naar
han kom tilbage til Baku. Fruen som var fodt
her var derimod her i sit Element og hun for-
svared Baku med Kasrlighed.
Ingeni0ren viste mig omkring i den vaeldige
Forretnings mange Gaarde og Vaerksteder og
Kontorer. Firmaet har sine egne Smedjer,
;St0berier, T0mmervasrksteder, Modelsnedkerier,
H7
Tegnekontorer. I flere af disse Anstalter er
der Finner, Svensker og Dansker ansat. In-
geni0ren viste mig ogsaa omkring i Fabrikkerne.
Her var Ildovne saa forfaardelige at jeg blev
forvirret, Heden bragtes op til 400 Grader. Det
var Hvidgl0d, og der voided en Lyd ud af
denne rasende lid der syntes at spinde som
Hjul. Jeg iled tilbage til D0ren forfulgt af
denne hvide Susen og stansed f0rst i et Va;rk-
sted hvor jeg atter kunde se og hore paa men-
neskelig Maade.
Ingenioren gav mig Oplysninger om alt.
Men da jegvilde notere bad han mig venligen
om at la dette vasre. Han vidste ikke om hans
Chefer vilde synes om det. Jeg undlod da at
skrive i alles Paasyn, men jeg holdt Bogen
bagpaa Ryggen og skrev. Men dette var et
vanskeligt Arbejde og gik meget langsomt, jeg
gik glip af en hel Del Svar paa mine Sp0rgs-
maal fordi jeg ikke kunde notere fort nok. Og
desuden blev Bogstaverne umulige, de ligner
i sin Urimelighed Tegnene i den Skrivekyn-
diges B0ger i Tiflis. Til syvende og sidst
maatte jeg vasre saa kortfattet at jeg er ufor-
staaelig ogsaa af den Grund.
Hvad betyder for Eksempel f0lgende Sast-
ning: 261 Dampkedler? Ikke ved jeg det.
XiZi
;^!»^«Bv««ii-«;
jissj^-ssaft^tfe v a^s,v-'^i ■ -^"^lh -v.
248
Dette Antal Dampkedler kan vistnok gi mig et
Indtryk af Firmaets Vaalde; men man maa
undskylde, jegved ikke hvor de staar, hvad de
er brugt til, hvorfor der idelig fyres under
dem. Nobel var en rig Mand, naturligvis
havde han Raad til at skaffe sig et rimeligt
Antal Dampkedler. Han likte Dampkedler og
holdt af at braende under dem. Da han saa at
Sully Prudhomme ikke ejed Fyr under sin
Kedel gav han ham et Hundrede Tusind Kro-
ner til at braende for.
En anden Saetning i mine Notater lyder saa:
13 Sorter i Glas Indigofarve.
Her er jeg lige saa uforstaaelig. Jeg skanner
saa inderlig godt at Nobel p0nsed paa Farver.
Denne forbandede By Baku er jo kalkhvid i
den Grad at det er til at bli sindsforvirret over.
Men at stase den til med 13 forskellige Sorter
Indigo det er formeget. Det har ikke Nobel
Raad til. Det er Lapseri.
Lad mig bekende at jeg tror der er noget
gait med mine Notater. Linjerne gaar saa op
og ned at det skaerer mig i Hjaertet at se paa
dem, og jeg tror at Indigofarven er kommet
ind i en gal Linje. Man skal ikke beskylde
mig for Letsindighed i mit Studium af min
Dagbog, jeg deciffrerer samvittighedsfuldt de
249
dunkle Steder og glider mig som en anden
Laerd naar jeg finder ud det rette.
Det rette er efter min Mening folgende :
Ingeni0ren trak omkring med mig f0rst i et
Hus. Did kora nu vaaltende ind en brungr0n
Snppe som aldeles ikke syntes at ha mere
Vasrdi end anden S0le; men det var Raastoffet,
Nafta. Og her i dette Hus destilleredes Sup-
pen til Benzin, Gasolin, Ligorin osv. Saa trak
han mig over til et andet Hus og viste mig
hvad raa Nafta videre kunde bli til og opreg-
ned her en hel Del Oljer som det er mig
umuligt at deciffrere i mine Notater. Det var
besvaerligt at notere alt dette bag min Ryg og
jeg sa da bent ud at jeg syntes der blev lidt
mange Destillater af S0len. Mange Destillaterr
svarte Ingeni0ren og viste mig en Hylde hvor
derstod 13 Sorter i Glas. Da var det at jeg
veg nogle Meter bagover Gulvet og ikke kunde
holde Linjerne i min Dagbog.
Men Ingeni0ren vedblev at forklare mig alt
om Naftaen. Og naar nu alt er udvundet, sa
han, saa blir dette tilbage. Her viste han mig
svaere Beholdere af noget som han kaldte Me-
talfedt. Jeg havde hort om mange Slags Fedt
og Ister og Sildfedt og Ligfedt, men aldrig om
Metalfedt. Her laa det. Det var sandt at sige
1
250
en grassselig Salve at se paa. Men dette som
saa saaynkeligt ud at baade Ingeni0ren og jeg
fik Taarer i 0jnene af det, nu var det — Ho-
vedproduktet. F0r styrted vi det i SJ0en, sa
han, nu bruger vi det til Brsendsel, vi fyrer
vore Kedler med det, driver vore Dampskibe
og Jaernbaner med det, forsyner Damperne paa
det Kaspiske Hav, forer det til Astrakan og
forsyner Flodbaadene opad Volga med det. Gud
bevare mig! sa jeg. Og nu i det sidste destil-
lerer vi Indigofarve af det, vedblev han.
Da var det at jeg skrev Indigofarve hvorsom-
helst jeg kunde trasffe det i min Bog og traf
en gal Linje.
Ingeni0ren korer med os ind i Byen og vi-
ser os omkring. Det er en stor Hede og jeg
faar mig en faerdigsyet gul Silketraje i en Bod.
Nu blev mit Udseende vistnok lidt rart; men
Livet blev mig let at leve da jeg blev kvit min
nordiske Vams. Jeg fik mig ovenikobet enVifte
i Haanden.
Og her var alle Mennesker mere eller min-
dre rart klaedte ; Byen er saa persisk at den ikke
■er europaeisk og saa europaeisk at den ikke er
9P
wa
251
persisk. Silkekkeder er her nok af; vi saa
Damer i Kjole af haandbroderet Silke; men
udenpaa den kunde der hasnge megen arg Ber-
linerstas. Herrer i persiske Raasilkeklseder Sot-
ted sig med flerfarvede tyske Bomuldsslips
om Halsen. I Hotellet var der kostbare per-
siske Taepper over Gulve og opad Trapper og
der var persisk Betraek paa Sofaer og Stole;
men Sofaerne og Stolene selv var saakaldt
Wienerarbejde, ligesaa Toiletspejlet med Mar-
morpladen. Og Vasrten gik i Guldbriller
Vi k0rer til Borgen. Den staar midt i det
gamle Baku, kolossal, persisk-byzantinsk, snirklet.
Den omslutter Khanens Palads og to Moskeer.
Khanens Palads er nu Militajrmagasin og man
maa erhverve Kommandantens Tilladelse til at
trasde indenfor Murene. Men forat opnaa denne
Tilladelse maatte vi sende ind mit Kort. Og
jeg.havde ingen Kort.
Jeg staar der hos en Vagthavende og er ilde
stedt. Siden det i Vladikaukas gik saa godt
med Wentzel Hagelstams Kort faar du nu
pr0ve Fruens, tasnker jeg. Og jeg lsegger frem
for Vagthavende mit Kort hvorpaa der stod:
Fru Maria Hagelstam. Han nikker og beder
om at faa se mit Pas. Gud tr0ste og hjaelpe
mig nu! tsenker jeg; men jeg Isegger frem
U!.. | Wi*.WJl.W!S!iS»
252
Passet. Han ser paa begge Dokumenter, sam-
menligner Navnene og finder vist Bogstaverne
lige. Saa banker han paa en Dor og gaar ind
til Kommandanten med baade Pas og Kort.
Nu skulde det vise sig 0111 min Kseltringstreg
skulde lykkes. Jeg var ikke meget fortrost-
ningsfuld.
Vagthavende kommer tilbage, raekker mig
Passet og gir en ung Lojtnant Ordre til at vise
os omkring, Jeg var frelst. Lojtnanten buk-
ker og kommer med. En skarpladt Kosak fol-
ger os i ftelene.
Under dette havde mit Folge staat ude og
ingen Kvaler lidt.
Kbanens Palads skal vaere fra det femtende
Aarhundrede. Det er ikke meget at se paa
udvendig, og indvendig faar vi ikke komme.
Naturligvis er der ikke stsengte D0re, ti alle
disse Porte og Portaler har ingen Dore; men
ind i den detroniserede Herskers inderste Hal-
ler og Huller slap vi ikke. Lojtnanten kunde
blot Russisk saa det var godt vi havde Ingeni0-
ren med.
Vi blev vist Paradeindgangen. Der var in-
gen videre Stas ved den undtageivde fine per-
siske Ornamenter over Portalen. Indgangen til
253
Haremet var snasver, som det sig hor og bor
en osterlandsk Indgang for Kvinder; den srer-
skilte Indgang for Favoritkvinderne var noget
gildere. Inde i de lange Korridorer forte Aab-
ninger ind til Smaarum, Celler, og der var
mange af disse Smaarum. Den sidste Khan af
Baku havde halvhundrede Koner, fortseller Lojt-
nanten ; han fiygted da ogsaa med dem alle da
Russerne i 1808 erobred hans Land og indtog
hans By. Men han var en stor Skarv den
samme Hussejn Kuli Khan, han lod Erobreren
General Zizianov stikke ned med en Kinsjal i
samme 0jeblik som Stadens Nogler blev over-
leveret ham.
Her stod vi nu ved en orientalsk Herskers
Palads. At det var bygget i en mindre ro-
lig Tid robed den endnu omgivende Mur
med Skydehullerne. Dette Hjem maatte ver-
ges med Vaabenet. Huset har ingen Vinduer,
men store buede Aabninger hvorigennem Ly-
set kommer ind i Hallerne i Masngde. Her-
inde mellem Sojlerne var det et sandt Eden
saa skyggefuldt for os som kom fra den bra?n-
dende Sol udenfor. Vi gik saa langt vi kunde
komme: her blev Folket modtat, her var Rets-
salen hvor Dommene forkyndtes, her en Hal
^Lt^^T-^^^^S^jt^t^^^Sf^^VAi
w^SH'WAas.w*
254
med et Slags Forhojning hvor Herskeren kan-
ske sad i sin Trone. Vore Skridt genlod mod
Murvasggene. For bare et Hundrede Aar si-
den kunde vi ikke ha bevaeget os saa frit her-
inde; for Khanen af Baku var en maegtig
Potentat.
Der var to Moskeer indenfor Borgens Mure
og isasr havde den ene af disse saare fine
Ornamenter omkring Portalen. Vi vented at
faa b.0re en Mullah deroppe fra Minarettens
Gesims kalde de Troende sammen til B011;
men Klokken blev tolv og han kom ikke. Da
vi take med Lojtnanten om dette ropte han
straks over til nogle turbanklaedte gamle Ma;nd
som sad i Nasrheden af Moskeen, tilslut kunde
han ogsaa g0re sig forstaaelig for dem; de ry-
sted paa Hodet: Mullahen var syg.
Den russiske L0jtnant med sin Kosak havde
fort os rundt allevegne indenfor Borgen og
da vi skiltes fra ham og takked ham svarte
han smilende at det kun havde gL-edet Ham
at kunne vsere os til Tjeneste. Og han stod
en lang Stund med Haanden op til Luen.
Vi havde taenkt at k0re til Kis Kale, Jomfru-
taarnet, om hvilket der gaar et romantisk Sagn ;
men Heden var saa skarp at vi opgav det.
cm
9 10 11 12 13 14
2 55
Vi k0rte til Parken. Her var alt visnet i So-
len, opbrasndt, overst0vet, lysegraat. Det var
en Ynk at se. Her var endel smaa Traser,
Akacier, Mandeltrager, Figentiveer; her var og-
saa nogle stakkars Blomster som havde lsert
sig til at holde Livet oppe fra Regntid til
Regntid. Men det hele gav et tr0stesl0st Ind-
tryk. De Blade jeg vaeded med Spyt og tor-
red St0vet af maatte jeg t0rre varligt, for det
knak i dem, de var saa brandte af Sol og
Kalkst0v. En liden Stund efterat jeg havde
aabnet deres Porer og de vilde begynde at
aande brasndte de ynkelig sammen til Kroller saa
jeg maatte str0 dem over med Kalkst0v igen.
Var det ikke for den tunge Dug om Natten
vilde de ikke bestaa.
Men ude i Saltsteppen lever en Tidsel un-
der end vasrre Vilkaar. Jorden den staar i
er af Ler og Salt, og Vind og Sol svider den,
— der staar Tidselen i smaa Flokke. Den er
haard, bustet, den er som Metaltraad med
Rag paa. Man ser paa disse Smaapletter med
Tidsler med stor Glaade. De staar der som
smaa Folk i Trods. I Trods. Faar de Regn
bojer de sig — som Mennesker b0Jer sig i
Tak for et mildt Ord; men i den lange og
^K^'^^^^w^WM^M^^-l^
\\\M
llll|llll|llll|llll|llll|llll
2 3
5 6 7 8 9 10 11 12 13
256
ulidelige T0rke rejser de sig blot mere op og
blir ranke, urokkelige, haarde — som Menne-
sker i T0rke.
Det er kun Kamelkaeften der er staerk som
en Maskine som kan bide denne Tidsel af.
¥k
XVI
D,
'er stilles et Dampskib af Nobels Flaade
til vor Raadighed til en Tur ud til Petroleums-
kilderne i Balakani. Og det var ikke blot
dennegang det store Firmas Skibe forte Be-
sogende derud, det sker med megen Bered-
villighed Aar ud og Aar ind og er ingen Be-
givenhed. En hel Del af Skandinaverne fulgte
elskva;rdig med og gav os Forklaring paa alt.
Det var stille Aften med Maaneskin. Efter
en halv Times Fart udenfor Baku ses Sjoen at
koge i sorte Hvirvler. Og Hvirvlerne skifter,
flytter sig, lober sammen med andre Hvirvler,
det minder i sin ustanselige Bevasgelse om
Nordlys. En Haandfuld Pudsetwist taendes og
kastes ned i Hvirvlerne, og ojeblikkelig staar
Sjoen paa det Sted i Flammer, Sjoen bra;nder.
De sorte Hvirvler er Naftagas. Saa maa vi
17
n =
3 iE
&£&
^^^K^V^il^S^^^^i^^^!^^^^'
M — =
co — =
n
B
1?
I'
258
1
gaa frem og tilbage i Flammerne og lade Pro-
kP*
■i
pellen rode Ilden ud.
Vi kommer frem og gaar iland. Jorden er
Cn^zE
fugtig og fed af Olje, Sanden er at gaa i som
Sasbe, og her hersker en haard Lugt af Nafta
CT-, — =
B^
og Petroleum som gir os Fremmede Hodepine.
Naftaomraadet er inddelt i Bassiner, Sjoer, med
-J — =
B
Volde af Sand omkring; men det nytter ikke
godt at stamge for Oljen, den trsekker sig ind
CO — =
■ -
1
i Voldene og g0r ogsaa dem fede og fugtige.
Den raa Nafta var kendt af Oldtidens j0der
og Grakere og herude paa Halv0en Apsjeron
tX) zz
■
B
har den vasret brugt af Befolkningen til Braend-
I— 1 =
sel og til Belysning i meget lang Tid. Men
o =
det er forst i de sidste tredive Aar at man her
har tilvirket Petroleum af den. For ikke at
I— 1 =
I— 1 =
E
tale om de »i3 Sorter i Glas« som er end
B
yngre Produkter. Nu er her en By af Bore-
I— 1 =
PO =
taarne saalangt 0jet kan se, Verdens utrive-
ligste og utroligste By af sorte, fede, raat 10m-
I— 1 =
co =
rede Boretaarne. Men herinde huserer Ma-
skinerne Nat og Dag; Arbejderne roper til
H > =
i>
hverandre forat overd0ve Larmen, Taarnene
J^ =
ryster af de uhyre Bor som svinges ned i
I— 1 =
H^<
Jorden. Arbejderne er Persere og Tatarer.
Cn =
B-
Vi gaar ind i et Taarn. Min Hat st0der
1— > =
c^ =
H> ==
HP'-'
imod en Bjaelke og den synes spoleret for Livet
— ] zz
I— 1 =
CO zz
I— 1 =
ID =
1
cm _
2 :
I
4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
15
259
saa fed og sort er den blet; men man for-
sikrer mig at inde ved Fabrikkerne i Baku er
det et 0jebliks Sag at drive Oljen ud af den
igen ad kemisk Vej. Larmen er svaer; m0rke
Tatarer og gule Persere staar hver ved sin
Maskine og passer sit Arbejde. Her p0ses
Raanaftaen op : en Indretning gaar ned i Jorden
og kommer tilbage efter 50 Sekunder med
1200 Pund Nafta, gaar saa atter ned, er borte
i 50 Sekunder og kommer tilbage med nye
1200 Pund Nafta — D0gnet rundt, hele Tiden.
Men Hullet har kostet Penge, det er 500 Meter
dybt, man bored et Aar paa det, det kosted
60,000 Rubel.
Vi gaar til et andet Taarn: her bores. Hullet
er t0rt endnu, Boret arbejder Nat og Dag i
Sand og Sten, i Bja;rg. Dette Hul er et lune-
fuldt Hul, det er bekendt for sin Vanartethed
i hele Taarnbyen. Ifjor fandt man dette Sted,
det havde sikkre Tegn paa Nafta, som for0v-
rigt alle Steder her, og man begyndte at bore.
Man kom 50 Meter ned i Jorden, altsaa nassten
ikke det Spor ned i Jorden, — pludselig skyder
Naftaen op, en almaegtig Fontaine stormer frem
af Jorden, drasber Mennesker, spramger Taarnet.
Fontasnen er uden Orden og Maade, den er
vild, den driver Nafta op i saadan Urimelig-
17*
n =
3 JE
'%i^&/--- r 'k K &2i*.JteJ3 **&}■* '^3:&W&;V.^VKv.- .".".*; !v'iv :\.',w' , VLv: ■;'•>'■ "*. : --:; *„
• ■»■>
M — =
co — =
260
.h*.
hed at den g0r SJ0er omkring sig, oversvommer
Jorden. Man dasmmer for den og kaster Voide
Br*
op, men Daemningerne er for snaevre, man
Cn^^
■3
maa kaste nye Volde op udenfor de f0rste —
Fontsenen slog Nafta for halvanden Million
CT-, — =
Rubel i D0gnet. I to D0gn. Saa stansed den.
Og ingen jordisk Magt har faat den til at yde
-J — =
■V:
en Liter Nafta mere. Den har slaat Prop i
Hullet. Den har vel fundet et Bjaerg derinde
CO — =
I".
1 •
i Jordens Indvolde som den har slynget foran
Aabningen. Siden har man hele Tiden boret
ID — =
mef
og boret, men uden Nytte ; man er nu kommet
650 Meter ned, alt forgasves. Og fremdeles
H > =
borer man, engang kommer man vel igennem
o =
Bja;rget. De gule Persere og de m0rke Ta-
I— 1 =
I— 1 =
tarer staar der med Livet i Haenderne; be-
gynder denne Galfrans at slaa som forrige
Gang trykker Allah hvert Menneske op gennem
I— 1 =
Boretaarnets Tag og river dem i Filler i et
Sekund. Men saa havde Allah, bestemt det
I— 1 =
co =
B?'
slig. La illaha il Allah.
Denne Larm af Maskiner har ikke oprinde-
H > =
B
lig h0rt dette Sted til, Amerika har vanhelliget
J^ ~
det og bragt ind sit Br0l i Helligdommen. Ti
I— 1 =
H**"
her er Ssedet for Oldtidens »evige Ild«. Ingen
Cn =
■'■
Steder kan man fly Amerika her : Boremetoden,
1— > =
CT^ =
H> =
-J =
I— 1 =
CO —
H> =
ID =
■A
1
• Lamperne, selve Destillatet Petroleum er Ame-
cm _
2 3
4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 1
5
26l
rikas, — Makkabaeerne brasndte »dettykke Vand«
til Templets Renselse. Og da vi er tnette af
Larmen og slagne halvblinde af Naftagase'n
og skal forlade Stedet rejser vi hjem igen i en
Robert Fultonsk Baad.
Imorgen beser vi Surakani. Der skal Gud-
skelov staa et Ildtempel der.
Vi skal ha faat ganske mange af vore reli-
gi0se Forestillinger fra de iranske Folk. De
gamle Israeliter forblev ingenlunde aandeligt
upaavirkede af de omboende Folkeslag, noget
fik de fra ,-Fgypten under Opholdet der, noget
fra Assyrien, Babylon, Persien. I Det gamle
Testamentes Skrifter er saaledes onde Aanders
Virksomhed, Djasvlebesasttelser ukendte hos
Israeliterne; men hos Perserne var der gode
og onde Aander i Hobetal. Mesopotamierne
modtog saa, ifolge Indskrifterne, disse Fore-
stillinger af Perserne og bragte dem vestover
til Syriens Folk, og paa Kristi Tid var der
ialfald i Judaea en Aande- og Djjevlelasre i fuld
Blomst. Og nu kom den ind i Kristendommen.
Hvorpaa den kom til mange Folk og trcndte
mange Heksebaal. Hvorpaa den endog kom
n =
3 JE
H>4<
&2S&
k5T3p?^^!^^^^^T^^^t?^^>?k5^^^ ■•-.. » !C?
-■**•
H > — =
PO — =
co — =
I*
1
262
.h*.
■*
op til Finmarken og bnendte op mange Koner
som var saa besatte at de ikke kunde fiyde paa
Br*
Vandet »som et Dubbel«.
tn^^
Hi
'
Og her staar vi nu paa det Sted hvorfra
Kristendommen fik sin poetiske Forestilling
CT-, — =
om den »evige Ild«. Her bodde en lid i Jor-
den som ingen Naering trasngte, den brasndte
-J — =
ganske af sig selv og sluktes aldrig ud, en
saadan lid var hellig. De var saa daarlige
CO — =
Videnskabsmasnd de Gamle, de vidste ikke at
I
Naftaen hidr0rer fra den forhistoriske Plante-
KO — — —
P
verden ligesom Stenkul. De vidste ikke en-
gang at Videnskaben derpaa forlod denne Teori
I— 1 =
■
og gik over til en anden: at Naftaen skyldes
o =
^btv 1
dyriske Stoffe i Jorden, rent ud sagt Fisk. De
Gamle var saa dumme paa Videnskab. De
I— 1 =
K
lserte blot at kende dette tykke Vand, de stak
K
lid paa det og det brasndte, bramdte evig. De
I— 1 =
satte det i Forbindelse med Mitra, med Solen,
som ogsaa brasndte evig og var Guds Billede.
I— 1 =
co =
Hi?'
Og Vandet blev helligt for dem, de tilbad det,
valfarted til det. Og da nogen endog rejste
P
et Tempel over denne Ildkilde var deres Tak-
nemmelighed meget stor.
I— 1 =
Bi. >
Men saa var det at de gode Iranere f0dte
Cn =
n
sin store Religionsstifter som bedte Zardusht,
1— > =
Zarathustra. Han syntes at haris Folk dyrked
fremmede Guder — som alle Religionsstiftere
-j =
■1
CO —
■ /
ID =
cm _
2 3
4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 :
L5
263
synes om sit Folk — og saa laerte han at nu
skulde man ikke ha saa mange Guder. Han
bestemte at der skulde vaere en god Gud, han
skulde hedde Ormuzd, og en ond Gud som
skulde hedde Ahriman. Det var nok. Men i
Tidens Lob traengte han endnu en Gud og
han skulde staa over alle andre og han skulde
hedde Mitra. Og Mitra blev rigtig stor i
Iran.
Og det var denne samme Mitra man dyrked
her foran den evige lid ved Baku.
Og Zarathustra grundlagde videre paa sin
Religion og fik det bra til. Foruden de tre
Guder hvoraf Mitra var hojest la;rte han at
der var tre Slags gode overnaturlige Va;sener,
Engle, som ogsaa var hojere end Mennesket.
Derpaa var der tre Slags onde overnaturlige
Vsesener, Dasmoner, Djaevle. Kortsagt Zarathustra
L-erte Kristendommen mange gode Ting.
Og alt var godt og vel.
Men saa var det at Iranerne ikke kunde
hjaslpe sig bare med Guder, de maatte ogsaa
ha en Gudinde. Ou est la femme? sa de.
Og de indstifted en Kvinde til at v^ere Gud-
inde for dem og hun hedte Anaitis. Men nu
havde man engang begyndt at forandre og
forbedre paa Zarathustras La;re og man tog
sig Guder iflasng, endog fra Babylon, endog
j^^m^jM-m^j^iim^m^ff^m:*, a&K
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3
Hill llll|llll iiiijini iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|iin llll|
5 6 7 8 9 10 11 12 13
^»»- .• .
■V^T
264.
fra Graekenland, og Folket forfaldt igen til Af-
gudsdyrkelse og Flerguderi. De iranske Konger
vanagted Zarathustras Lasre, den var ikke uden-
landsk, og hvad Stas kunde der vaare ved den
da? Kongerne begunstiged Hellenismen, og
Folket selv fandt et lidet aabent Hul i deres
Religion og pegte paa dette Hul og gjorde
Ophaevelser over det. Det var Oprindelsen til
det Onde og det Gode som Zarathustra ikke
havde grejet og Forholdet mellem den gode
og den onde Gud. Iranerne sa som saa: er
det Onde som det Gode udsprungen af
Ormuzd, altsaa af samme Grundvaesen, saa
taber de sin Karakter som absolutte Modsst-
ninger, — grej den der lille Omstamdighed,
sa de, vi kalder den et Hul. Se, Iranerne
kendte ikke vor Viden i dette Sp0rgsmaal, vi
grejer en slig Bagatel med en Slange og et
JEble.
Imidlertid tabte Zarathustras La;re svaert i
Anseelse efter dette og da de muhammedanske
Kalifer fik Magten i Landet blev den nassten
helt udryddet. Men nogle Trofaste udvandred
til Indien med Lasren ubeskaaren og lever der
den Dag idag under Navnet Parser, og nogle
andre er tilbage i Persien, nogle faa Tusind,
de saakaldte Gebrer, Ildtilbedere. Af deni
26 5
bodde ogsaa til for ganske nylig nogle faa her
ved Ildtemplet ved Baku.
Hid drog da Parser fra Indien og Gebrer
fra Persien forat bede. For disse Fromme var
Mitra den samme som for, Gud over alle,
evig som Solen og den evige lid. Et helligere
Sted end dette havde ingen Mennesker. Mu-
hammedanerne de Opkomlinger havde bare
Medina at rejse til og i Medina var bare en
Grav; men her var levende lid, et Slags Sol i
Jorden, Gud. Allerede lang Vej borte, ved
det forste Syn af det hvide Tempel kasted
Pilegrimene sig ned paa Jorden og gennem-
bsevedes og de najrmed sig ydmygt med mange
Nedkastelser Templet. Fattige og arme var
disse Mennesker blevne, Opkomlingerne havde
hsevet sig til Herrer i deres Folk og havde
trykket dem selv ind i en Atkrog af deres
Land ; men i deres FJjasrter havde de den mseg-
tige Trost at det var dem og ingen anden som
trodde ret og rigtigt paa Gud. De muhamme-
danske Kalifer og Sjaher af Persien forfulgte
dem haardt naar de var paa Vejen til deres
hvide Tempel; men saa stor var deres Tro at
de heller iforte sig Opkomlingernes urene
Dragt og rejste forklasdt end de opgav deres
farefulde Rejse til Baku.
tm^wmmsmmmm
ti&w^immta^
\\\\\\\\\
cm
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|
5 6 7 8 9 10 11 12 13
n =
3 .=
■ir?/-
•' -• - »*».»
^?Trd^'^5v"';.'jJ^lwjfcJi^fth^»*' >' "."■>% •••'/;: Ji'^i
',*1'*<*
5*£
-■• * »iL»*!T
™
If
IS
M — =
■a
i
co — =
K ■
■
266
1 1***
Og naar de kom til Templet var der smaa
Celler og Boliger rundt omkring i dette vel-
m
tn^^
signede Hus som de kunde vsere i. Og i hver
Celle bnendte. enMiden Naftaflamme, en liden
CT-, — =
K-
i
Sol som aid-rig gik ud.: Og her laa de Gebrer
og Parser .paa sit 'Ansigt- og var borte fra
Vferden: :'.. -'.•'• ••-.-•-
-J — EE
. -'-Men- saa traengte Amerika irid-.paa dette Sted
og br0lte". Et Aar .da Pilegr.imene kom fandt
CO — =
1
I-
de en -.Petroleumsfabrik opfort lige ved Hellig-
dommen. ' Alle de smaa Sole, i Cellerne
ID — =
1$
var slukte, alle Gasstroinme ledede ind i Fa-
brikken. - ■_:■".■■■
I— 1 =
o =
Da forlod de Gebrer. og Parser lidt efterhvert
Stedet. Opkomlingerne fra 0sten havde fegtet
I— 1 =
I— 1 =
K. " .
m'ed dem, men Opkomlingerne fra Vesten be-
sejret dem. Og de trak sig slagne tilbage til
I— 1 =
deres Afkrog i Landet. Deres Helligdom ved
fO =
Baku er nu bare et Sagn. Men den levende
I— 1 =
■^
lid vil vasre dem hellig saalasnge som til den
co =
H&'j
sidste af disse Troende er d0d. Ti de er Ild-
I— 1 =
J^ =
i
tilbedere.
i — i =
1
Cn^EE
1— > =
H > =
-j =
•
CO —
H > =
ID =
V ' '
,/^^^^m
cm :
2
3
4 5 67 8 9 10 1
1 1
2 1
3 14
—mm
XVII
Vi
i kan ikke faa Penge paa vort Accreditiv
her, dette franske Dokument som lyder paa
en saa velsignet stor Sum. Ikke engang vor
Tiflisbanks Filial i Baku havde set et sligt Pa-
pir for og turde udbetale os Penge paa det,
men henviste os til Tiflis.
Der er ingen anden Raad, vi maa til Tiflis
engang til.
Men Penge maatte vi ha allerede nu, Reg-
ningen i Hotellet skulde betales og der var
desuden nogle Ting vi vilde k0be ude i Byen.
Paa Ingeni0rens Raad gik jeg da til Firmaet
Nobels Chef, Hr. Hagelin, som desuden ogsaa
er norsk og svensk Konsul i Baku og fik af
ham et Hundrede Rubel. Jeg fik disse Penge
paa f0rste Ord og Kvittering blev afslaat. Hr.
Hagelin var en fin, elskva;rdig Mand som
endog medgav os Anbefalingsskrivelse til en
n-^mX^WMA^i*:^^
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3
Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|
5 6 7 8 9 10 11 12 13
268
Stormand i Tiflis. Der var intet Hastvaerk
over ham, han tog sig Tid til at li0re en liden
Forklaring, at jeg trasngte disse Penge nu, at
jeg vilde sende ham dem tilbage fra Tiflis. Ja
Tak, det er godt, svarte han og tog ned i sin
Pult efter Sedlerne. Jeg vilde vise ham Accredi-
tivet, men det beh0vedes ikke, sa han, og forst
da jeg havde foldet det ud kasted han et eneste
Blik i det. Men da var allerede Forretningen
sluttet. Det havde sin lille Behagelighed at
bli vist denne Tillid, istedetfor at bli spurgt
om Accreditivet Ictrst. Og dog faldt det mig
ikke et 0jeblik ind at jeg ikke her stod over-
for en stor Forretningsmand. Det Blik han
kasted i mit Papir traf ganske sikkert den op-
f0rte Sum, det vaesentlige, Pointet.
¥+■*
h>
Paa Vejen tilbage til Tiflis er der to maerke
ligt klaedte Msend i vor Kupe, gulbrune Asiater,
den ene med hvid, den anden med graa Kaf-
tan udenpaa en Silkeunderdragt. Deres Bukser er
vide som Sk0rter, deres lange St0vler er af
r0dt Chagrinskind, Skafterne gaar udenpaa
Bukserne og er broderede bag i Hasten. De
har Baelte om Livet, men ingen Vaaben. Begge
MR
269
har en turbanagtig Lue paa Hodet og paa
Fingrene har de Ringe med Turkiser i.
En tatarlignende Herre i europseisk Dragt
taler med de to. Den samme Tatar kan noget
Tysk og ban fomeller os at de to er fra
Bokhara og er nu Pilegrime paa Vej til Medina.
Pilegrime paa anden Klasse paa Jjernbanen!
Det er rige Kobmaend, de har Raad til Rejsen.
De to Kobmaend basrer sig underligt ad, de
traskker Stavlerne af og sidder barbenede for
Hedens Skyld. De havde foravrigt rene og
meget smukke Fodder. Da den russiske Kon-
duktor kom forbi befaled han dem kort og
godt at traekke St0vlerne paa igen, og de gjorde
det lydigt. Lydigt, men uden Forlegenhed:
naturligvis maatte de boje sig for Skikken i et
fremmed Land, men Bokharaskikken var dog
den bedste. De var stolte af Bokhara, der var
intet som Bokhara. De tog op af Poser deres
Middagsmad, den bestod i stenhaarde Hvede-
kavringer med Smaahuller i og t0rrede Korinter.
De b0d ogsaa os af Maden og sa stolte : Spis, det
er Bokharamadl Deres Tekande var af en
smuk Form og var vistnok et kostbart Kar,
dens Sider var emaljerede og indsat med Stene.
Tataren som selv er Muhammedaner gir os
endel Oplysninger-som vi sp0r om.
. r ^ c sJ%-miUx£>
llll|llll llll|llll llll|llll
2 3
Hill llll|lll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|lll llll|lll llll|
5 6 7 8 9 10 11 12 13
^^ !^ ^^^^"T
I
#
$:
•
\
E
270
Hvorfor rejser disse to saa langVej? De har
jo ogsaa en hellig Grav i Bokhara.
Tataren sp0r K0bni3endene og faar at vide
at ja, de har Bahaeddins Grav. Men de har
ikke Profetens Grav. Og de har ikke Mekka
og de har heller ikke Bjaerget Arafa.
Hvilken Vej rejser de?
Over Konstantinopel til Damaskus hvor de
vil slutte sig til en Karavane.
Var det ikke saa at det var fortjenstfuldere
at rejse Landvejen ? Det havde jeg laest.
Profeten havde ikke forbudt at rejse SJ0-
vejen.
Hvor er De selv ifra? sp0r jeg Tataren.
Jeg er fra Tiflis.
Hvor har De laert Bokharasproget?
Jeg har ikke vasret i Bokhara.
Men hvor har De laert Bokharasproget?
Jeg har ikke laert Bokharasproget. Jeg er
fra Tiflis.
De taler jo de to Kobmaends Sprog?
Nej de taler mit. De er Kobmaend, de har
laert det. Og her laegger han til med megen
Foragt: Jeg har ikke laert Bokharasproget.
Men De har jo laert Tysk? sp0r jeg og for-
staar ikke hans Tankegang.
1
I
cm
9 10 11 12 13 14
m&m
^^^^mmmmmmmmmi*
271
Jeg kan ogsaa Russisk og Engelsk, svarer
han stolt. Og det viste sig at han kunde nogle
engelske Ord.
Det var vistnok en moderne Tatar vi
havde for os. Han behandled de to Pile-
grime meget overlegent og lo da de blev be-
falet at traskke Stovlerne paa igen. Hvad der
unaegtelig forundred os noget var at han bar
en moderne Cylinderrevolver i Lommen. Han
tog op denne Revolver og viste Pilegrimene
den ; men vi havde et Indtryk af at det egent-
lig var os han vilde g0re sig til for. Han var
en interessant Mand at tneffe han ogsaa.
Nu og da naar Toget stansed sprang de to
Pilegrime ud af Kupeen og ned til en bestemt
Vogn i Toget hvor de gav sig til at indtage
Stillinger: foroverludet og opret og nejende og
med begge Haander paa Brystet. Tataren for-
klarer os at Emiren, Khanen, af Bokhara er
med i Toget, det er for ham de to staar o°-
skaber sig.
Selve Emiren af Bokhara?
Ja.
Skulde ogsaa han til Medina?
Nej. Han skulde til Konstantinopel, til Sul-
tanen.
1
■?<<«^%>-*fe .^'sOSiwiSWf*
^Wi
iiii|iin iiii|iin inn
2 3
iiiijiiii iiiijiiii iiiijiiii iiiijiiii iiiijiiii iiiijiiii iiiijiiii lllljllll iiiijiiii iiii|
5 6 7 8 9 10 11 12 13
: 2K9*&3$
• W.
^iV-H-
272
Vi taler lidt om dette. Saa var vi jo i rig-
tig fint Folge. Emiren sad i en f0rste Klasses
Vogn langt nede i Toget, forklared Tataren,
og hele hans umaadelige F0lge k0rte i anden
og tredje Klasses Vogne efter Rang. Det undred
os ikke lasnger at Toget var saa langt. Men
at der ikke allerede i Baku var bleven stor
Bevaegelse naar Emiren af Bokhara var paa
Stedet? Tataren finder dette saa naturligt:
Emiren af Bokhara var jo ikke Tsaren. Han
hersked dog over et stort og navnkundigt Land
med Millioner Mennesker? Ja men Tsaren
hersked over ham igen; Tsaren hersked over
mange Lande og over et Hundrede og tyve
Millioner Mennesker.
Jeg forsvared Emiren af Bokhara paa den
uegennyttigste Maade; men Tataren holdt paa
Tsaren.
Vor Hu stod til at faa se denne aegte orien-
talske Hersker og vi begyndte selv at ta Turer
ned til den eneste f0rste Klasses Vogn i Toget
for om muligt at faa et Glimt af ham ; men
det lykkedes os ikke. Tilsidst begyndte vi at
nasrme os betaenkelig Tiflis og vi havde endda
ikke faat se Emiren af Bokhara. Jeg beslutter
derfor at gaa ind i f0rste Klasse og se.
cm
9 10 11 12 13 14
Ml
Der er ingen Vagt ved Doren, og da alle
Vognene er Gennemgangsvogne kommer jeg
uhindret derind mens vi k0rer. Jeg ser ind i
alle Kupeer i f0rste Klasse, men finder ingen
som kan vasre Emir, der sidder blot en og
anden hvidbrystet Europaeer paa Scederne. Jeg
gaar da belt ned i tredje Klasse og ser efter
Emirens Folge, og der sidder rigtig mange
Slags Maend og Kvinder paa Trabaenkene, men
ingen ser mig ud til at vaere i F0lge med en
Emir.
Tataren havde narret mig.
Jeg arbejder mig tilbage igen gennem alle
Vogne; under min lange Gang piber Toget
for Tiflis og jeg kom til min egen Kupe igen
akkurat da Toget stansed. De to Pilegrime
•ordned med sine Madrasser og sine Saakke;
Tataren var forsvundet.
Det er ingen Tvivl om at Tataren havde
havt os tilbedste og opdigtet Historien om
Emiren af Bokhara. Dette blev nu den anden
orientalske Hersker som vi ikke fik se, naar
jeg regner med Khanen af Baku som var ud-
ryddet.
Hvorfor Pilegrimene havde foretat disse Ture
ned til f0rste Klasses Vogn forstod vi nu: de
havde forrettet sin Andagt der og de havde
iS
n =
3 iE
Hitfc -'••■*'. •;'.■'••• •* .• —i*".
SST3F?^5!s>!^r^^^^^^r?^^!^^^r'
^»-
P
1
M — =
W'
co — =
,
274
ip^
valgt at g0re det udenfor denne stille Vogn
hvor ingen hang ud af Vinduerne.
1§
Pilegrime? De var kanske ikke Pilegrime en-
Cn — =
Bffj
gang; den forbandede Tatar havde vel lojet
dette ogsaa. Havde jeg en liden Finger i ham
CT-, — =
K
vilde jeg kralle haml Men hvorfor havde han
overhovedet drevet Spas med os? Muligens
-J — =
■ r';
1
bare for at berede sig selv en morsom Stund.
Jeg har lasst om at Orientalerne iblandt kan
CO — =
drive det kosteligste Narrespil med rejsende
I
»Englagndere« og vride sig under den lykke-
ID — =
H£
ligste Latter naar det gaar godt. Ret betarnkt
er det nu heller ikke underligt om Orientalerne
H > =
holder sig lidt skadesl0s for al Vesterla;ndernes
o =
Paatrasngenhed og Nysgaerrighed. Selv holder
I— 1 =
■?-
de det for under sin Vasrdighed at vise For-
I— 1 =
bauselse over nogetsomhelst, mens vi glor paa
en maerkelig Ting, viser hinanden den, gir
fO =
Udraab. Jeg saa en Araber som var kommet
til Paris. Han gik i sine hvide flagrende Klaade-
•
I— 1 =
co =
bon i Gaderne, og Pariserne, dette topmaalt
H
jaalede Folkefaerd, blev jo straks forvirrede af
J^ =
i
et saa saslsomt Syn. Men Araberen gik sin
rolige Gang.
I— 1 =
B^«
Tatar, du havde Ret til at gi os en Lektion!
Cn =
■''-
Men vi maatte bringe paa det rene om vi
1— > =
c^ =
■n
iallald havde rejst sammen med Pilegrime. Jeg
i
-J =
I— 1 =
CO —
-
H > =
ID =
cm ;.
2 3
4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
■P^
2 75
faar fat i den hvidklaedte Bokharamand og
peger midt paa ham og peger derpaa mod Syd
og sp0r :
Medina ?
Det forstaar ban ikke.
Jeg ser efter i min Ordbog og finder Navnet
paa Arabisk. Da gaar der en Lysning over
bans Ansigt, ogsaa den graakla^dte kommer til
og begge peger paa sig selv og nikker og
peger mod Syd og svarer:
Medinet el Nabi, Om el Kora, Medina og
Mekka.
Jeg tar da min Hat af for dem og b0]'er
mig. Og dette lod de til at agte mig for,
skont jeg ikke havde kunnet tale et Ord og
onske dem lykkelig Rejse.
Jeg gaar alene op i Banken i Tiflis forat ta
Penge ud, og lover at vaere tilbage igen om
en liden Stund. Men i Banken blir der svaret
at det er for tidlig paa Morgenen, vedkommende
Funktionasr kommer ikke for Klokken ti; jeg
maatte vente. Jeg slaenger da ud i Byen, ser
paa Mennesker og indad Butiksvinduer og k0-
ber Fotografier. Her kobte jeg blandt andre
1 8*
2 3 4 5
9 10 11 12 13
t *<JL»-ir »lT ■*«SRiR
3 RWS
!■»*;
>:^vt«K/**
^■i
276
ogsaa Emiren af Bokhara og hans F0rsteminister
paa samme Billede. Solen stiger hastigt og
blir hed, det er en sk0n Morgen og i Parken
synger Smaafuglene med kendte Toner. Da
Klokken blev ti gik jeg tiibage igen til Banken,
fandt den rette Luge og den rette Funktionser
og levered mit Accreditiv. Mens jeg staar ved
Lugen har jeg skudt Hatten bag i Nakken for
Varmens Skyld.
Da kommer der Bud om fra Direkt0rens
Bord at jeg skal ta Hatten af. Jeg ser over til
den Kile Tatar som sender mig dette Bud, —
det er Gud hjaslpe mig den samme Mand som
har narret mig p i Stry med Emiren af Bok-
hara. Idet jeg ser over til ham sidder han
og g r hsftige Miner og Tegn til mig om at
blotte Hodet.
Med en Gang synes jeg ikke linger at den over-
legne Tatar har Ret til at gi mig flere Lek-
tioner, tvasrtimod fik jeg atter Lyst til at kr0lle
ham. Jeg havde jo set straks jeg traadte ind
i Banken at her sad nok af Tatarer og Geor-
giere og russiske Militate med beditkket Hode,
hvorfor skulde da jeg blotte det? Forat lokke
Direktoren hen til mig tar jeg Hatten ironisk
dybt af for ham og setter den atter paa. Og
jeg vejved endog nogle Gange nede ved Gulvet
277
forat markere hvor dybt jeg hilste. Da be-
gyndte Funktionrererne rundt omkring at fnise.
Direkt0ren rejste sig brat fra sin Stol og kom
imod mig. Havde jeg ikke set at ban bar en
Revolver i Lommen ? Turde jeg modstaa en
saadan Mand? Men allerede da han begyndte
at naerme sig mig gik han ikke laanger saa
fast, og da han kom helt hen til mig sa han
ganske medg0rligt at det var Skik og Brug at
ta Hatten af naar man kom ind i et Hus.
Dette havde han nu til en vis Grad Ret i, jeg
kunde da ikke kr0lle ham naar han tog det
paa den Maade, og i Smug var jeg glad fordi
jeg slap. Men jeg sa ham lige ud at jeg ikke
gad modtage Lektioner af ham, her var han
min Tjener, jeg havde gjort ham den JEve at
la mit Accreditiv lyde ogsaa paa hans lille
Bank. Tilslut blev han blid og bad mig sa;tte
mig mens jeg vented.
Her sad nu denne Tatar og vilde spase
videre med sin »Englasnder«. Men da ikke
Spasen gaar godt lasnger gir han sig straks.
Han stoler ikke engang paa Respekten for sin
Revolver, denne Tingest som skal ha en slig
hoj Estime i Europa, han gir sig plat. Hans
Overlegenhed var ikke medfodt, han havde
^^^km-^m.i^>m<^mt^!^m-K ■d^wSm-wm^^^m^sim&^MSmM
III Nil
cm
llll Illl Illl Illl Illl Illl
2
3
4
I
5
7
9 10 11 12 13
PSMztmii
278
laert den, hsengt den paa sig; det var euro-
psisk Demoralisation.
Han havde vel ogsaa laert i en eller anden
europseisk Bankforretning at man skal rare
h0j og stram i en Bankforretning. En Bank
er ingen Bod; buk dig her! Gud maa vide
hvorledes denne H0jhed f0rst er opstaat; den
maa vel komme af Underdanigheden overfor
Pengene, Guldet. Kommer man ind i en Bank
laaser man jo f rst over paa alle Luger hvor
man skal henvende sig. Men kommer man
til denne Luge blir man ofte vist til en
anden Luge »ret over«, og blandt alle de
Luger ret over skal man saa pr0ve at finde ud
den rette. Her logger man da frern sit lille
velsignede Papir, en Chek som skal honoreres,
og denne f res ind i B ger og sendes saa til
en anden og tredje Luge hvor den ogsaa f0res
ind 1 B0ger og konfereres, og tilslut maa
Kunden selv finde ud den sidste Luge hvor
han skal vasre saa heldig at faa Pengene ud-
betalt. Under alle disse H jheder og Dikke-
darer staar Kunden der formelig som Suppli-
kant; selv i den forste Luge hvor han blir vist
til Lugen »ret over« skonner ban paa Tonen
at her er megen byrdefuld Virksomhed. Men
gennem hele Transaktionen ekspederes han
1
279
med en draebende Langsomhed som der vist
ikke er Mage til i nogen anden Forretning.
Hvad om en Bank er en Bod, en Handels-
bod, hvor der kobes og saelges. Og hvad om
Funktionaererne der er Betjente, Diskemasnd,
som i andre Boder. Men det kan man jo bare
forsoge paa at tro!
Hvad om Bankerne lserte lidt af Postvassenet.
Postvassenet haandterer jo Tusind Gange flere
Penge og Penges Vaerdier end de fleste Banker
og bruger dog ingen Naragtigheder. Man
skriver sit Navn paa en Papirlap, leverer Lappen
og faar Pengebrevet.
Jeg ved ikke nogen lettere og lykkeligere
Maade at faa Penge paa end gennem Postvas-
senet. Disse Penge kommer om Morgenen
f0r man staar op, man vaskkes af dem, de
kommer fra Himlen. Og alle Nattens onde
Dromme om nogen som kommer og tar Mob-
lerne er glemt i samme Stnnd ....
Vi strejfer om i Tiflis i mange Timer og er
over i det asiatiske Kvarter og ser paa Metal-
arbejder ogTaepper og turbanklaedte Orientalere.
Og Tiden den gaar. Da jeg endelig kommer
paa Postkontoret forat sende Konsul Hagelin
de et Hundrede Rubel er det forsent paa Dagen,
,..«..,-il.--
<a»fii»tt.W#»* '•**& - i £ 3 i
afifog.
> 2S32ft*vi r-.v:-> ■' '■ ->-"«
280
Bankoafdelingen er lukket. Saa fik vi atter en
bra Grund til at bes0ge det asiatiske Kvarter.
Men om Aftenen kom vi til den Erkendelse
at vi ikke godt kunde forlade Kaukasien endda.
Vi var jo nu igen i Tiflis, vi maatte ogsaa se
lidt af Landet vestover, Grusien, Gurien, —
den nseste Eftermiddag sad vi i Toget paa Vej.
til Batum ved Sortehavet.
^mWTWm
mm
m
mmmmmmwm
XVIII
Uet er ikke stort man faar at se af et
Land fra Jaernbanevinduet. Havde vi havt Raad
og Tid til det vilde vi ha foretat denne Rejse
tilhest, i Sadlen, og gjort lange Afstikkere ind
i Sidedalene. Nu var vi henviste til at se fra
et Vindu paa det Landskab vi jog igennem og
at iagttage de Mennesker som rejste sammen
med os. Ikke for det, begge Dele var jo langt
mere end nok at overkomme.
Vi korer i mange, mange Timer og Land-
skabet er goldt; men det forandrer sig lidt
efter lidt og vi er tilslut i en af Kaukasiens
yppigste Egne. Her er en Vegetation saa over-
daadig at jeg ikke har set noget lignende. Sko-
gene synes uigennemtraengelige og naar vi stan-
served Stationerne og faar set lidt nojere efter
staar Skogene i en eneste Vaev af Slyngplanter.
3a2S^?^3B*»V3i«^SXi^R
j«S!«s*as«aaEW!ft*3
i*
282
Her vokser Kastanje, Valnod og Eg, Under-
skogen er Noddekrat. Paa ryddede Snmflek-
ker dyrkes Majs, Vin og alleslags Frugter, alt
staar og syder og vokser og modnes paa Stil-
ken, her dufter af JEbhr. Vi ser ind i dette
velsignede Land 'u den Mage; her er saa vak-
kert og rigt, og vi bar set detl Maanen er
oppe allerede &r Solen gaar ned, Stjsrner bry-
der frem i Driver ogsaa her og Toget svommer
md i et Solvhav over Jorden.
Vi kan nu ikke se stort andet end Linjer,
men Lmjerne er fine. Her er Aaser og Bak-
ker og Dale, Silhouetter af Bjaerge. Et Baal i
en og anden Landsby blir som Blod i det
hvide Lys. Og stadig er Aftenen og Natten
khnkstille og varm. Jeg kan mserke at her er
sterkt Dugfald, mine Hansker kteber til fen-
derne og min gule Silketroje m rkner lidt af
Fugt. Og Feberen jager mig i„d fra Plat-
rormen.
Men inde i den kedelige Kupe er der naa-
sten ikke til at vaere, her er ogsaa saa daarligt
Lys og mm Lekture var desuden den samme,
den gamle Avis. Jeg fordrev saa en Times
Tid med at prove at faa mit Ur til at gaa-
for nu stod det. Og jeg undred mig ikke
m ^^mm
2 8 3
over at det nu endelig var bleven trast, jeg har
flyttet det frem og tilbage, frem og tilbage
hele Tiden i de sidste Uger. Der var en Tid
i St. Petersborg og en i Moskva; da vi kom
nedover til Don blev det en helt anden Tid
og i Vladikaukas maatte vi stille Klokken en
halv Time frem. Men nu skifted Tiden hver
eneste Dag over Bja;rgene til Tiflis; her havde
vi saa fast Tid i de Dage vi tilbragte der. Men
ikke f0r var vi komne til Baku f0r alle Nafta-
folk smilte af vor elendige Tiflistid og fik os
til at antage deres. Og nu da vi atter kom
til Tiflis blev Bakutiden uholdbar baade for
Maaltider og Togets Afgang. Mit Ur havde
tidligere taalt alt; nu stod det. Det var i
Grunden morsomt at se det saa selvstamdigt
efter alt det jeg havde trukket det efter Nassen.
Efterat ha straevet med Uret en Times Tid
og tat det lidt i Stykker og ikke kunnet faa
det sammen igen uden mere Va;rkt0J pakked
jeg l0st og fast ind i mit Lommetorklasde. Jeg
tog mig en Tur bagover til tredje Klasse i
Toget. Her sad Folk oppe endnu; Kaukaserne
sover ikke. Jeg s0ger mig et Sasde som
om jeg h0rer hjemme her, og to Imeretere
flytter sig lidt fra hverandre og byder mig
: •'..;;' iii/-- :■■ ^2,<^m*&?*m$amiP&?m
■'•' i:, '--- i;r;H -''"*
m
284
Plads. Jeg gir dem til Gengadd Cigarer og
det takker de mig for; men jeg havde in-
gen flere Cigarer igen til dem som sad lige
overfor os.
Her var uforsvarligt med Vasggelus; men
det var alligevel bedre at sidde oppe end at
sove i Elendigheden, og jeg rogte og iagttog
mine Medrejsende af Hjasrtens Lyst. Alle syn-
tes at vasre fattige Folk, men alle .var kla;dt i
Tsjerkessernes Mundering med Vaaben og Til-
behor. Et Par af Mandfolkene havde staferet
sig ud med en flad broderet Dug paa Hodet,
et Slags Lober, der holdtes sammen med Baand
rundt Nakkehaaret. Det var vakkre Folk. Her
var ingen Kvinder.
Om en Stund blev det alligevel lidt lang-
somt for mig at sidde her og ikke forstaa et
levende Ord af hvad der takes og da her
ikke var Musik eller Sang rejste jeg mig og
gik til nasste Vogn. Her var et Par Persere,
de sov; men alle de andre var vaagne og sad
og prated i Stilhed. Der ligger en Balalajka
blandt andet Rejsegods paa et Saade og jeg
beder de naermestsiddende om at spille, men
de svarer mig ikke. De ser uvenlige ud,
det var som om de vidste at jeg ikke havde
28s
flere Cigarer paa mig. Saa gik jeg bort
fra dem.
Jegvandrer om det raeste af Natten fra Vogn
til Vogn og naar Toget stanser hopper jeg af
og morer mig med at blande mig med Folk
paa Stationerne. Feberen regerer svaert i mig
under dette og jeg ved meget vel at jeg
gir den god Noering ved det ufornuftige Natte-
liv jeg forer; men jeg vilde ogsaa gi den
Nsering ved at lsegge mig og sove, det vil
sige gi mig over, og jeg vaslger da at v«re
oppe fordi det er morsommere. Men jeg
satte mig i min Kupe og sov en god Stund
tilslut.
Jeg er saa heldig at vaagne netop som det
gryr af Dag og faa se mig om i Fabellandet
igen. Vi er lidt oppe i Bjasrgene og gaar
nedad, nedad gennem en bugnende Frugtbar-
hed paa Jorden. Her vokser Frugt og Vin
vildt og det lever og r0rer sig allevegne af
Fugle og Dyr i Skogen.
Det lysner; om lidt bryder Solen op over
Synsranden, i det samme st0der Lokomotivet
ud et hojt Signal. Vi korer i en Sving, jeg
luder mig ud over Platformen og ser Ma-
skinens blanke Lemmer arbejde. Jeg synes
l J !!.. ' WUX*. I " S^^v, ;'/ .-. v.rL^K J.- • ... •-. --U^
liS
286
jeg l ftes op og flyver, alt er saa stolt og
stort; det skrigende Lokomotiv raellem Bjier-
gene kommer uovervindeligt og brusende som
en Gud.
Vi er snart ved Maalet.
og tilh0jre, Sortehavet.
Vi ser Hav nede
XIX
Datum er en By paa firti Tusind Menne-
sker eller lidt mere og har nogenlunde samme
Udseende sora Tiflis og Baku, med store mo-
derne Stenbygninger og smaa morsomme Sten-
skur fra Tyrketiden blandet om hinanden. Dens
Gader er brede, men ikke brolagte, man korer
og gaar i Sand. Ved Havnen vrimler der af
Skibe, af smaa Sejlfartojer sydfra fra Byerne
lige ned til Tyrkiet og svaere europasiske Dam-
pere, Rutebaade paa Alexandria og Marseille.
Byen ligger i en sumpig og usund, men
frugtbar Egn, omgiven af Skoge, Majsfelter,
Vinhaver. H0]t oppe er Bjasrgene hist og her
afbrasndte og paa disse bare Pletter gaar Kurder
og gaeter sine Faar. Borgruiner rager op af de
lodne Skoge. I dette Landskab ligger Batum —
paa en Sump.
■.J!l. l k^A:».|^^..^4KrVv:^Ui...4-,
ft
288
Her blir Feberen vaerre mod mig end nogen-
sinde, hvadenten det nu kom af Hotellets Mad
eller af Byens Luft. Det faldt mig endog me-
get haardt at gaa til Postkontoret med Konsul
Hagelins Penge. En Mand fra Hotellet f0lger
mig didhen. Lokalet er morkt og lidet rent.
Idet jeg gaar til Lugen hvisker minF0rer: Tag
Deres Hat af! Jeg saa paa bam, han bar sin
Lue i Haanden. Jeg tog da Hatten af og bar
den i Haanden jeg ogsaa. Det var vel Skik
og Brug i dette Land at komme med ubedsek-
ket Hode til en Luge; Tataren i Tiflis havde
kanske alligevel havt mere Ret end jeg.
Jeg levered mit Brev og file en liden Kvit-
tering for det. Men jeg forstaar ikke et Ord
af denne Kvittering. Jeg gaemmer den endda;
for jeg ved endnu den Dag idag ikke om Kon-
sulen bar faat sine Penge.
Saa gaar Manden fra Hotellet med mig til
en Urmager. Det er en Armenier, som min
F0rer selv er. Urmageren gir et Udrop da
han ser at jeg har skruet Uret istykker, og be-
gynder at udtrykke sin Tvivl om at det kan
repareres mere. Jeg forklarer da at jeg selv er
Urmager, kom ikke med Vr0vl til mig; jeg vil
gi ham 1 — en — Rubel forat feje ud et
Sandkorn som er kommet ind i Uret og nu
289
iigger og holder Hjulene. Men Urmageren
smiler og ryster paa Hodet at ban ikke engang
vil g0re Uret istand for fern Rubel. Saa tar
jeg Uret kraftigt tilbage og min F0rer og jeg
gaar til en anden Urmager.
Det er en gammel Mand, en Russer, som
sidder udenfor sin D0r og bare soler sig. Min
F0rer tar Ledelsen og siger af sig selv at jeg
er en stor fremmed Urmager som bare vil
laane lidt Vasrktoj til at skrue sammen mit
Ur med. Russeren blir staaende at gabe, hans
blaa 0jne ser aabent paa mig. Hvordan kunde
han laane bort sit Vaerkt0J ? hvad skulde han
saa selv bruge hvis der kom nogen med et
Ur? Nej det kunde han ikke. Men kom ind,
la mig se paa Uret. Er det Fjaeren?
Vi traadte ind i Skuret. Jeg undte denne Mand
Fortjenesten. Da han tog Uret i Haanden og
saa ind i det med Luppe fik han blaa Aarer
ved Tindingerne som om han ta;nkte. Han
blev mig ikke linger fremmed, jeg kendte
hans Ansigtsudtryk igen fra andre Mennesker
som kunde ha staat og gjort sin Flid med at
udfinde noget. Det er ikke saa farligt, sa han.
Det staar, sa jeg. Men han gentog at det var
ikke saa farligt.
19
^Tt^^!^???^^^^^^^5^^^^v™?!^!^^^
m
290
Han satte et langt smalt R0r for Munden og
blasste ind i Uret fra en bestemt Kant. Et
Sandkorn alligevel, taenkte jeg. Han saa atter
ind i Uret med Luppe, saa tog han en Tang
og trak ud af Uret en bitte liden Stump Haar
og holdt ivejret. Uret var 0Jeblikkelig begyndt
at gaa. Saa skrued han det sammen igen.
Hvormeget skulde det koste? Tredive Kopek.
Magen til liden Pris havde jeg aldrig h0rt.
Men nu var jeg knapt istand til at staa paa
Benene og jeg satte mig ned i Boden. Da den
gamle Russer h0rer hvad der er ivejen sender
ban min F0rer over til Apoteket efter Medika-
menter. Imidlertid underholdt han mig og
kaldte mig i god Tro Urmager. Dette Ord
var omtrent det eneste jeg forstod.
Da Medicinen kom maalte Urmageren paa
Glasset at jeg kunde ta Halvdelen. Jeg taenkte:
er der Kinin i den er den til ingen Nytte.
Den smagte lidt af Pebermynte, men var fed,
oljeagtig, og jeg maatte r0ge godt bagefter forat
beholde den. Men den hjalp mig virkelig lidt
og kvikked mig op saa jeg efter et Kvarters
Tid kunde g aa min Vej med min F0rer. Og
jeg blev bedre efterhvert som jeg gik.
291
Her er noget sydamerikansk over Livet i Ba-
tum. Folk kommer ind i Hotellets Spisesal
og er klasdte i moderne Dragter og Silketoilet-
ter og Juveler. Og de spiser fin Mad og
drikker Champagne. To jodiske Darner, ojen-
synlig Mor og Datter, klager til Opvarteren
over at deres Servietter ikke er rene. Der
bringes dem andre Servietter paa en Tallerken,
men heller ikke disse forekommer dem rene
og de maa faa nye Servietter for tredje Gang.
Saa t0rrer de Glas, Kniv og GafFel af for de
tar demiBrug; deres Fingre er fede og morke,
beslagne med Brillantringe. Saa spiser de. De
er vist meget rige, og de sidder og bterer sig
saa fint ad med deres tykke Fingre. Da de
har spist forlanger de Vandboller og vasker
sine Hcender, det er som om de hver Dag gor
dette hjemme naar de holder Maaltid sammen
med deres Abraham eller Nathan. Saa tar de
hver sin Tandstikker og renser sine Taender
med, men under dette holder de den anden
Haand for, som de vel har set andre fine Folk
i Batum gore. Etiketten er forskellig under de
forskellige Himmelstrog; her var den vel slig.
Det ene er lige saa godt som det andet. En
vis fransk Konge gjorde mangt som Kinas
Kejser ikke vilde gore. Og omvendt.
19*
*■£
1
is*
1
1
m
g
1%
afiES
.i,nuj i; »..u,,au.
£«*£#£■
i
292
Ved hvert Bord her i denne kaukasiske Spise-
sal basrer Menneskene sig uligt ad. Her sad
endog en ung Kineser med lang tyk Haar-
flette nedad Ryggen og holdt Maaltid med to
Damer. Han var staerkt optat af at kurtisere
den ene som syntes at vaere bans Forlovede
og endog under Maaltidet lob han 11 d og kom
tilbage med Blomster til hende. Han var blet
en hel Ikke-Kineser alt, hans Optrasden var saa
sikker og han spansked sig overfor den Sk0nne
med franske Talemaader. At han havde bibe-
holdt sin kinesiske Dragt gjorde ham til en
sjajlden Fugl paa Stedet, og den unge Dame
syntes at vagre stolt af den Opsigt han vakte.
Det sydamerikanske fornasgter sig heller ikke
hos Gaesterne her naar de skal betale Regnin-
gen. De laegger gasrne frem en unodigt stor
Seddel som Opvarteren maa faa Vaerten selv
til at veksle. Og de gir store Drikkepenge.
Og de lar Vin staa tilbage i Flasken og i Glas-
set. De tojodedamer lod sin Flaske staa halv-
t0mt; de hasted med at komme bort. For der-
henne ved Kineserens Bord havde man leet og
talt hojtogdetvar lidet fint. De sendte mange
uvillige Blikke til den gule Mand. Saa gik
de ud og steg op i sin Vogn som holdt uden-
for
pm
wmmmm
293
Ude i Byen er Butikkerne fulde af tyske
og 0sterlandske Varer om hinanden. Her er
ogsaa tyrkiske og arabiske Tojer at faa foruden
persiske Taepper og armeniske Vaaben. Befolk-
ningen synes at ha en Tilbojelighed til at saette
paa sig europaeiske KUeder, selv asgte Tatarer
kan her gaa i Jakke og stiv Hat. Men inderst
inde var de vel Tatarer alligevel : vi saa en Dag
en muhammedansk Gudstjeneste hvor flere slige
europasisk klasdte Herrer deltog i Ceremonierne.
Men de gamle Persere stak dem fuldstaendig
ud med deres fodside Kjortel og deres Turban.
Nu og da modte vi slig en gammel Perser
i Gaden. Han kunde viere saa hoj og rank
sk0nt han var gammel, og han gik sin Gang
med viis Ro og Vasrdighed sk0nt han kunde
vjere godt fillet. En Dag fulgte jeg efter
en saadan gammel Mand forat se hvorledes
han bar sig ad hele Vejen. Han gik hjem.
Han havde vaeret ude og solet sig, nu gik han
hjem forat hvile. Vi kom til et lidet fladtaget
Hus med en Trappe udenfor; han gik opad
Trappen, kom ind i en Gang og til en liden
Trappe paany, et Par Trin, som han steg opad.
Der var mange Folk som saa mig udenfor, saa
jeg var ikke dristig; men jeg kom mig efter
ind i Gangen og hen til den sidste Trappe jeg
■■■EEaWifl^gWBHIMBMlMIB
^%^&^m^^m&?mm^jm i $
iii|iiiiiiiii|iiiiiiiii|in
2 3
inn mi|iii iiii|iin iiii|iin nii|iii nii|iii iiii|in iiii|in iiii|in nu
5 6 7 8 9 10 11 12 13
...'!. ^iJ^AA^ W:'-.?.L-,,. l-k-i.- -,
294
ogsaa. Her var ingen Dor i Doraabningen og
intet Glas i Vindushullet oppe paa Vasggen
saa her trak godt og var koligt. Jeg b_0rte
ikke lasnger den gamle Mands Skridt og jeg
saa ham ikke mere ; men da jeg steg op det
Par Trin lige foran mig saa jeg Oldingen ligge
paa det bare Gulv med sin ene Arm under Hodet.
Det forekom mig at vasre et haardt Leje for
en saa gammel Mand ; men han nojed sig med
det. Og han hented ingen Tilsynsmand til at
ta et Skon over Traskken i hans Hus. Han
skreg ikke op da han saa mig, men hans Ud-
tryk blev idiotisk, og da jeg marked at jeg var
ham til Besvaer la jeg Hamderne paa Brystet
og b0Jed mig; dette var ment som et Slags
Hilsen til ham for jeg gik.
Saaledes ligger de altsaa hen disse gamle
pragtfulde Maend som vi moder nu og da oni
Dagen, ta;nkte jeg. Det synes jo ikke at vaare
godt for dem, men de finder sig i det og blir
gamle i det og dor i det. Og har de levet sit
Liv slig at de kan male gron Turban paa sin
Gravstotte saa er der intet, intet som mangier
dem mere i deres Tilvasrelse, da har Allah vs-
ret god imod dem. Og de har ikke Menneske-
rettigheder og Stemmeret og Fagforeninger.
Og de gaar ikke med »Vorwarts« i Lommen.
.
295
Arme Orienten, vi Preussere og Amerikanere
maa beklage dig, maa vi!
Batum bar ogsaa sin Promenade. Ved Sol-
nedgangs Tide vrimler der af Korende og
Gaaende paa Strandboulevarden. Og her er
fyrige Heste og susende Silke og Parasoller og
Smil og Hilsen akkurat som i en sydameri-
kansk By. Og Gadelapsen er ogsaa her, Spra-
den, i manskethoj Snip, broderet Silkeskjorte,
Hatten paa Snur og med en Stok saa tyk som
en Arm. Lapsen er her som andre Steder et
snilt Menneske. Laerer man ham lidt at kende
vil man tiltales af hans Godmodighed og hans
Hjaelpsomhed. Det er ikke af Hovmodighed
han staser sig til, men han vil jo gasrne vasre
grom han ogsaa og han vaelger da denne lidt
ydre Maade som forer hurtigt til Maalet og
koster lidet Besvasr. En Hat kan hurtigere gore
en Mand bekendt end en Bog eller et Kunst-
vaerk. Dette benytter Lapsen sig af; hvorfor
ikke? Han har kanske ogsaa en indre Glaede
af at vsere udstaferet og da er han jo ligefrem
Laps af Oprigtighed. Gud ved om ikke ogsaa
hans Mission i Livet er stor og berettiget. Han
er Modens Proveklud, han er Forpost, han
traekker Moden med sig, gor den gyldig, ind-
forer den. Og man kan heller ikke lukke
££^K^SlK^g^^il
m^umm-im^M^^^ssmmms
in nil
llll Illl Illl Illl Illl Illl
Illl|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll
5 6 7 8 9 10 11 12 13
296
0jnene for det Mod ban mangen Gang maa
vise under dette med en Mansket om Halsen.
Jeg saa just her i Batum en Laps sora havde
de laengste og spidseste Laksko i Verden. Folk
saa paa disse Sko og saa paa hele Manden og
lo af ham. Han stak ikke ind i en Sidegade
og blev borte, han gik videre og taalte Verden.
Saa var der en Laban som vilde spytte paa
hans Laksko; men da havde Lapsen sit Mon-
strum af en Stok at vise frem, og han fik
Fred. Da jeg letted paa Flatten og bad om
lid letted ogsaa han paa Flatten og gav mig
hjasrtens gcerne lid. Og gik videre i al sin
Udstaferethed og med sin morsomme svenske
Skilning i Nakken
Ved Hoteldoren modte nu og da op en per-
siskDervisj, en Munk, teologisk Student. Han
havde et broget Filletasppe om sig og gik bar-
benet og barhodet, med langt Haar og Ska;g.
Nu og da satte han et stivt Blik paa en Frem-
nied og begyndte at si noget. Man fortalte i
Hotellet at han var gal, Allah havde rort ved
ham, og derfor var ban trefold hellig. Hvis
han ikke spilled hele sin Galskab. Han syntes
at ha faat Smag paa at forevise sig, at dukke
op hellig og underlig og bli betragtet og bli
betasnkt med Almisser. Hans Fotografi var
4
cm
^^Hj
9 10 11 12 13 14 15
297
endog at faa tilkobs hos Fotografen, saa masrke-
lig en Mand var han. Det syntes som om
han var blet vant til den iErefrygt han var Gen-
stand for fra alle Kanter og at han befandt sig
vel ved at den ikke udeblev. Han var en vak-
kerMand med usaedvanlig lys Hud, halvblondt
Haar og ulmende 0jne. Endog Hotellets Folk
som var Tatarer forlod alt og saa paa ham og
behandled ham med ^Erefrygt naar han kom.
Hvad var det han stod og take om?
Faa ham til at si noget, sa jeg, og fortael
mig saa hvad det er.
Portieren spurgte hvad han kunde hjadpe
ham med.
Dervisjen svarer:
I gaar allesammen med Hodet nedad og jeg
gaar med Hodet opad. Jeg ser altsammen,
idle Dybder.
Hvorlasnge er det siden han begyndte at se
alle Dybder?
Det er lasnge siden.
Hvorledes gik det til?
Jeg saa en anden Verden, saaledes gik det
til. Jeg ser den Eneste.
Hvem er den Eneste?
Det ved jeg ikke. Han anstraenger mig. Jeg
er ofte paa Bjserget.
in nil
iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii
2 3 4
iii|in iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii nil
5 6 7 8 9 10 11 12 13
ri&&*»*'-JWB*
~Sr8$t,
Hi
298
m
Hvilket Bjserg?
Fuglene flyver imod mig.
Paa Bjasrget?
Nej her paa Jorden
Jeg skulde jo vajre saa flink og forstaa mig
paa det, og da jeg havde Mistanke til ham
blasste jeg lidt haansk ad hans simulerede Gal-
skab og gik bort uden at gi ham noget. Men
da jeg saa at han slet ikke sendte mig noget
misfornojet Blik herfor, hvad jeg havde ventet,
blev jeg mindre sikker og vendte om og gav
ham lidt. Spilled denne Mand saa spilled han
overlegent. Men det var nu dette med Foto-
grafiet hvor han syntes at staa og ta sig ud.
Og dette med hans stive hypnotiske 0jne som
jeg syntes han skabte lidt til. Og dette med
den Opmaerksomhed han syntes at vente fordi
han var gal. Det var denne Mand jeg vilde
ha iagttat naar han gik opad Trappen i sit
Skur og la sig i Enrum
Feberen tapper mine Krasfter. Urmagerens
Medicin som jeg har faat mere af hjadper mig
ikke mere. Jeg maa vel bort fra dette Sted
for jeg har set alt og for jeg har va;ret inde
i Skogene og beset en Kurdes Hus. I Nat da
Feberen var paa det vasrste og jeg ikke vilde
vaekke nogen i Hotellet drog jeg mig over
299
Gaden til en Bod hvor jeg saa Flasker i Vin-
duet. Der stod en Mand indenfor en liden
Disk og nogle morke Masnd sad paa Gulvet
og drak af Blikbajgere.
Jeg henvender mig til Disken og spor efter
Cognac. Manden ved Disken forstaar mig og
setter ned en Flaske. Den har et mig ube-
kendt Maerke og der staar Odessa paa den.
Tvi! siger jeg; har han ikke andet? Det for-
staar han ikke. Jeg langer selv op i Hylden
og finder mig en anden Cognacflaske. Den
viser sig at vaere af samme Odessamterke, men
har fern Stjamier. Jeg ser paa den og anskuer
den og finder den simpel. Om han ikke har
bedre? Det forstaar han ikke. Jeg tadler
Stjamier for ham, at der er fern, og fojer til
et Par selv med Blyant. Det forstaar han.
Han kommer virkelig med en seksstjaernet
Odessaflaske. Hvad koster den? Fire og en
halv Rubel. Og den foregaaende? Tre og en
halv. Det er en Rubel pr. Stjasrne. Men jeg
tog alligevel den med fem Stjasrner, og det
viste sig at vsre en lynende stasrk Cognac
som jeg fik sove af.
Og idag er jeg trods alle kloge Koners og
alle Turisters Visdom bedre af Feberen skont
jeg drak Cognac inat.
•* . A"W" 1to*/yr¥rt •flwRr>
y^Jiv
'■•<?*&&*
500
Det er ud pan Eftermiddagen. Jeg sidder
her ved det aabne Vindu og ser n0gne Maend
som rider Heste tilvands i Sortehavet. Deres
Kroppe er m0rke mod den blaa SJ0. Og Solen
skinner endnu paa Ruinerne af Tamaras Borg
som rejser sig op af den lodne Skog.
Imorgen drager vi igen til Baku og siden
videre mod 0sten. Saa er vi snart ude af
dette Land. Men jeg vil altid laanges tilbage
hertil. Ti jeg bar drukket af Floden Kur.
^p
cm
llll|llll|llll|llll|llll|llll
llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll
2 3 4 5 6 7
9 10 11 12 13
l.l J .^-,^...'.^:l-=l.-!4:J^.l 1 -*
cm
2 3 4 5
9 10 11 12 13 14 15
cm
2 3 4 5 6 7
9 10 11 12
^t-^titaSiit^t'i^Bt'- 1 •
m%is/
.'*': *I ■'*<.*V
--
fr.. ''.:._!■.■?. '
Eg
cm
2 3 4 5
9 10 11 12 13 14 15
cm
2 3 4 5 6 7
9 10 11 12
t l... .1. I U;k.U.li „^l:.^ ; I- •=,-,:: . A*»: • ,. _ , A4LP
^
ItfWSDS
&*¥$#*:
*-:'■!
cm
2 3 4 5 6 7
9 10 11 12
cm
2 3 4 5
9 10 11 12 13 14
TVNews
OpenLibrary